Tag Archives: iphone

Grann København

Et par observationer vedrørende det at være på barsel – særligt hvad angår brugen af teknologi under kørsel med barnevogn

…hvilket jeg har haft rig lejlighed til i min barsel her de sidste par måneder.

> Man kan sagtens spille wordfeud mens man går med barnevognen. Det kan dog være lidt besværligt/ubehageligt, hvis det er meget koldt.

> SMS-klippekort er utroligt smart. Og nu er der endda en app til det (som jeg godt nok ikke har prøvet).

> Der er jo i øvrigt en app til alt. Ex en til at registrere hvornår ungen sover, spiser (mødre kan endda indtaste hvilket bryst, de sidst ammede med), skider, leger osv.

> Mange unge mennesker synes åbenbart det er utroligt hårdt at gå op af trapperne i metroen. De styrer direkte efter elevatoren (ja, en elevator er vel også en slags teknologi…), og har intet imod at vente længere på den end det ville tage at komme op med rulletrappen og trappen. (til gengæld er de ikke meget for at give plads til en barnevogn. Ja, man bliver meget let barnevognscentrist)

> Barnevognsture er en god mulighed for at skrabe en masse Foursquare-point til sig.

> Byen er mindre end man tror, og meget kan klares til fods. Eksempelvis tager det kun ca. to timer at gå fra Vangede til Amagerbro (ja, det gjorde jeg forleden)…

> Man skal ikke rynke på næsen af de mødte, der går rundt med høretelefoner i ørerne mens de går med barnevogn. De har nok bare opdaget den fantastiske hemmelighed lydbøger. Ex varede det kun et par uger før jeg havde pløjet mig igennem 11 timers Jørgen Leth-selvbiografi. (Og jo, man kan godt høre det, hvis ungen rører på sig…)

Uden for kategori

Hvor præcist er et løbebånd egentlig?

I forgårs løb jeg 10 km på et løbebånd. Tror jeg nok.

For jeg løb med min iPhone og en Nike+-sensor i skoen. Og de fortalte mig at jeg kun havde løbet 8,9 km. Altså mere end 10 procent forskel på de to målemetoder. Og man vil jo gerne have nogenlunde præcise data – det er i hvert fald en af grundene til at jeg bruger systemet.

Nike+-teknologien bygger på et 40 år gammelt pricip:

“the amount of time a runner’s foot is in contact with the ground is inversely proportional to how fast he’s running and unaffected by slope or stride length. That means if you know how long that contact lasts, you can make a pretty good guess as to how fast the runner is going.” (læs evt. hele artiklen i Wired)

Sensoren i min sko måler med andre ord hvor lang tid kontakten med løbebåndet varer, og burde ifølge Nike kun have en fem-procents fejlmargin. Det er også mit (fuldstændig udokumenterede ikke verificerede) indtryk at det er ret præcist, når jeg løber i det fri.

Så er det løbebåndet, der i virkeligheden er galt på den? Jeg er i hvert fald ikke den eneste, der har oplevet problemet. Der er mange steder på nettet, hvor man diskuterer hvor akkurate løbebånd overhovedet er. Og også steder hvor man diskuterer hvor akkurat, Nike+ er, selvfølgelig.

Et bud på, hvordan det kan være, at der er uoverensstemmelse mellem de to, kommer i denne debattråd, hvor spørgsmålet er:

“I ran on a different treadmill and my Nike+ distance was much less than the treadmill distance (by like .8). Can someone explain why this might be?”

Det elegante svar er kort sagt:

“Because Nike is an evil corporation, hell bent on destroying your body and turning you into a confused, atrophied, blob.”

Jeg er ikke sikker på det er tilfældet, men nu er jeg i hvert fald på vagt.

I mellemtiden tror jeg, jeg prøver Runkeeper, som ikke måler distancer via sko-sensoren, men i stedet via iPhones indbyggede GPS. Så kan jeg jo sammenligne resultaterne med dem, jeg har fra Nike+-systemet ved at løbe de samme ruter. Og løber man på løbebånd, kan man i Runkeeper manuelt indtaste sin distance (og må derfor stole på løbebåndet).

Men jeg er stadig forvirret…