Sociale medier og kommunikationsarbejdet anno 2011
apr 14, 2011 0
Jeg har for nyligt tygget mig igennem tre nyere håndbøger i sociale medier, nemlig Lyt til elefanterne, Groundswell og NQ. Det er god og givende læsning, fordi de er udtryk for et nyt og friskt syn på kommunikationsdisciplinen og – synes jeg – en fornyet respekt for forbrugerne, kunderne, offentligheden eller hvad man nu kalder det.
På mange måder synes jeg kan man tale om en slags nyt paradigme for kommunikation, hvor man accepterer at man ikke kan kontrollere, spinne, styre alt, men også må være åben for at “ride med” på justere efter de input, der kommer udefra – små som store. Og også at man betragter disse udefrakommende “forstyrrelser” mere som muligheder end som potentielle kriser.
Den her tankegang er efterhånden blevet bredt ud til at dække de fleste områder af professionel kommunikation. Det sker dog altid med udgangspunkt i de sociale medier. Det mangler endnu, at de sociale medier og den værktøjskasse, der hører med, bliver en fast del af de traditionelle kommunikationsdiscipliner som ex issues management, forandringskommunikation. Se bare på Lundbeck, der øjensynligt demonstrerede en manglende vilje (og evne?) til at håndtere de sociale medier, da det kom frem, at et af deres produkter skal bruges, når der skal forestås henrettelser i USA.
De sociale medier er til gengæld blevet brugt fantasifuldt til PR-, HR- og især kampagneindsatser. Og de er også i Danmark efterhånden godt på vej til at blive en fast del af den politiske kommunikation – så måske er det på vej? Måske skal den professionelle kommunikatør fremover også være en sociale medier-blæksprutte? Det er i hvert fald tilfældet, hvis man kigger på denne ganske fine liste over 20 ting, en god PR-mand (m/k) skal kunne i dag.
En anden ting, der slår mig efter at have læst de tre bøger, er, at de alle tre tager udganspunkt i, ja nærmest har som grundpræmis, at “samtalen allerede findes derude”, og at man som virksomhed eller organisation lige så godt kan involvere sig i den. Men hvad nu hvis man er i en situation, hvor der ikke er nogen samtale, men man gerne vil skabe en? Det synes jeg er underbehandlet, dels fordi man altid videreformidler succeshistorier, men måske også fordi større eksempler som regel er bedre og mere kendte eksempler.
Man ender tit med konklusionen, at det kræver hårdt arbejde – og så er det, at det måske godt kan betale sig at tænke en ekstra gang over, hvad det præcise formål er med organisationens sociale medier-engagement, og om det er umagen værd. Præcis som Kim Elmose opfordrer til i et blogindlæg. Der er gode råd i alle de tre bøger til at starte en indsats op fra scratch, men det bliver ikke nemmere, fordi konkurrencen om opmærksomhed også på de sociale medier bare bliver større og større, og det ikke længere er nyt, smart og interessant at interagere med kommercielle interesser på Facebook eller lignende.
Det var bare lige for kradse lidt i overfladen. Og dér lader vi den så stå for nu.
Du kan læse mere om de tre gode, men meget forskellige bøger på min bogblog:
Anna Ebbesen og Astrid Haug: Lyt til elefanterne
Charlene Li & Josh Bernoff: Groundswell – Winning in a world transformed by social technologies
Jacob Bøtter: NQ – Involvering med sociale medier
