granns.net

…her på bloggen hedder “Grann er her stadig” og er to måneder gammel.

Der skal jeg nok lige uddybe at “her” i den forbindelse må tillægges den bredest mulige betydning, eksempelvis “på Internettet” eller måske bedre: “I verden et sted”.

Der er lidt langt mellem opdateringerne her på granns.net, men der er masser af gang i den andre steder. Jeg er på Facebook og Twitter, gemmer links på Del.icio.us og lægger billeder, jeg selv har taget, på 23, og billeder, jeg har fundet rundt omkring på nettet, på Tumblr.

Og så er der også gang i min bogblog, hvor der synes at være et film-mønster i nogle af de bøger, jeg læser:

Thomas Vinterberg skal filmatisere Jonas T. Bengtsons Submarino.

Tom Tykwer skal filmatisere Dave Eggers’ What Is the What.

Ridley Scott skal filmatisere Joe Haldemans The Forever War.
Watchmen er allerede filmatiseret.

Det samme gælder Harlan Cobens Tell No One.

…Og så har jeg også skrevet om en fotobog med stillbilleder fra nogle, ahem, særlige slags film… (og har faktisk lige købt en fotobog med fotos fra filmsets – dog ikke den samme slags film som i den anden bog!)

Jeg har helt glemt at skrive, at jeg for et par uger siden fik den endelige godkendelse af mit speciale. Og det blev på begge de to fag, Kommunikation og Virksomhedsstudier, bedømt til et 12-tal (som jeg – lidt kryptisk, god nok – også har tweetet).

Og det er jo herligt. Et specialeforløb – især et, der er så langt som mit – kan let gøre at man mister fornemmelsen for, hvornår noget er godt nok, eller bare godt. Så egentlig havde jeg faktisk ikke de store fornemmelse for, hvor godt det, jeg havde lavet, var. Men både vejleder/censor-parret på Kommunikation og Virksomhedsstudier har altså bedømt det i top. Sjovt nok lægger de vægt på nogle lidt forskellige ting i deres udtalelser.

En ting kan de dog blive enige om! Jeg citerer fra de to udtalelser (min kursivering):

CG’s valg af teori og metode synes særdeles velovervejet, og hans kritiske forholden til sig teoriernes og metodernes forskellige styrker og svagheder skal fremhæves her, hvor ikke mindst CG’s forskellige meget detaljerede fodnoter yder en centralt bidrag til selvrefleksionen – om end det meget store antal fodnoter og det centrale indhold i mange af noterne måske kunne have givet anledning til at integrere nogle af dem i teksten.

Generelt er specialet veldisponeret og analysen underbygget med relevant teori, der viser forfatterens evne til at forholde sig til et givet emne på en kritisk og videnskabelig måde. Specielt kan fremhæves brugen af uddybende fodnoter som et godt supplement til den gennemførte analyse.

At der for store dele af noternes vedkommende var tale om, at der skulle skæres voldsomt i specialets længde, men at jeg ikke nænnede at smide meget af det, jeg skar ud, helt væk, og derfor smed det ned i noterne, siger vi ikke til nogen :-)

Så hvis du var i tvivl om det var noget, kan du nu kaste dig ud i læsningen af marathonværket med statens anbefaling i ryggen. Husk at læse fodnoterne.

For et par uger siden var jeg ude på mit gamle arbejde, Patent- og Varemærkestyrelsen, og snakke lidt om deres blog med udgangspunkt i mit speciale, som jo netop er en analyse af styrelsens blog. Et af de problemer, der går igen derude, og som sandsynligvis går igen i de fleste organisationer, der har en blog, er at bloggen sjældent kommer først i kampen om medarbejdernes tid. Det betyder, at det bliver svært at finde tid til at blogge, og at det er noget, man som regel skyder til “når man får bedre tid”.

Problemet er, at man aldrig får bedre tid. Og det er også mit indtryk, at det at blogge godt kan virke som en større opgave, end det tit behåver at være – måske fordi det er anderledes end bloggernes øvrige arbejde eller fordi det kan være lidt skræmmende at lægge navn til noget, der ligger så tilgængeligt for alle “derude på Internettet”.

Vi snakkede lidt om, hvordan ma nkan arbejde med den problemstilling som blogger. Og jeg tror at et muligt svar både kan gælde for tilgangen til det at blogge og til den konkrete planlægning. Eksempelvis:

Når man falder over noget, der er interessant, og dermed måske et blogindlæg værd, skal man ikke lægge det til side til man får bedre tid til at sætte sig ind i det, så man kan formidle alle facetterne af emnet. Prøv i stedet at sætte ex 20 minutter af og beslut på forhånd, at det, man har skrevet efter de 20 minutter enten skal lægges direkte på bloggen eller sendes videre til en anden skribent eller en anden, der kan arbejde videre med det.

(man kan jo for eksempelvis bruge den ganske fine 5min.dk, der altså også kan indstiles til ex 20 min.!)

Man kan også for at gøre det lettere rent faktisk at få skrevet noget hurtigt og i et tilgængeligt sprog prøve at skrive det, som man alligevel ville fortælle det til en kollega over frokosten nede i kantinen. Talesprog på skrift passer faktisk fint til bloggenren, og man kan ellers let komme til at gå for meget op i formidling og i at bruge de korrekte og præcise udtryk i stedet for at fortælle, hvad der var det interessante. Man fortæller også tit tingene i en anden rækkefølge p åden her måde, end hvis man tænkte i at skrive en mere klassisk “redegørelse” – i den mundtlige form kommer der noget fortælling med, som – selv om det bare er nogle “og så … og så …” – faktisk virker rigtigt godt.

Det handler altså i virkeligheden tit om at ændre sine egne forventninger som skribent til, hvad der kræves af et godt blogindlæg. Bare man sætter sig lidt ind i noget, ved man tit mere om det end de, der kommer til at læse ens blogindlæg. Og så er det jo ingen skam at lede læserne videre til nogen andre, der ved endnu mere!

Og hvis man slet ikke har tid, kan man jo altid mikroblogge i stedet. Twitter er jo det nye sort – og sort er jo virkelig oppe i tiden…

Der kan gemme sig de særeste ting i helt almindelige kufferter, tasker, æsker, pakker og lignende. Lad mig lige dele et par eksempler:

1. For nylig blev jeg og min kontormate enige om at rydde op på kontoret. Og der kan ligge mere lort på sådan et kontor, end man lige aner. Det er sjovt, som man ikke i samme grad går op i indretning og indhold af sit kontor som derhjemme – man er der trods alt næste flere timer… Nå, vi fandt blandt andet den her sjove kuffert. Prøv at gæt på tid, sted og anvendelse – jeg synes, der er noget østeuropæisk spionudstyr over den!

Hvilken fantastisk retro-gadget. Et lysbord i en kuffert – og så viste det sig endda, at der var en anden kollega, der nærmest samlede på sådanne dimser. Så nu har kufferten fundet et nyt, godt hjem.

2. Nogle gange afslører pakken også alt for meget. Jeg fik for eksempel hæjttalerkabel leveret fra Hifi Klubben i denne kasse. Jeg har dog Post Danmark mistænkt for rent faktisk at være stedet, hvor gerningsmanden skal findes. Heldigvis var kablet stadig i æsken, da den kom frem…

3. Og så er der de kufferter, man slet ikke regner med at se. Jeg bestilte forleden en cd med Ray Charles på biblioteket, da den lige havde et nummer på, som jeg ikke kunne finde andre steder. Hvad jeg ikke havde regnet med, var at det rent faktisk var ikke bare en cd, men et ordentligt BOKSSÆT, jeg havde bestilt. Fuld af fede detaljer, en overdådigt illustreret bog og ikke mindre end 8 cd’er. Så skulle jeg kunne klare mig på Ray Charles-fronten mere eller mindre resten af livet!

Sjovt nok var jeg forleden ude og kigge på en kuffert. Altså, jeg var ude for at købe en til at proppe min bagage i, når jeg rejser. Og jeg kunne ikke finde en, og er i tvivl om, hvad jeg har brug for. Måske er jeg ubevidst blevet præget af de her nylige kuffertoplevelser – måske de lige skal sætte sig inden der er plads til flere kufferter i mit liv?

Jeg er skamløst sent på den med min årlige “årets plader”-liste (se 2007 og 2006), men når den nu har ligget i kladderne i næsten en måned og bare lige manglet det sidste, kan jeg lige så godt få den skudt af. Væk er denne gang skåret alt det ikke-essentielle, og der er nu kun selve cykelpladelisten, som fik sin debut sidste år, tilbage. Here goes:

1. Justice: (Rejected) Fabric Mix
Den franske duo skejer ud med gammel fransk disco, ny britisk rock, alt det indimellem og lidt til i et fedt mix lavet til Fabriclive-serien. Det er hektisk, men dog slet ikke så hektisk som meget af deres eget musik (hvilket er godt i min bog). Fabric afviste af en eller anden grund mixet, så de to gutter smed det i stedet ud på nettet. Det kan let findes ved at google “Justice Fabric mix”. God fornøjelse – til al slags cykling.
Næsten lige så godt alternativ: ikke noget

2. Quiet Village: Silent Movie
Jeg har skrevet om den tidligere, og jeg hører den stadig jævnligt, fordi det er en både fandens funky og bigtime behagelig skive. Den er lounge-lækker på den rigtige måde, men samtidig så tilpas hip hop’et og skæv at den ikke bliver kedelig. God til at cykle til arbejde til.
Næsten lige så godt alternativ: Gnarls Barkley: The Odd Couple (endnu bedre og absolut mere behagelig end debuten)

3. Cut Copy: In Ghost Colours
Cut Copy laver intelligent, udfordrende electro-rock-pop, der samtidig kan være glad og ikke mindst iørefaldende musik. Og det er sjældent. Rigtig god til at cykle på vej til byen fredag aften til.
Næsten lige så godt alternativ: Hot Chip: Made in the Dark (sjov og finurlig skive, der dog svinger lidt. Men der er store højdepunker på – også blandt de stille numre)

4. Girl Talk: Feed the Animals
Girl Talk vælger næsten konsekvent den løsning, der pleaser publikum, når han skal mashe numre sammen. Så der er en del hits og slagere blandt de flere hundrede numre, der er røget i blenderen til den her plade, men der er også sjove og overraskende momenter imellem. Rigtig god når man skal cykle stærkt!
Næsten lige så godt alternativ: Den Sorte Skole: Lektion#2 (som er mere helstøbt en Girl Talk, men sværere at cykle til…)

5. Al Green: Lay It Down
Jeg kender ikke meget til Al Green ud over fra Pulp Fiction-soundtracket. Men det skal være slut – for den her plade er rigtig god. Han har en fantastisk stemme, pladen er lækkert produceret af Questlove fra The Roots, og rigtig smukt bliver det på de numre hvor Anthony Hamilton også kigger forbi og synger kor. Bedst til at cykle til bageren søndag morgen.
Næsten lige så godt alternativ: Raphael Saadiq: The Way I See It (lyder på den gode måde som var den lavet sidst i 60′erne)

6. Kings of Leon: Only by the Night
Selv om sangene stadig vugger afsted, klæder det også Kings of Leon at være blevet lidt mere “alternative” og lidt mindre redneck-agtige. For det har samtidig sat mere fokus på de gode melodier. Det bedste er forsangerens smertefulde stemme, der virkelig lyder som om han krænger sig selv ud. Cykelsoundtracket til truende mørke skyer eller til når man skal lukke et strøg fuldt af juleshopperede ude.
Næsten lige så godt alternativ: Kings of Leon: Because of the Times (forløberen fra sidste år, som man kan vende tilbage til når man bliver træt af “Only by the Night”)

7. Spleen United: Neanderthal
Den dystre version af Cut Copy, kan man sige. Og absolut et album i international klasse. Jeg synes det er n god drejning, Spleen United har taget her – med lidt mere 90′er-lyd a la Chemical Brothers, men stadig med en tung, tung lyd. TIl at cykle gennem byen på vej fra et sted til et andet ved midnat i weekenden.
Næsten lige så godt alternativ: The Presets: Apocalypso (lidt mere kantet og energisk end Spleen United)

8. Sigur Ros: Me› su› í eyrum vi› spilum endalaust
Meget stemningsfuldt og særegent. Perfekt til at cykle hjem gennem byens tomme gader efter en lang nat om morgenen når solen er ved at stå op.
Næsten lige så godt alternativ: Isobel Campbell & Mark Lanegan: Sunday at Devil Dirt (Mark Lanegans stemme er fantastisk imponerende)

…er hvad Lois Kelly sammen med et par kolleger har fundet på. God ide – mange corporate blogs er enten lidt indholds-eller blodfattige. Hurtigt oversat er listen her – læs mere uddybende på Lois egen blog.

• Konferencer: Kommentér på talere, interessante pointer – evt. i listeform.
• Nye rapporter og analyser: Hvad er de tre-fem hovedpointer (Lois er glad for lister…)
• Relevante YouTube-videoer: Godt indhold, der ikke nødvendigvis behøver mange ord med på vejen.
• Boganbefalinger
• Mails eller andte fra medarbejdere/kunder/patrnere, der er værd at dele.
• Historier om mennesker. Kan give et billede af virksomhedens kultur.
• Kommentér nyhedshistorier: Hvad er relevant for jer/læserne og hvorfor?
• Møder med kunder: Hvad snakker de om og hvilket billed giver det af branchen?
• Et gæsteinterview: Send tre spørgsmål pr. mail til en person i branchen eller ekspert på området, og læg det hele på bloggen. Værdifuldt og samtidig let genereret indhold.
• Del virksomhedens best practices eller ledelsens staldtips, som andre kan lære af.
• Jeres egne præsentationer fra konferencer og møder
• “10 ting, der overraskede mig”… Igen: Lois er glad for lister, men de kan være en god og sjov måde at sige tingene på uden for meget omsvøb, og kan tit give plads til de lidt skævere vinkler. Hun foreslår ex ”10 ting, der overraskede mig i min første måned her i virksomheden”.
• Vær storsindet: Skriv om andre virksomheders bedrifter.
• Brug metaforer: Gør situationer vedkommende/forståelige for læseren ved at sammenligne med ex sport (en klassiker!)
• Konstruktiv kritik til andre blogs, udtalelser I pressen (deltag i samtalen…)
• Vælg side: Hvis der kører sager eller diskussioner I branchen, så fortæl hvor du/I står.
• Historiske paralleller: ”Det kan vi lære af fortiden”/”Det her minder mig om”…

Mange gode pointer, synes jeg. Ikke mindst når det gælder at få virksomheden lidt ud af de traditionelle korporate klæder, den har på i sine pressemeddelelser mm. Lister, anekdoter, kommentarer og “små hurtige” historier egner sig rigtig godt til blogformatet. Så skal man selvfølgelig bare have bloggerne med (det har Lois i øvrigt også skrevet om…).

Lois kommer i øvrigt på Community Conference i København snart.

…Det er titlen på et kursus, jeg for nylig har modtaget materiale om. Jeg får allerede lidt kuldegysninger af “dus”‘et i gåseøjne og “Pc” med stort P og lille c, men det er introteksten i følgebrevet, der skræmmer mig allermest:

“Hej Christoffer
Efter aftale med din leder pr. telefon i dag vedr. e-læringskurset Bliv “dus” med din Pc, får du hermed, lidt mere information omkring vores tilbud.”

Igen er det ikke den kreative kommatering eller den typiske sælger-agtige brug af “omkring” i stedet for bare “om”, der vækker opsigt. Nej, der står jo mere eller mindre direkte, at min chef mener, jeg skal blive bedre venner med min computer.

OK, jeg giver det en chance og bladrer videre til selve kursusbeskrivelsen. Den starter således:

“Vil du gerne

• Vide mere om internettet og kunne udnytte det i dagligdagen?
• Arbejde med multimedier via de værktøjer, din Pc indeholder?
• Kunne skrive breve, rapporter og anden tekst i Microsoft Word?
• Kunne bruge Microsoft Excel til regnskaber, databehandling m.m.?
• Blive bekendt med Microsoft Office grænsefladen og let kunne navigere i den?”

På dette tidspunkt i læsningen sidder jeg næsten og ryster over hele kroppen. Måske er det tankerne om det ugelange kursus i Office-pakken (!!!), jeg allerede har været på, der nu vælder frem igen? Måske er det minder om dengang, man kunne tage et ”PC-kørekort” (du ved, dengang, hvor der ikke var nogen, der endnu havde tænkt på at versionsnummerere selve Internettet)?

Nej, det er ikke mig på billedet.
Men måske han kunne have brug for
at blive mere “dus” med sin “Pc”?

Kære chef, jeg tillader mig at takke høfligt nej. Ellers tak. Jeg har både lidt erfaring med at skrive tekst i Word, at navigere i Windows, og så ved jeg også en lille smule om Internettet (jo, man staver det med stort I) allerede. Og resten skal jeg nok fange hen ad vejen.

Note to self: Husk at opdatere CV med alle de nye ting, jeg kan. Hvordan lyder “Kan skrive både breve og anden tekst i Word” eksempelvis?

(i øvrigt er det vist slet ikke min chef, kursuskonsulenten har snakket med herinde. Men det er en anden sag – og gør det hele lidt mindre sjovt. Måske var det slet heller ikke mig, men andre herinde, der evt. skulle på kursus. Men det glemmer vi også lige i den her omgang…)

Jeg kom af vanvare til at bevæge mig ind på “Gratis ting”-delen af Facebooks markedsplads. Her kan man selvfølgelig finde brugte boxmadrasser, billedrørs-TV samt hamstere, guldfisk, sumpskildpasser og andre kæledyr (“Gratis – 4 aflivningstruede missere”). Men der er også et godt grin at hente i flere af de mange opslag, hvoraf de vist ikke alle er helt reelle. Prøv for eksempel at se de her to:

GRATIS – www.webradioen.dk
Indrykket af Jimmie Højlund Pedersen d. 15. juni.
Gratis ting – Gratis ting | 1 views | Anmeld
Hej Alle,
Min far Anders har en hjemmeside hvor man kan afspille alle netradioer i verden. Det er rigtig smart. Linket til siden er her http://www.webradioen.dk I øvrigt har han også en hjemmeside der hedder www.barebilligt.dk den skulle i tage at besøge.. Det kan være der er noget i kan bruge.

og

GRATIS – Talkum i stride strømme
Indrykket af Villads Claes d. 9. december.
Gratis ting – Gratis ting | 2 views | Anmeld
Jeg har en masse dåser talkum, som jeg troede jeg ville få brug for, men som jeg ikke fik brugt. man kan putte det på tæerne, så fjerner det fugt og lugt, eller på hænderne hvis man ikke vil have den fedtede følelse når man rører ved ting, eller man kan pudre børnenumser og meget meget andet. Hvem har nogle D-batterier? jeg mangler dem til en lygte. Skriv til mig! Jeg bor i Århusområdet

Herligt :-)

Et par hurtige anbefalinger af musikpodcasts – en supergod måde at høre ny og spændende musik på, synes jeg. Jeg hører blandt andet:

The Fabric podcast
Londonnatklubben, der også har sit eget label, har for nylig startet sit eget podcast, hvor personligheder fra særligt den elektroniske musiks verden blander forbløffende mange forskellige slags musik i deres episoder. Hrø for eksempel Andrew Weatherall spille Bowi og T. Rex, eller hør fede episoder med Peanut Butter Wolf, labelbossen fra Stones Throw, Jonny Trunk, den førende britiske ekspert i “vintage film music”, eller eksempelvis Jazzanova eller Howie B.

Beats in Space
Fra Kosmisk Disco med norske Todd Terje eller beskidt ditto fra LCD Soundsystem over sjældenheder fra Quiet Village eller Four Tet til sessions med Laurent Garnier eller Andy Butler fra Hercules & Love Affair. Værten Tim Sweeney styrer løjerne i programmet, som regel med gæstesets af interessante navne.

Resident Advisor
Igen i den elektroniske genre, overvejende lidt hårdere/minimalistisk end de to førstnævnte, selv om man også kan finde sjove anderledes indslag som Johnno Burgess session med silkeblød Yacht Rock fra 80′erne. Hør sets fra eksempelvis Slam, Ewan Pearson, M.A.N.D.Y., Pole og Derrick Carter – eneste minus er at kun de seneste fire episoder er tilgængelige på sitet og i feedet.

Gilles Peterson Worldwide
Hvis man kan lide Gilles Petersons BBC1-show, hans compilations med musik fra forskellige verdensdele eller bare er nysgerrig over for verdensmusik i det hele taget, så er her en guldgrube af groovy musik i næsten alle genrer. Hver episode koncentrerer sig om en kunstner, en genre, et label, et bestemt sted eller lignende, så man for eksempel kan høre (om) The Cinematic Orchestra, en “digs America”-episode og flere episoder med fokus på Brasilien, som vist er hans yndlingssted. Og så er han bare altid så begejstret…

NYUB
…Som står for “Not Your Usual Bollocks”, og har taglinen “Because mainstream radio is shit”. Så ved vi vist hvad det går ud på – genren er alt, hvad der kan kaldes “alternativt”, med andre ord alt det, som Last.fm og især Hype Machine har masser af. Men her mikset belejligt sammen i timelange episoder, der udkommer jævnligt. Hop selv ind på hjemmesiden og se en typisk playlist.

Andre gode podcast-tips er velkomne. Også den slags uden musik.