Det er ikke kun Ungeren og de politisk partier, der er begyndt at udnytte nettets nye muligheder. Næh, også Faderhuset er kommet med på bølgen, og har nu fået en profil på MySpace.

Og de gør virkelig deres bedste for at være “ung med de unge”. Bedøm selv - og skru godt op for lyden, det er ganske morsomt

“Queen Margrethe II of Denmark is in your extended network“
Faderhusets venner inkluderer i øvrigt både Dronning Margrethe (der passende har valgt klassisk musik på sin side) og Anders Fogh (der mere progressivt har valgt Felix the Housecat som akkompagnement).

Dronningen er igen ven med både kronprinsesse Mary (hvis profil desværre er “private”), Borat og en vis “Smoking Jesus”. Tja, når hun nu selv har lagt smøgerne på hylden…

Det er så populært med ønskelister i denne tid. Jeg er ikke særlig god til at finde på ønsker, hvilket altid resulterer i, at jeg får tallerkener, sokker, CD’er og andre “sædvanlige” ting. I år har jeg heller ikke fundet på særligt mange gode ønsker (halstørklæde, gammeldags morfar-tøfler og Tom Waits’ “Orphans” er det dog blevet til - så ved du det!).

Derfor har jeg i stedet lavet en liste over ting, jeg bestemt ikke ønsker mig. Listen er primært motiveret af, hvad jeg ser i reklamer i fjernsynet.

Tuborgs nye hjemmefadølsanlæg, der bruger rigtig meget strøm. Regner man strømforbruget sammen med prisen på 125 kr. for en fem-liters fustage og lægger lidt spild oveni, kan det hurtigt gå hen og blive nogle dyre øl.

Ivan Pedersens 40-års jubilæums bokssæt (det er ham fra Backstreet Backseat Boys (det er dem med, øhhh, den dér, du ved…)). Jeg er simpelthen ikke gammel nok…

Tom Kristensen Le Mans bokssæt. 9 (NI!) DVD’er med højdepunkter (findes der sådan nogle?) fra alle Le Mans-årene. Le mans er på min liste over uinteresser, og jeg tillader mig derfor høfligt at springe over.

CD-gavekort. Det er simpelthen så kedeligt. Så hellere en CD-hadegave, jeg kan bytte. Eller i det mindste et velment forsøg på at ramme min smag.

Det samme gælder for de fleste andre gavekategorier. De eneste undtagelser, jeg kan tænke på, er gavekort til Blockbuster eller måske til Paradis Is. Her er varerne svære at bytte…

Listen vil løbende bliver opdateret (disclaimer: muligvis vil den ikke løbende blive opdateret. Grann tager ikke ansvar for manglende opdatering. Eller for særlig meget andet, for den sags skyld…).

Føj eventuelt flere u-ønsker til i kommentarerne.

Det er åbenbart nogle sjove kaffepauser, de har blandt de ansatte på Historie på Københavns Universitet. i hvert fald har Jes Fabricius Møller under mantraet “Det skal jo ikke være Wissen-schaft det hele” samlet et par mere eller mindre brugbare - alt efter hvordan man vurderer det - vejledninger, der kan finde anvendelse for både den arbejdende, den studerende og den ferierende.

For det første er der Den sproglige bundvending, som Line på Blogbogstaver allerede har skrevet om. Her får man hjælp til at finde de rigtige vendinger til at gøre sit speciale lige den anelse mere akademisk, så det får den rigtige tone. Men Jes kan også være behjælpelig med andre ting.

Hvad for eksempel med en guide til, hvordan man skriver et postkort, herunder en afgrænsning af genren og en afklaring af postkortets rolle i det moderne mediebillede. Eller den perfekte manual til, hvordan man kan “mødelægge” sin dag. Underoverskriften, “Hvordan man forlænger møder og forøger deres antal”, siger vist det hele.

Endelig bydes også på en guide til, hvordan man holder et folkeligt foredrag (”Folkelighed har regionale afvigelser. Fynboerne har deres egen stivnakkede måde at tage patent på folkeligheden, mens jyderne hovedsageligt synes at trække hemmelige veksler på den omstændighed, at de er landfast med Jerusalem.”) og et personligt horoskop for stjernetegn som blandt andet fjordreje, fladspættet perlesnog og tøsedreng.

Aldrig har indholdet i et indlæg på Granns-net hørt så meget under kategorien “Tidsfordriv” som dette. Lige noget jeg kunne bruge her midt i specialeskrivningen :-)

Hvis man kan lave mashups af Black Eyed Peas og AC/DC eller af 50 Cent og Pointer Sisters (sangene er lavet af en hr. DJ Mei Lwun), eller hvad måske med Depeche Mode og Kelly Clarkson (set og hørt hos en DJ Earworm), så kan man vel også remixe dagens avis?

Det har Classy i hvert fald tænkt - og gjort - og det er en glimrende måde at tygge sig igennem dagens nyheder på. Og som han selv siger, er det også et fint alternativ til de noget trivielle gratisaviser, vi begraver S-togene og os selv i i disse tider. I forhold til, hvad de byder på, så er nyheder som disse da meget sjovere:

“Ude 8-12 uger
22:11:Jesper Grønkjær undgår dog planen om skrøbelig kærlighed mellem far og priserne”

“Gratisaviser går op i finale
08:19: Vognlæs af Muhammed, En større dusør til faldende priser på Amager.”

Læs selv dagens nyhedsremix af Berlingske Tidendes onlineversion.

Det var ikke meget Tour de France, jeg fik set denne sommer. Men der skal heller ikke meget til, for at det går op for en, at det var meget sjovere med Mader og Leth ved roret. Det kunne umiddelbart virke uinteressant at høre dem rable om slotte, vinbønder, diverse geografiske og historiske detaljer og i øvrigt excellere i metaforer fra det platte til det makabre, Men for mig er det nu også klart, at det var det ideelle soundtrack til rytternes færd gennem det franske landskab. Jeg savner dem!

Man kan finde lidt trøst rundt omkring. Der er flere forskellige sites med citater omkring - nogle sammenstiller eller analyserer endda de to herrers sprogblomster på nye måder.

Jeg kan i øvrigt varmt anbefale den plade, som Jørgen Leth har lavet: “Han er nu malet blå”. Det er nogle af hans gamle digte - blandt andet fra hans “Sportsdigte” - han læser op til Abdullah S’s sprøde beats. Også godt live, i øvrigt…

Deter jo sæson for kanoner i øjeblikket. Ikke den slags der siger bang og findes på Kastellet og i sørøverfilm, men den slags, der skal fortælle en, hvad man absolut skal se/høre/læse inden for et eller andet mere eller mindre snævert interesseområde.

Brian Mikkelsen startede bølgen med Kulturkanonen, der jo dækker dansk kunst, litteratur, arkitektur og musik. Og så er det så, at det ligesom har taget overhånd siden da. Men der er trods alt kommet nogle meget sjove og interessante bidrag ud af det. Et par eksempler:

• Patent- og Varemærkestyrelsen har lavet Den danske opfindelseskanon. Hvem kunne vide, at det var en dansker, der havde opfundet stålvasken?
• Manu Sareen har lavet Perkerkanonen. Jeg har desværre ikke læst nogle af værkerne, men ideen er da god…
• Det Danske Pornografi-Selskab har lavet Den danske sex-kanon. Den spænder lige fra Gustav Wied over sengekantsfilm til sex-messen i KB-Hallen.
• Og så har abekat.net lavet en Abekattekanon. Og hvem kan da også være uenig i, at King Kong og Abekongen er de to mest betydningsfulde abekatte i historien?

I denne forbindelse er det - selv om det ikke er den samme slags kanon - værd at give en honorary mention til Appelsinkanonen. Det er da også en fascinerende ide!

Nej, jeg mener ikke at Google er svaret på livet, universet og alt det der. Men Google kan i hvert fald give svaret, som det også gives i Douglas Adams’ Hitchhikers’ guide to the galaxy. Prøv selv at skrive answer to life, the universe and everything i Googles søgefelt og tryk enter.

Sjovt nok er denne lille feature en del af Google Calculator, hvilket egentlig bare betyder at Google ikke kun er en søgemaskine, men også en regnemaskine. Du kan altså skrive ex 7+5*2-8/3 i søgefeltet og få regnet resultatet ud med et klik. Smart.

Google kan i det hele taget en masse sjove ting. Se eksempelvis bogen 55 ways to have fun with Google (link til HTML-version).

Efter at have prøvet multi tasking-testen, der desværre (for mit vedkommende) er en ret kort fornøjelse, har jeg opdaget et nyt stykke tidsfordriv til arbejdstiden. Det er spillet Ballpuzzle, der gælder om at flytte en kugle fra et sted til et andet med en række stop. Banerne bliver mere og mere komplicerede, og kræver tilsvarende, at man tænker flere og flere træk frem (eller tilbage, rent faktisk - det leteste er at starte i “målet” og regne sig baglæns).

Jeg er på arbejdet nået til bane 29 (billedet herover viser kun bane 10) - og det er en satan, der godt kan tage lidt tid at komme igennem. Men spillet sætter knolden i gang, og fordi man ved, at der jo er en løsning, der kan regnes ud ved at tage et skridt ad gangen, har jeg det i hvert fald sådan, at når jeg først er gået i gang med en bane, så skal jeg også igennem den inden jeg lukker ned for spillet igen.

Heldigvis skal man ikke starte forfra hver gang. Spillet husker hvilken bane man er nået til på den computer, man sidder på. På den måde kan man spille videre hvor man slap sidste gang chefen kom ind ad døren…

Enjoy :-)