Helt nyt på granns.net: Pladeparade. Et par af mine nye plader (dem af dem, som også er udgivet for nylig) - alle bedømt efter Grann-skalaen. Here goes:

Salem Al Fakir: This Is Who I Am (4 ud af 5)
En svensk dreng, der mest ligner Hodja fra Pjort, har lavet en plade, der mest består af lækker soul, men er tilsat nogle doser svensk folk og lige dele fed funk og fesen feeling. Men det virker: Han synger fantastisk (omend - som sagt - en smule fesent), og numrene er velskrevne og balancerer fint mellem at følge skabelonen og skeje lidt ud i ny og næ.

Så hvis man kan leve med, at der går langstrømpe-funk med violin og det hele i den af og til (og det kan jeg), så er det et godt bud på en søndag eftermiddag-skive. Han spiller i øvrigt alle instrumenterne selv. Start med “Good Song” eller titelnummeret.

Sam Sparro: Sam Sparro (4 ud af 8)
Det er ham med “Black & Gold”, som med god grund er blevet et ret stort hit. Resten af pladen er skåret efter den samme læst, og den der electrofunk-lyd kan godt blive lidt ensformig (og er også hørt før!) - selv om der absolut er andre gode numre på pladen. Jeg ville godt kunne nøjes med singlen på iTunes.

Quiet Village: Silent Movie (4 ud af 4)
Quiet Village er (for det meste) instrumentale og groovy beats. Forestil dig en blanding af U.N.K.L.E., Mad Lib og Zero 7 - så tror jeg vi rammer blandingen af funky bund og elegante strygere mm. meget godt. Selv om det fortrinsvist er instrumentalt, bliver det ikke ensformigt, og numrene er meget afvekslende. Åbneren kunne godt være soundtracket til en James Bond-film, mens “Circus of Horror” er mere 70′er-funky.

Hermed anbefalet! Nogle af numrene kan høres på pladens hjemmeside.

Death Cab for Cutie: Narrow Stairs (4 ud af 6)
Det må være svært at følge op på “Plans”, som var rigtig fin indie-pop-rock. Singlen “I Will Possess Your Heart” lovede rigtigt godt med sin lidt mere eksperimenterende opbygning og atmosfæriske lyd. Men resten af pladen er mere som det gamle, om end med lidt mere tryk på. Så ikke så meget nyt under solen, men et godt genhør.

Goldfrapp: Seventh Tree (4 ud af 6)
Der er ikke meget “Strict Machine” over Goldfrapps nye. Den minder snarere om Mazzy Star eller om deres egen afdæmpede debut, “Felt Mountain”: Stille sange, hvor Allison Goldfrapps småsære men dragende stemme kan flette sig ind i lydlandskaberne. Det er overvejende blødt og næsten akustisk, men man får dog lov at høre elektroniske knitrelyde og svævende synths af og til. Spændende at se hvordan det vil præsentere sig live.

Den iskolde og stålhårde “Machine Gun” fra Portisheads nye minder mig om Brad Fiedels intromusik til Terminator tilbage fra 1984. Er der ikke noget om det?

Ja, ok, overskriften er skåret lidt skarpt – der er masser af ikke-unge, der blogger, deler billeder, er på Facebook og som brugere genererer indhold til nettet (eller hvordan man nu definerer det der 2.0-noget).

Et eksempel
For et par uger siden lagde jeg sammen med min kollega en YouTube-video på mit arbejdes hjemmeside. Videoen, som vi selv har flikket sammen, er fra den igangværende strejke, og har derfor en række tags som ex ”strejke, ”konflikt” o.l.

Efter endt afspilning vises der i YouTube-videoer en række miniaturer af andre videoer – dem, der har samme tags som den, man har set. Man kan godt vælge dette fra, men hvorfor skulle man det?

Efter at have lagt videoen på hjemmesiden, blev vi efterfølgende spurgt om vi ikke kunne ”fjerne Enhedsliste-videoen” på hjemmesiden. Det forstod vi ikke umiddelbart, men det viste sig, at en af de relaterede videoer for vores video var af Johanne Schmidt-Nielsen (fra Enhedslisten), der udtrykker sympati for strejken. (Og det er sådan set meget forståeligt, at en fagforening ikke vil associeres med bestemte partipolitiske interesser.)

Vi havde faktisk godt set, at Enhedsliste-videoen optrådte som ”relateret” til vores egen video, men det faldt os slet ikke ind, at den kunne blive set som havende nogen forbindelse til vores hjemmeside – det er jo bare nogle emneord på YouTube, der genererer noget relateret indhold.

Men hvis man ikke er bekendt med logikkerne i YouTube er det da klart, at det vil se ud som om, at det er Enhedsliste-videoen er en del af vores hjemmeside, og at man kan se det som en bevidst handling fra vores – altså mit arbejdes – side.

Internt og eksternt indhold “flyder sammen”
Denne lille misforståelse er opstået fordi der er nogle andre logikker på spil i YouTube og lige så i mange af de andre webtjenester, der er kommet de seneste år. Tredjepartsservices som ex YouTube giver mulighed for at navigere videre ind i deres eget univers – også hvis de er embedded på andre hjemmesider.

Og på den måde flyder grænserne mellem hvad afsender selv har produceret og hvad der af andre årsager kobles på denne produktion, sammen. Og så tilbage til overskriftens spørgsmål – for dem, der er vant til at bruge disse nye tjenester kan godt skelne mellem det tilsigtede og det ”tilfældige”. Men hvis man ikke er vant til YouTube, og især hvis YouTube optræder inden for rammerne af en i øvrigt relativt traditionel hjemmeside, ja, så må det jo virker forvirrende.

Jeg mener nu stadig, man skal insistere på at bruge de her services i det omfang, man kan og på deres egne præmisser. For selv om eksempelvis YouTubes tags i det her tilfælde gav anledning til noget ikke helt ideelt relateret indhold, så vil det i længden udligne sig, det relaterede indhold til komme brugerne til gavn (og det er af samme grund, man ikke bare skal ændre på de tags, man giver sit indhold). Og ikke mindst vil man på sin egen hjemmeside kunne koble sig på nogle af de diskussioner eller strømninger, der foregår uden for ens egne mure – og omvendt.

Men hvad gør man indtil da?

Det var vist ikke nogen succes at sælge Ace of Base-billetter til 5-600 kroner stykket. Det har imidlertid ikke skræmt arrangørerne af All 90s - den store 90er fest.

(Og lineuppet ser da også “fint” ud: Right Said Fred, Dr. Alban, Haddaway, Robin S, Corona og Snap!. Jeg tror nu nok, jeg springer over alligevel, men billetten kan blive din for 350 kroner…)

Linket til All 90s herover er til Billetlugen. Det er fordi selve arrangementet har en ualmindeligt irriterende hjemmeside (eller er det bare mig, der hader hjemmesider, der laver lyd?). Næsten lige så irriterende som The Plaze i Nykøbing. Men de kan vist også placeres i samme genre…

Det er en særlig kunstform at kunne følge 90′er-hitopskriften, som de ovenstående navne gjorde - og dengang var det jo virkelig det, folk (eller nogen folk, i hvert fald) ville have.

Fantastisk (og) dårlig musik
Noget helt andet er at lave musik med en målsætning om at så få som muligt skal kunne lide det. Det er i hvert fald hvad to russere har gjort. De har nemlig lavet musik baseret på, hvilke instrumenter, vokaltyper, sangstrukturer og tekstemner, færrest mennesker bryder sig om.

Resultatet er med Krogsholms ord “et 25 minutter langt stykke musik, hvor en sopran rapper atonalt om cowboys, mens baslinjen spilles på tuba og med breaks på banjo og et børnekor synger om Labour Day, jul og Yom Kippur. Blandt meget andet.”

Og det er ret mærkeligt. Men faktisk også pissemorsomt. Und dig selv at høre det. Det er meningsmålingskunst af bedste skuffe!

Jeg bliver lige nødt til at poste traileren for dokumentaren om Roskilde Festival, som kommer til maj. Det ser udmærket ud - der er i hvert fald gjort meget ud af at få det til at ligne en rigtig film. I modsætning til den DVD, festivalen selv lavede for et par år siden (og som jeg i øvrigt var med til at stable på benene, hmmm…).

Der er også en hjemmeside for filmen. Premiere 16. maj…

Use appealing graphics, they create motivation
You have animation - please use with moderation
‘Cuz search engines can’t index the information

Tjek den her video, hvor man bliver belært om hvordan man bedst koder sit web site, så det bliver indekseret korrekt af søgemaskiner, loader hurtigst og bliver vist korrekt i alle forskellige browsere. Det hele formidlet af en kølig fyr over et laid back west coast groove:

Det holder!

You use CSS your page’ll load quicker
Clients satisfied like they eatin’ on a Snicker
They stuck on your page like you made it with a sticker
And then they convert, now that’s the real kicker
Made you a lil’ richer, your site a lil’ slicker
Design and codewritin’, man, I hope you get the picture

Du kan også se Chuck, som fyren hedder, rappe om link building, om at tjene penge på sine netkampagner, om at starte en pay-per-click-kampagne eller om social media.

Jeg var til barnedåb i lørdags, og der sker jo egentlig mange mærkelige ting til sådan en barnedåb. Jeg har tidligere dækket fænomenet (ved at sammenligne det med en prisuddeling), men jeg kom til at tænke på, at det kunne have været interessant at liveblogge sådan en begivenhed.

Nu ville jeg ikke lige sidde og jaiku’e febrilsk inde i kirken, så her er et forsøg på en rekonstruktion:

10.47 Ankomst i god tid. Der er mange mennesker foran kirken, men hvad sker der med den der flok i hvidt tøj til venstre for indgangen?

10.48 OK, det var så 19 (nitten!) konfirmander. Jeg forudser forlænget spilletid… Hvorfor skal de også altid slå tingene sammen, dem der arrangerer de her kirkebegivenheder?

10.55 Så er vi indenfor, og sidder heldigvis ned. Der er så mange, at folk står op hele vejen rundt langs væggene.

11.01 Hvorfor begynder det ikke? Vi er allerede et minut forsinket?

11.08 Skal vi vædde om, om ikke præsten nævner X-faktor i sin prædiken for at score billige point hos konfirmand-generationen?

11.13 Wauw, for en firser-fritz, hun har, hende dernede! Naturligt permanentet pandehår - åh, gid jeg havde haft et kamera. Og var ligeglad nok til at tage billedet.

11.17 Så starter vi! Kirkeorglet sender dybe vibrationer ud igennem tilhørerne, hvorefter assistent-præsten (kirketjener? degn? vicepræst? hvad heddet det?…) “beder for”.

11.21 Første salme af fire. Og jeg kender vist ikke nogen af dem.

11.22 Men damen lige foran os kender hele teksten og melodien. Hvad sker der for det? Enten er hun kirkesanger eller (meget) kristen. Muligvis begge?

11.26 Så går præsten på. Det handler vist om noget fra Bibelen.

11.27 Hun annoncerer dagens tilskuertal: Lige over 500.

11.30 Ingen X-faktor endnu. Men bonus-seriøsitetspoints for at referere til mordet på den 16-årige på Amager.

11.32 OK, hun giver den gas - og ikke på den spændende måde. Det er nok sjældent hun taler til en fyldt kirke. (og hun øger ikke sine chancer med den prædiken, kan jeg godt fortælle dig).

11.34 Man kan nærmest ikke høre præsten for urolige børn.

11.37 Salme igen. Kirkesangerinden er igen helt med på beatet.

11.38 Hvis jeg var kirkeorganist ville jeg spille “Whiter Shade of Pale” når jeg øvede mig mens kirken var tom.

11.39 Eller måske noget Bach? Da-da-da-dååårh. Da-da-da-dåååååårh.

11.42 Præsten igen?!?! Nu skal hun åbenbart prædike særligt for konfirmanderne.

11.43 BINGO: “Gud sender ikke sine beslutninger til sms-afstemning hos befolkningen. Han er overdommer - Thomas Blachmans over-overdommer, faktisk.” Hvor forudsigelig har man lov at være?…

11.47 Wauw - hele talen til konfirmanderne handler om X-faktor. Moralen: I dag bliver konfirmanderne også til stjerner. Ligesom ham Martin.

11.54 Nu skal hver enkelt konfirmand bekræfte sin tro. Når en konfirmand bliver spurgt skal hans familie og bekendte åbenbart rejse sig op. Hvis man optog det på film og fast forwardede det, ville det ligne sådan en selskabssang, hvor forskellige grupper skiftes til at stå op og synge en linje.

11.56 Hver konfirmand har valgt et lille bibelcitat, som præsten også læser op. Gad vide om man kunne få lov at vælge Julius’ Ezekiel-citat fra Pulp Fiction?

11.56 “Christoffer: And you shall know my name is the lord when I lay my vengeance upon you…” osv.

11.56 Njaa. Det er nok for langt.

12.03 Så er vi ved at være igennem de nitten konfirmander.

12.07 Salme nummer tre. Har jeg ikke hørt den før?

12.08 Nope.

12.11 Så er det barnedåben. Kun et barn er mødt op i dag.

12.14 Ingen skrigeri - det er godt gået. Gad vide om de varmer vandet i døbefonden op, så det ikke er så koldt og ubehageligt?

12.16 Wauw - det gik hurtigt. Kune de ikke bare have startet med det, så vi kunne have smuttet efter et kvarter?

12.18 Sidste salme.

12.23 Præsten igen igen?!?

12.25 OK, det var heldigvis kort.

12.27 Vi slutter med et instrumental-salme. De kalder det bare “præludium”.

12.30 Der er hidsig trængsel for at komme ud af kirken. Præsten gør sit bedste for at holde folk ved at stille sig i udgangen og sige farvel til alle.

12.34 Frisk luft igen! Konfirmanderne skal ind og re-enacte seancen, så forældrene kan få billeder. Det kan vel godt tage en halv times tid endnu, mindst.

12.35 Jeg smutter til efterfest, pyha. Slut herfra…

Hvis Banksy havde boet på Norgesgade? Eller noget…:

Alting på arbejdet handler i øjeblikket om overenskomstforhandlinger og i særlig grad om den forestående konflikt (forvirret? bliv klogere).

I den forbindelse skal man jo have nogle slogans, som kan kan skrive på T-shirts, kasketter, plakater og så videre, og som kan indgå i velmente og entusiastiske lejlighedssange når de strejkende skal holde stemmebåndene og sig selv varme mens de er ude og aktionere på de danske gader og stræder.

Derfor har vi selvfølgelig lagt hjernerne i blød og fundet på nogle af slagsen, som du om føje tid vil kunne se på bemeldte beklædningsgenstande og høre i de medfølgende sange.

Men vi har en håndfuld til overs. En lille kollektion, kan man vel nærmest kalde det, som blev til i frokostpausen. Og dér har de sikkert bedst af at blive, for de illustrerer - hvor velmente de end er - ikke rigtigt hvorfor det lige er, at vi strejker og såd’n.

Til gengæld knytter de på glimrende vis an til nogle kollektive myter, som de samtidig på postmoderne facon bryder med for at danne nye sammenhænge og dermed også blive til en slags meta-observation omkring selve sloganets natur. Eller noget.

Og derudover er der en klar rød tråd. Se selv:

Der er den klassiske, hvor man også altid kan skyde skylden på svenskerne:

Hisse-husse-hej-sa-sa
Vi vil have mere i løn!

Så er der spejderversionen, som har en god rytme:

Tjikker likker tjikker likker tjav tjav tjav
Vi vil have mere i løn!

Fodboldversionen, som ligesom giver anledning til at råbe ekstra højt:

Lå lå lå lå lå lå lå lå lååå
Vi vil have mere i løn!

Sidstnævnte kan man sagtens forestille sig flere varianter af. Men det må vist blive en anden gang…

(Note to self ved gennemlæsning af ovenstående: Jeg mangler en “Man skulle nok have været der”-kategori her på bloggen. Det kommer på to do-listen… )

Filmmagasinet Ekko har i seneste nummer (som jeg desværre ikke har læst. Og som ikke kan findes på nettet) sat nogle filmbranchefolk til at anmelde filmanmeldere.

Og branchefolkene er ikke mindre kritiske end anmelderne plejer at være - tværtimod. Eksempelvis får både Christian Monggard fra Information og Per Juul Carlsen fra Filmland på DR kun 3 ud af 6 stjerner.

Det synes de selvfølgelig begge er dybt uretfærdigt. Og de følger sig misforstået. Det kan man læse sig til, for de blogger begge to for deres respektive medier.

Monggard betvivler at de fleste anmeldere ikke netop prøver at opfylde de krav, som branchefolkene mener de i højere grad bør leve op til. Og det lyder rigtigt. Han pointerer også, at branchefolkene vel også har et bestemt - og noget andet end anmeldernes - ståsted som grundlag for deres vurderinger. Igen er jeg enig - der er vel en årsag til, at det netop er semiakademiske “super-filmseere”, der anmelder - de har en anden involvering i mediet end ex instruktørens, der nok er mere følelsesmæssig og teknisk.

Juul Carlsen svarer igen med en slags gen-anmeldelse (formet som et “interview med mig selv”). Og kritiserer netop også det, at filmfolkene forventer en eller anden form for saglig gennemgang af alle film efter nogle bestemte kriterier.

Men begge to indrømmer de også, at det sætter deres virke i perspektiv at rollerne bliver byttet om. Jeg tror at man som filmanmelder nogen gange kan glemme, at der er mennesker, der har brugt nogle gange flere år på at skabe det, man kan gøre kort proces med i sin anmeldelse. Men den kynisme er vel egentlig også nødvendig…

Historien sætter også nogle tanker i gang hos mig. For hvad er de gode anmeldelse egentlig? Særligt når nu alle og enhver kan skrive deres mening om alt mellem himmel og jord på deres egen blog…

Er det eksempelvis godt, hvis anmeldelsen i sig selv har en vis “litterær” kvalitet - eller skal den snarere være nøgtern og indeholde de samme elementer hver gang? Branchefolkene efterlyser eksempelvis at ting som det visuelle og teknisk skal have mere plads, og at anmeldelsen skal fokusere på, hvad filmen vil tilskueren.

Men efter min mening giver det mening at tilrettelægge anmeldelsen efter filmen. Som Monggard skriver, er der altså bare nogle film, der indbyder mere til at blive tolket på end andre.

Derudover synes jeg netop at det - paradoksalt nok - er blevet endnu vigtigere, at anmelderen bruger sig selv i anmeldelsen og ikke kun forsøger at beskrive og vurdere filmen “objektivt” og komme hele vejen rundt om den. De fleste har vel nogle bestemte anmeldere, de helst “følger” og efterhånden lærer at kende - og dermed også stoler på kan fremhæve netop det, der gør en film god eller dårlig?

Bonusinfo: Du kan også selv blive kritiker. NatFilm søger filmentusiaster, der vil være jurymedlemmer til uddelingen af Kritikerprisen (ja, sjovt at den hedder kritikerprisen, når det nu ikke er (professionelle) kritikere, der uddeler den…).

Bonusspørgsmål: Gad vide hvad Monggard og Juul Carlsen havde fået på Grann-skalaen?