Jeg skriver “deltog i” og ikke “løb”, fordi jeg ikke løb hele vejen. “12 km med krampe” kunne jeg også have kaldt indlægget, for efter 30 km begyndte jeg så småt at mærke energien være væk og kramperne komme snigende, og de sidste 8 km brugte jeg på skiftevis at strække ud, småløbe og gå.

Det var hårdt. Og svært at forlige sig med at begynde at gå (men svært at lade være med krampe i forlår, baglår og læg i begge ben!), når nu man havde en målsætning om at løbe hele vejen.

Det var også mit mål at komme under 4 timer. Tiden endte på 4.08.23. Så egentlig en lille skuffelse, men bagefter er det glemt. Det er en stor oplevelse at gennemføre.

Efter ca. 25 km. Og også lige efter tyve minutters regnvejr. Stadig ved godt mod.

De sidste, smertefulde kilometer fylder nok 95 procent af min erindring om løbet. Og på den måde er der en verden til forskel på ex at løbe en halvmarathon og så komme ud over den grænse, hvor man risikerer at “ramme muren”, som det hedder når kroppens (kulhydrat)reserver er sluppet op. Jeg kan huske at jeg efter 25 km tænkte at “det er da ikke så slemt – hvor bliver den store prøvelse af?”. Det fandt jeg så ud af ikke så mange kilometer senere!

Lige nu tænker jeg både “aldrig igen” og “det vil jeg gøre bedre næste gang”. Jeg har dog ikke den store lyst til at løbe lige nu, men jeg tror nok jeg ender med at løbe et marathon igen en gang.

På opløbsstrækningen. Jeg tvang mig selv til at lunte de sidste 150 meter…

Skal du løbe marathon, så køb dig et par gode sko, følg et godt træningsprogram, prøv at løbe nogle “rigtige” løb (med nummer på brystet og væskestationer undervejs) og få nogle “heppere” til at stå undervejs på ruten. Andreas har flere gode råd i sit indlæg “Alle kan løbe en marathon”. Selv synes jeg – set i bakspejlet – ikke, jeg har trænet nok, så også det kan jeg vist gøre bedre (du kan se mine løbedagbog her).

Man kan se mine mellemtider (læg mærke til at det tog mig over 17 minutter at komme de sidste 2.195 km!) og også en video, hvor jeg kommer i mål med et helt tomt udtryk i ansigtet her på Politikens hjemmeside.

Tor Rønnow har taget billeder under hele turen (og den kvikke læser kan finde mig på to af dem!). Og her er en helt anden – og sjov – marathonhistorie…

Vi ses – måske – næste år…

For jeg løb med min iPhone og en Nike+-sensor i skoen. Og de fortalte mig at jeg kun havde løbet 8,9 km. Altså mere end 10 procent forskel på de to målemetoder. Og man vil jo gerne have nogenlunde præcise data – det er i hvert fald en af grundene til at jeg bruger systemet.

Nike+-teknologien bygger på et 40 år gammelt pricip:

“the amount of time a runner’s foot is in contact with the ground is inversely proportional to how fast he’s running and unaffected by slope or stride length. That means if you know how long that contact lasts, you can make a pretty good guess as to how fast the runner is going.” (læs evt. hele artiklen i Wired)

Sensoren i min sko måler med andre ord hvor lang tid kontakten med løbebåndet varer, og burde ifølge Nike kun have en fem-procents fejlmargin. Det er også mit (fuldstændig udokumenterede ikke verificerede) indtryk at det er ret præcist, når jeg løber i det fri.

Så er det løbebåndet, der i virkeligheden er galt på den? Jeg er i hvert fald ikke den eneste, der har oplevet problemet. Der er mange steder på nettet, hvor man diskuterer hvor akkurate løbebånd overhovedet er. Og også steder hvor man diskuterer hvor akkurat, Nike+ er, selvfølgelig.

Et bud på, hvordan det kan være, at der er uoverensstemmelse mellem de to, kommer i denne debattråd, hvor spørgsmålet er:

“I ran on a different treadmill and my Nike+ distance was much less than the treadmill distance (by like .8). Can someone explain why this might be?”

Det elegante svar er kort sagt:

“Because Nike is an evil corporation, hell bent on destroying your body and turning you into a confused, atrophied, blob.”

Jeg er ikke sikker på det er tilfældet, men nu er jeg i hvert fald på vagt.

I mellemtiden tror jeg, jeg prøver Runkeeper, som ikke måler distancer via sko-sensoren, men i stedet via iPhones indbyggede GPS. Så kan jeg jo sammenligne resultaterne med dem, jeg har fra Nike+-systemet ved at løbe de samme ruter. Og løber man på løbebånd, kan man i Runkeeper manuelt indtaste sin distance (og må derfor stole på løbebåndet).

Men jeg er stadig forvirret…