Og også goddag til livet som husejer! Selv efter at de nærmest eksistentielle overvejelser om valg af realkreditlån er overstået, føles det stadig som om at man ikke bare har købt et sted at bo, men også for nogle millioner kroner bekymringer. Og en ny hobby, ikke mindst. Det ligner i hvert fald at ferierne fremover også skal bruges på vinduesmaling, skunkisolering og havearbejde frem for bare læsning i hængekøjen. Så er man virkelig blevet voksen!

Her er et udpluk af de tanker, der lige pludselig fylder ens hoved som ny husejer, formuleret i twitterlængde. De er dog aldrig blevet tweetet.

Første replik fra ny nabo efter goddag: “Nå, jeg har tænkt på at smalle hækken.” Mon ikke han mente “Velkommen til”? #liguster

Skal man bruge spærregrunder når man maler i et rygerhjem eller er det nok at vaske ned med grundrens?

Er gået fra 0 til 3 bore-skruemaskiner på en måned. Næste skridt: Hækkeklipper?…

Skal man få ludbehandlet og lakeret eller blot lakeret? Eller måske helt rå gulve? Hvad siger folket?…

Ej, seriously, er set ikke noget med at lakerede gulve ikke er godt for akustikken?

Fyldte lige vand på gasfyret – helt selv og uden hjælp! #win

Male 80 meter fejelister – check. Nu mangler jeg bare at save dem til og montere dem…

“Panda-klemmer”? De ligner hverken en panda eller en klemme, jo?!?

Nogen der ved hvor man kan leje en sømpistol? Skal bruges til fejelister. RT gerne!!!

Satte lige en vask i. Bare sådan. Helt selv og næsten uden hjælp! #win #igen

Skovle sne – det er nyt. Men ikke spændende…

Købte billig sømpistol. Fandt efterfølgende ud af at den kræver dyr kompressor for at fungere. #powertoolrookie

1700 kr. for en 3×34?!? You gotta be kidding me…

Hmmm… Det her kælderrum er faktisk helt ideelt til opbevaring af vin. Så mangler man bare en palle god vin, der kan lægges til rette…

Skal bøgerne i bogreolen fortsat arrangeres efter farver, eller er man blevet lidt for gammel til det efterhånden?

Tips og trick til livet som forstadsfamilie er velkomne. Gæster ligeså!

To dage efter vi flyttede, skiftede jeg i øvrigt også til nyt job. Snarlig update på vej, tænker jeg…

Du kan læse de to tidligere årsrapporter her:
Granns personlige årsrapport for 2011
Granns personlige årsrapport for 2010

Her følger lidt lister og lidt blandede billeder fra 2012. Der er embedded noget smart grafik, som ikke er med i RSS-feedet (ups), så hop lige ind på selve indlægget for at få det hele med, ikke?

Barsel. Det er noget med at gå med barnevogn. Anbefaling: Lydbøger (kun når barnet sover, selvfølgelig…).

DET NÅEDE JEG:
Det overordnede tema er måske i virkeligheden, at 2012 er det første hele år, hvor vi har været forældre herhjemme (vores datter er halvandet nu). Det sætter sit præg på, hvad man bruger dagene på, hvor meget man kommer ud og hvad man prioriterer.

Men fem ting, jeg nåede, var:

• Købe et hus (som jeg dog ikke har overtaget endnu)
• Holde 4 måneders barsel (og i øvrigt opdrage en datter efter bedste evne)
• Få anden årgang af min egen vin hjem (den historie vil jeg blogge om en anden gang)
• Endelig sætte både DVD- og CD-afspiller på loftet OG droppe iTunes til fordel for Netflix og Spotify
• Bo en lille måned i en bjergby i Sydfrankrig (kan anbefales!)

Fire uger i Sydfrankrig. Kan anbefales!

DET LAVEDE JEG PÅ NETTET:
Min aktivitet på de sociale medier er blevet fokuseret noget. Nogle kanaler er blevet valgt til, andre fra, og på nogle er aktiviteten faldet kraftigt. Som du kan se:

Checkins på lokationstjenester:
Foursquare: Så få, at min profil åbenbart er blevet slettet.
Facebook Places: 0 checkins

Egne billeder:
Nye billeder på Flickr: 88. Ingen siden 5. januar 2012 bortset fra dem, der automatisk kommer fra instagram.
Instagram: 27 billeder
På harddisken: anslået 1000 nye billeder og 100 videoer. Man er vel blevet far…

Både granns.net og bogbloggen har i øvrigt fået nyt design – responsivt og det hele, jow jow…

Grann på nettet.

DET LAVEDE JEG OGSÅ:
Det lange ophold i Frankrig holder mig godt kørende rent statistisk når det kommer til udlandsophold. Men det slutter nok her i år 1 som husejer!… Her er en meget simpel figur:

2012: 29 dage i udlandet
2011: 7 dage i udlandet
2010: 29 dage i udlandet

Det med at løbe er sat lidt på standby. Den dårlige samvittighed over aldrig at komme ud er blevet til lettelse over at have truffet en beslutning om, at det er der ikke tid til lige i øjeblikket. Til gengæld får jeg jo fordi jeg flytter snart en noget længere cykeltur til og fra arbejde…

Aaah…

DET SÅ JEG:
Det giver næsten sig selv, at jeg ikke kom meget i biografen (to gange, tror jeg). Men 2012 var også året, hvor vi stort set droppede at se film. Heller ikke TV bliver det meget af – vi ser stort set kun serier derhjemme…

Så vi virkelig alle fire sæsoner af Heroes? Ja, det siger tallene i figuren, og de lyver ikke. Men godt var det sgu ikke…

DET LÆSTE JEG
I 2012 læste jeg 13 bøger. Den bedste, jeg læste, var nok Stephen Kings The Stand, tæt fulgt af biografier af Jørgen Leth, Zlatan og Barack Obama. Jeg fik også læst både Shakespeare, fantasy og en bog om røvhuller…

Bøger læst:
2012: 13
2011: 15
2010: 12

På min bogblog har jeg samlet op på alle de bøger, jeg læste i 2012. Du kan også se en oversigt over alle de bøger, jeg har læst siden august 2008!

Huskiggeri

DET HØRTE JEG:
I 2012 nåede jeg til 0 (!) koncerter. Ikke fordi jeg ikke ville, men det blev bare ikke rigtigt prioriteret. Det bliver der helt sikkert lavet om på i 13!

Til gengæld hørte jeg masser af musik, og faktisk mere ny musik end nogensinde før. Spotify er en fantastisk måde at opdage nye kunstnere og albums og blive inspireret til at høre nye ting via apps og andres playlister. Man kan fx lade sig inspirere af, hvad musikjournalisten Niels Fez Pedersen synes var godt i 2012.

Det mest hørte nummer herhjemme var “Gucci Ya Da” – et nummer som min kærestes fætter, Søren, har lavet til sin egen datter, og som vores også har taget til sig. Det er meget fjollet…

Et par skud fra barselsperioden

Dem hørte jeg mest:

1. David Bowie
2. Bruce Springsteen
3. Frank Ocean
4. Soulsavers
5. The Beatles

Mest hørte albums:

1. Frank Ocean: Channel Orange
2. Soulsavers: The Light the Dead See
3. Jessie Ware: Devotion
4. Frank Ocean: nostalgia, ULTRA.
5. Tom & Jess: Nu Er Det Ikke Sjovt Længere

Et par andre gode plader fra 2012 (ud over de tre, der er blandt mine fem mest hørte):

• Toro Y Moi: Underneath the Pine
• Kendrick Lamar: good kid, m.A.A.d city
• Lianne La Havas: Is Your Love Big Enough
• John Talabot: Fin
• Mark Lanegan Band: Blues Funeral

Antal scrobblede sange
2012: 12.479
2011: 19118
2010: 12449

Her er mine favoritter fra 2012:

Åbenbart er det næste helt store – måske – app’en Snapchat. Her kan man dele billeder med en eller flere udvalgte venner, og desuden tidsbegrænse hvor længe hvert billede skal være tilgængeligt. Så en slags mellemting mellem Facebook og SMS?…

Mit indtryk af, hvordan man bruger de sociale medier, hvis man er lidt mere ung end jeg er (!), som eksempelvis min næsten 10 år yngre lillebror, er blandt andet:

• at email ikke rigtigt er det store. Men på studiet bliver man selfølgelig nødt til at bruge det. Og til at sende ønskelister til forældrene (og den oldgamle storebror).
• at Facebook godt kan bruges. Dels chatfunktionen, dels grupper til at koordinere begivenheder. En statusupdate med et billede af en selv eller en ven er også godt (det kunne også foregå på eller via Instagram). Men man bruger det ikke, som jeg ex gør, til at dele sjove links eller udspy diverse holdningstilkendegivelser. Det er også helt almindeligt at gå off-topic i kommentarer, ex for lige at høre hvad der sker i aften…
• at Twitter ikke er noget, man bruger. Med mindre man er musiker/DJ eller noget andet krea- eller kommunikationsagtigt.
• at instant messaging og sms er måden (!), man koordinerer med hinanden på
• at Tumblr er for de få, udvalgte, der gider. Det samme gælder Pinterest. Og blogs er der ingen, der har (eller læser).
• at LinkedIn sikkert kommer, når de begynder at være færdige med deres uddannelser :-)

Og det bekræftes af Josh’s søster. Og mere til. Her er et par outtakes fra artiklen:

Om Instagram:

I noticed that the vast majority of photos were of people – not beautiful views, objects, or experiences. This is in stark contrast to what the people I follow on Instagram take photos of, and very analogous to the photos that appear in my Facebook Newsfeed.

Om Facebook:

she mentioned that she only visits Facebook after her Instagram Feed updates have been exhausted.

Om instant messaging:

Most of my sister’s friends’ post-school communication takes place on iOS apps, such as iMessage and Snapchat. Though she did say that they use Facebook Message fairly often, as a way to asynchronously send each other notes (in other words, email for adolescents).

Om Snapchat:

“It’s a way to connect with friends when you don’t really have anything to say.”

Om Tumblr:

most of her friends stopped using the service once they reached high school: “Tumblr is mostly middle schoolers. Especially hipsters. They just reblog stuff.”

Om Twitter og links:

For me, Twitter is predominantly a link discovery service — admittedly, that is a simplified view, but it’s helpful for these purposes — so I followed-up on her Twitter comments by asking where she discovers links. “What do you mean?” She couldn’t even understand what I was asking. I rephrased the question: “What links do you read? What sites do they come from? What blogs?”

I don’t read links. I don’t read blogs. I don’t know. You mean like funny videos on Facebook? Sometimes people post funny links there. But I’m not really interested in anything yet, like you are.

…så med andre ord: Man skal vist føle sig gammel, når man på Facebook diskuterer politik, deler bacon-billeder eller links til ex til en side om, hvordan man steger den perfekte culottesteg. Men måske er det bare fordi, man er gammel nok til at have “interesser”. Og puha, at have en blog. Hmmm…

Jeg har implementeret et responsivt design på granns.net og et tilsvarende på min bogblog (men dog med et lidt anderledes look), så designet tilpasser sig til skærmstørrelsen.

Nu er det jo WordPress, så det er egentlig bare at skifte tema. Det kan faktisk gøres på ca. 3 minutter, hvis man kan leve med et standarddesign.

Jeg har så lige brugt en times tid ekstra på farver og striber i CSS’en og ændret lidt på de widgets, der ligger til højre (eller forneden, hvis du er på mobil!). Og så tog det nok også en times tid rent faktisk at finde det rigtige tema og at finde de to fonte, jeg har brugt henholdsvis her og på bogbloggen, på Google Fonts.

På den måde er WordPress et virkeligt fantastisk system. Jeg sidder med en tilsvarende udfordring på mit arbejde, og her skal udgifterne til at implementere et responsivt design på vores hjemmeside tælles i hundreder af tusinder kroner – i stedet for et par timers arbejde.

(og hey – har du set det animerede favicon?)

Jeg kan godt lide at eje musik (og bøger, for den sags skyld), og det mister jeg jo når det nu er Spotify. Jeg synes der er noget over, at man:

• køber et album! Det er ligesom at comitte sig til det på et eller andet plan. Man forpligter sig til at give det en chance og ikke bare droppe det efter første gennemlytning.
• vælger at støtte nogle bestemte kunstnere ved at købe deres plader (der skal mange Spotify-afspilninger til for at matche det, og det er da synd for ex små danske navne).
• har en samling! Når ens samling nu indeholder (noget, der ligner) al musik i verden, så er den jo samtidig ikke-eksisterende. Der er ikke noget, der er min samling – kun noget, der er min lyttehistorik og mine playlister. Det gør det også sværere at vælge…

…Så det skal man altså vænne sig til. Men det gør man også.

Det giver man afkald på:
For mig skal sådan noget musikplatform være enten-eller – jeg gider ikke skulle bruge Spotify nogle gange og iTunes (som jeg har brugt hidtil) andre gange. Det betyder samtidig, at jeg mister adgangen til en masse musik.

Jeg ved godt, at man kan lægge sine egne musikfiler ind i Spotify og også synce dem til andre devices, men det er altså for besværligt, synes jeg. Så hvad er det, man går glip af?

• Det, der er for stort og vigtigt til streaming: Der er ingen Metallica og ingen Beatles, fx
• Det, der er for småt til at Spotify samler det op: Den der børneplade, du hørte da du var lille. Det der mærkelige blip blop-musik, der er udgivet på et obskurt tysk electrolabel. Alle de gode remixes, du har støvet op. Sådan noget…
• Det, der udgiver uden om selskaberne: Du kan ikke finde Frank Oceans “Nostalgia, Ultra”, The Weeknd’s udgivelser, et eller andet hip hop-mixtape eller ikke helt lovlige mashups, fx
• Det, kun du kender: Fætter Sørens børnesang, “Gucci Ya Da”, som han har lavet til sin datter. Dine egne selvindspillede rap-sange fra 9. klasse. Glem det (måske er det også det bedste…).

Hvor meget musik mister man?
Jeg har kopieret nogle “genre-playlister” fra iTunes over i Spotify, og her er lige et par sammenligninger af, hvor meget af min musik, jeg nu har “mistet”:

Jazz: 874 ud af 1215 numre findes i Spotify, dvs. 72 procent
Hip hop: 1466 af 2911 numre findes i Spotify, dvs. 50 procent
Ambient: 286 af 424 numre findes i Spotify, dvs. 67 procent
Soul: 1133 af 1388 numre findes i Spotify, dvs. 82 procent
Rock: 3454 ad 4584 numre findes i Spotify, dvs. 75 procent
House/techno: 536 af 1811 numre findes i Spotify, dvs. 30 procent
Metal: 224 af 387 numre findes i Spotify, dvs. 58 procent
Electronica: 694 af 1185 numre findes i Spotify, dvs. 59 procent
Disco: 59 af 210 numre findes i Spotify, dvs. 28 procent
Soundtrack: 253 af 551 numre findes i Spotify, dvs. 46 procent

Det ser altså ikke vildt godt ud, hvis man sammenligner her. Måske et sted mellem halvdelen og tre fjerdedele af min “gamle” samling har jeg nu adgang til. Særligt når man kommer lidt ud i hjørnerne af musikkens verden, kniber det gevaldigt. Men jeg har også (haft, i hvert fald) en noget outreret musiksmag, så det er måske forventeligt.

Hvorfor så lige Spotify?
Jeg testede også Rdio, en anden lignende service, og den udmærkede sig ved på stort set alle punkter at være bedre en Spotify:

• iPhone- og iPad-apps er bedre, mere overskuelige og brugervenlige (bare det at slippe for den sorte farve!…)
• bedre funktionalitet, ex søgning
• de forskellige funktioner er mere intuitive, ex hvad er My Collection?
• mere fleksibelt – ex behøver man ikke en gang en app, men blot en browser!
• mindre forsinkelse på afspilning over nettet, hurtigere opstart af apps

…altså bedre end Spotify på alle “basis-parametre”! Og det skyldea altså primært, at Spotify bare lader meget tilbage at ønske.

Men det, Spotify er godt til, er at lade en opdage ny musik. Det sker særligt ved

• at man kan se hvad vennerne fra Facebook hører og se deres playlister
• at man kan hente særlige Spotify apps fra ex Hype Machine, Pitchfork, ShareMyPlaylists, Rolling Stone, Gaffa, Def Jam m.fl., hvor man ex kan læse anmeldelser af nye albums og let klikke sig ind til musikken eller oprette en playlist med den. (Der findes også andre apps, der ex er bygget op om kollaborative playlister, koncertkalendere, sangtekster etc.)

Jeg elsker, at man på den måde kan finde “50 beautifully sad songs”, Talib Kwelis top 100 hip hop-numre, en kronologisk liste over David Bowies singler eller en samling af 80′er-subgenren yacht rock. Blandt meeeget andet!

…Og på den måde kan man springe et led over i sin musikopdagelse – da det nu ligger samme sted som selve musikken. Det er godt tænkt, og det er derfor, det endte med Spotify.

Næste skridt er jo film og serier på abonnement med Netflix, HBO eller lignende.

Og så lige lidt musik. Her er Saint Etiennes 100 yndlingsnumre (og de har god smag!):

…For det er ret mange. Jeg kan ikke huske dem alle, men jeg har prøvet at lave en nogenlunde dækkende liste her over alle de profiler, jeg har haft på offentlige sites med sociale elementer (så en profil på Boliga eller i idrætsklubben tæller ikke med).

I dag er jeg mindre nysgerrig efter at prøve nye netværk og services af, og jeg bruger også færre end jeg har gjort tidligere. Man kan sige, at jeg har gjort det, man på businessspeak ville kalde at konsolidere mine aktiviteter. Det er gjort i de services, der er listet øverst her:

Dem her bruger jeg stadig:

• Twitter
• Pinboard
• LinkedIn
• LastFM
• Facebook
• Pinterest
• Evernote
• WordPress

Dem her bruger jeg sporadisk:

• ifttt
• Google +
• Kforum
• Flickr
• Runkeeper
• Slideshare

Dem her bruger jeg ikke mere:

• Blogger
• Google Wave
• Jaiku
• Delicious
• 23hq
• Instagram
• Foursquare
• Tumblr
• Friendfeed
• NikePlus
• MitKBH
• Ping.fm

Dem her brugte jeg aldrig rigtigt særligt intensivt (hvis overhovedet):

• Klout
• Albinogorilla
• Pandora
• Yammer
• Imity
• StumbleUpon
• Ning
• Plaxo
• Dipity
• Flavors.me
• Twitpic
• Plazes
• Polar Rose
• Pownce
• Fire Eagle
• CoComment
• Brightkite
• Blip.fm
• Nanoblogg.se
• Zyb

…Og der er helt sikkert nogen, jeg har glemt.

Tillykke til Emme! Granns.net er født i juni 2006, så der er et stykke vej endnu til de 10 år. Emme har i øvrigt oprettet en kollaborativ liste over, hvornår forskellige blogs er startet.

Den Bowie-biografi, jeg lige har læst, beskriver interwievet her fra The Dick Cavett Show i 1974 som “a portrait in television weirdness”. Bowie sniffer og mumler sig gennem interviewet mens han tapper på gulvet med sin stok (!):

Klik her for at se den indsatte video.

Ikke desto mindre leverer han en fin performance bagefter:

Klik her for at se den indsatte video.

Året efter skal Bowie optræde på det legendariske show Soul Train med sit nummer “Golden Years”, og han er så nervøs (eller påvirket), at han glemmer teksten. Det ses tydeligt når hans vokal starter på nummeret:

Klik her for at se den indsatte video.

I 1979 optræder Bowie på “The Kenny Everett Video Show”, og i slutningen af showet jager han en komiker rundt på settet mens han fægter med ham med en violinbue – ca. 2 minutter henne i dette klip:

Klik her for at se den indsatte video.

I 1988 er Bowie gæst på det tyske show “Wetten Dass” med simultanoversættelse (!), hvor han blandt andet skal gætte om en mand kan spiller trompet under vandet i et minut (4.30 henne i klippet – man ser desværre kun at han gætter, og ikke selve forsøget (som fejler))). “Hvad laver jeg her”, tænker han vist gennem hele klippet…:

Klik her for at se den indsatte video.

> Man kan sagtens spille wordfeud mens man går med barnevognen. Det kan dog være lidt besværligt/ubehageligt, hvis det er meget koldt.

> SMS-klippekort er utroligt smart. Og nu er der endda en app til det (som jeg godt nok ikke har prøvet).

> Der er jo i øvrigt en app til alt. Ex en til at registrere hvornår ungen sover, spiser (mødre kan endda indtaste hvilket bryst, de sidst ammede med), skider, leger osv.

> Mange unge mennesker synes åbenbart det er utroligt hårdt at gå op af trapperne i metroen. De styrer direkte efter elevatoren (ja, en elevator er vel også en slags teknologi…), og har intet imod at vente længere på den end det ville tage at komme op med rulletrappen og trappen. (til gengæld er de ikke meget for at give plads til en barnevogn. Ja, man bliver meget let barnevognscentrist)

> Barnevognsture er en god mulighed for at skrabe en masse Foursquare-point til sig.

> Byen er mindre end man tror, og meget kan klares til fods. Eksempelvis tager det kun ca. to timer at gå fra Vangede til Amagerbro (ja, det gjorde jeg forleden)…

> Man skal ikke rynke på næsen af de mødte, der går rundt med høretelefoner i ørerne mens de går med barnevogn. De har nok bare opdaget den fantastiske hemmelighed lydbøger. Ex varede det kun et par uger før jeg havde pløjet mig igennem 11 timers Jørgen Leth-selvbiografi. (Og jo, man kan godt høre det, hvis ungen rører på sig…)

Det fortsætter her, men i lidt ændret form. Det bliver aldrig den årlige Feltron-rapport, som må siges at være idealet inden for personlig rapportering (i mine øjne), men mindre kan også gøre det.

Og bedre sent end aldrig. Det er nok af andre årsager, at de store børsnoterede selskaber også er fashionably late med deres årsrapporter, men det er da dejligt at vide, at man ikke er alene med at trække den lidt.

Så without further ado:

Det nåede jeg blandt andet:

…Hvor man kan se, at det, jeg bruger tid på at måle i øjeblikket ikke er kilometer løbet, men hvor lang tid min datter sover til middag:

Kilometer løbet:

…Hvor man kan se, at et gennemført marathon og tilkomsten af et spædbarn lægger noget af en dæmper på løbeindsatsen:

Steder jeg var:

…Hvor man kan se, at der var lidt færre aktiviteter og udlandsrejser (men til gengæld var der en dejlig overnatning på Hvidovre Hospital):

Dage i udlandet:

3 i Paris og 4 i Rotterdam = 7 i alt

(29 i alt i 2010)

Foursquare-checkins:

143

(185 i 2010)

Ting jeg læste, så og skrev:

…Hvor man egentlig bare kan se, at det gjorde jeg mindre end jeg plejer:

Blogindlæg:

12 på granns.net,
15 på bogbloggen (så altså 15 bøger læst)

(26 i 2010 på granns.net,
15 på bogbloggen)

(Se hvad jeg synes var de bedste bøger, jeg læste)

Links og tweets:

Links på Pinboard: 339
Tweets: 140

(744 links i 2010,
255 tweets)

Film, jeg så:

Den bedste, jeg så i 2011	Den bedste, jeg så fra 2011

Musik jeg hørte:

…Hvor man kan se, at det ødelægger al statistik at have en kæreste, der er glad for Händels Messias, gående hjemme på barsel i julen:

Sange hørt på Last.fm:

19.118

(12.449 i 2010)

Mest hørte:

Et par nye gode plader fra 2011, jeg dog nåede at høre:

James Blake: James Blake

Frank Ocean: Nostalgia, Ultra

Cut Copy: Zonoscope

The Weeknd: House of Balloons

M83: Hurry Up, We’re Dreaming

Billeder (og videoer) jeg tog og fandt:

Billeder på Flickr: 660
Billeder på Tumblr: 586

(1.345 på Flickr i 2010,
531 på Tumblr)

(i mellemtiden har jeg skiftet Tumblr ud med Pinterest)

Antal videoer af et spædbarn, der siger lyde, ikke siger lyde, spiller xylofon, ligger og rager til noget legetøj, snorker eller bare ikke rigtigt laver noget:

∞

På gensyn næste år…

Begrænset udvalg
For det første er der selve udvalget af bøger og funktionerne på hjemmesiden. Der er i skrivende stund 2168 bøger at låne, hvilket jo ikke er mange. Men der er gode ting at finde, lige fra ny dansk litteratur (Helle Helle, Josefine Klougart fandt jeg) over klassikere (Herman Bang) til internationale bestsellere (Game of Thrones på dansk, eksempelvis.

Udvalget af fagbøger er sværere at gennemskue, og det virker som om der er rigtig mange læse let-håndbøger og knap så mange tungere fagbøger.

Manglende funktionalitet
Men alligevel er det for mange bøger til at man kan undvære nogle gode søge- og browse-features, hvis man da ikke lige præcis ved, hvad man leder efter. For i modsætning til det fysiske bibliotek kan man jo ikke kigge ned over hylderne på samme måde, og der er også begrænset plads på forsiden til at fremhæve bøger. Det kalder på lister, kategorier, tags, emner, “andre der har kigget på denne bog har også kigget på/lånt”-funktion eller mulighed for at bedømme bøgerne.

Men hvad får man? På forsiden en lille udstillingsfrise, en topliste over mest læste, et par anmeldelser fra litteratursiden.dk og en Facebookboks, hvor du kan se, hvad dine venner har anbefalet på siden. Fint nok til at pirre nysgerrigheden.

Men problemet kommer, når man skal et lag dybere ned. Kulturmagasinet Søndag Aften har beskrevet det ganske fint:

Fra forsiden kan man vælge blandt 5 emneområder: Biografier og erindringer, Krimi, Spænding, Børn og unge samt Skønlitteratur. Sådan ser ebogsverden altså ud fra ereolen.dk. Blandt 5 emner er der altså både plads til krimi og spænding. Og fx er der ingen faglitteratur!

Hvis man absolut vil finde faglitteratur, skal man klikke på “Alle titler”. Her får man så pt. 1.821 resultater – og i løbet af kort tid sikkert langt flere. Man kan vælge at sortere titlerne ud fra titel, forfatter eller udgivelsesår (udgivelsesår henviser til udgivelsesår for ebogen, så det er næppe den mest anvendelige sorteringsmekanisme, med mindre man vil checke de senest ankomne titler). På hver side kommer 10 titler, så skal man igennem hele listen, skal man klikke sig gennem mere end 180 sider!

Der er dog også en generel søgemulighed. Der er ingen forklaring til denne, men man kan nok gå ud fra, at der kan søges på alle mulige måder. Søger man på “matematik”, er Peter Høegs Fortællinger om natten blandt søgesvarene (og ja, ordet matematik indgår i beskrivelsen af bogen). Søger man på “Peter”, er både forfattere med dette fornavn og indholdsbeskrivelser med dette navn med i søgesvarene. Der er ikke nogen mulighed for mere præcis søgning og sortering.

Hvem står bag?
Derudover synes jeg på en eller anden måde det er problematisk, at der er en “køb”-funktion ved bøgerne. Men det har sikkert været forlagenes betingelse for at stille dem til rådighed (og med lidt god vilje kan man da også godt kalde det en service til de, der ikke blev færdige med bogen inden for den maksimale låne- og genlåne-tid). Funktionen er dog ikke aktiveret endnu, men det bliver den sikkert snart.

Søndag Aften problematiserer også konstellationen af offentlige og private interessenter, der står bag ereolen.dk. Læs det interessante indlæg…

At låne og læse virker fint
Nå, selve det at låne bøger, er – efter 5 minutters problemløs oprettelseshalløj og app-download – problemløst. man skal have et Adobe ID og hvis man – som jeg – vil læse bøgerne på iPad og/eller iPhone, skal man bruge app’en Bluefire. Det er relativt let at hente en bog derned.

Selve app’en er OK. Den har en fin “night”-funktion så man ikke irriterer sin sovende kæreste ved siden af, man kan lave bogmærker og det er let at finde rundt i bøgerne. Ekstremt irriterende er det dog, at man ikke kan synkronisere sine bogmærker eller hvor man er nået til mellem devices. Så i praksis ender man altså med at holde sig til en device – jeg læste Katrine Marie Guldagers “København” kun på min iPhone, selv om jeg af og til have iPad’en liggende lige ved siden af. Irriterende.

Men der er altså rum til forbedring. Læs også om ereolen på digitaletanker.

Tegneserier på iPad!
Nu vi snakker om at læse på iPad, så har jeg også prøvet at læse lidt tegneserier på min. Og det er den altså som skabt til! Der findes flere apps hvor man kan hente tegneserier, men det er mest amerikanske serieforlag, der står for dem. Så hvis man – som jeg – gerne vil læse klassiske tegneserier, der ofte er europæiske, så skal man ud på sådan nogle halvskumle sites som det her, hvor brugerne deler scannede tegneserier som pdf- eller cbr-filer.

Det virker til gengæld fint, og dem henter man bare ned og læger over i en reader-app som ex førnævnte Bluefire eller Cloudreaders, som jeg brugte. Jeg har pløjet mig gennem en håndfuld af serien XIII, og det bliver ikke de sidste tegneserier, jeg henter.