granns.net

Folks sprogbrug er en sjov ting at blive irriteret over, for oftest forstår man jo godt, hvad folk mener. Jeg hører nu alligevel til dem, der bliver irriteret, hvis sproget ikke er (tilstrækkeligt) korrekt. Det forstyrrer mig, så jeg kommer til at fokusere på sproget frem for på indholdet, og det er jo – som regel – ikke meningen.

Noget af det, der irriterer mig mest, er umotiverede orddelinger. Jeg ved ikke om det har noget at gøre med, at sådan gør man på engelsk, men faktum er, at det gør man ikke på dansk. I mange år hang der et skilt ved Nordhavn Station, der beskrev byggeforløbet derude. Og der stod blandt andet, at der blev gjort “Milliard investeringer i danske havne”. Og det var jo ikke det, de mente.

Af andre eksempler, der irriterer kan nævnes “mini golf”, “hjemme side” og lignende. Det er selvfølglig dobbelt irriterende, men dog samtidig også ekstra interessant, når der samtidig kommer en ny betydning ud af den forkerte orddeling: “Efter sidning” eller “Frynse goder”, for eksempel. Eller den milliard investeringer, der ville blive gjort i de danske havne.

Jeg er selvfølgelig ikke den eneste, der er sprogirriteret. Læs eksempelvis med på The “blog” of “unnecessary” quotation marks, hvis emne, du nok kan regne ud…

I øvrigt synes jeg det er helt i orden, ja ind imellem endda også underholdende, at anvende en form for alternativ retstavning og sprogbrug hvis man skriver sms’er, laver lolcats eller parodierer kommunikationsbranchen. Og det er også OK at lave slåfjel i e-mails eller på sin blog. Men det er jo noget med genre og såd’n…

…(altså sådan en, hvor man drikker øl – ikke en bar legemsdel af en eller anden art), så tror jeg, den skulle hedde “Druk”. Så kunne man “tage på Druk” – den ville gå rent ind hos gymnasieelever i alle aldre. “Halvvejen” ville få kamp til sit hår.

Boblere: “Udstilling” (til de universitetsstuderende), “Afvænning” (til sortseerne), “Plejehjemmet” (til de ældre). Find selv på flere…

På samme måde skulle mit tv-program hedde “Noget godt i fjernsynet” eller “Hvad der kommer i aften”. Find selv på flere kategorier…

(Jeps – det er Plat Påske på Granns.net. Vi benytter helligdagene til at servere flade revyvitser for de ærede læsere. Hold øje med vores Pinsespecial – coming soon…)

På produkter fra Supermarco er der ingen danske oversættelser af opskrifterne på emballagen. Jeg kan ikke italiensk, og så må man have hjælp af babelfisken, når man skal finde ud af, hvor længe minestrone-bønnerne skal koges og om de skal ligge i vand først og såd’n.

Det er ikke sidste gang, jeg har brugt den. Det er både sjovt, og giver jo også på sin helt egen engrish-agtige facon svar på spørgsmålet:

you together place the prepared one in a pot for average liter of every water 100 g. door to boiling, therefore you cover and you cook to slow fire for 60 minuteren approximately you add only knows them to baking nearly completed. in pot to pressure 35 minuteren from the beginning are sufficient of hiss of the pot.

Men hvem er “the prepared one”?

Indholdet i statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale har allerede været livligt diskuteret i aviser og på blogs. Og som vanligt bliver også Foghs retoriske valg underkastet et kritisk blik. Jeg har set to interessante artikler, der har forskellige tilgange:

På Kommunikationsforum går Christian Kock lidt diskursanalytisk-agtigt til værks, og kigger på, hvad Fogh har valgt at sige og dermed samtidig ikke at sige, og særligt på, hvad Fogh forudsætter i sine udsagn. Der er nemlig flere steder i nytårtalen, der optræder disse ikke helt uproblematiske antagelser (eller præsuppositioner, som det vist hedder på sprog-sprog).

For eksempel påpeger Kock, at Fogh antager, at debatten om Muhammedtegningerne bund og grund handlede om ytringsfrihed. Og det er netop denne framing af debatten, som regeringen og Dansk Folkeparti har anvendt gennemgående hele året.

Det er også en interessant iagttagelse, at Fogh siger, at de danske soldater i Irak gør tjeneste “for Danmark”. Han kunne vel også have valgt at fremhæve, at de arbejder for Irak eller for FN, som Kock så rigtigt skriver.

Læs selv artiklen på Kommunikationsforum (der samtidig markerer, at Kommunikationsforum nu er over agurketiden – tillykke herfra).

På GCI Mannovs blog kigger Charlotte Thorsen på Fogh Rasmussens mundtlige levering af talen. Det er skarpt, provokerende og meget kritisk – og jeg kan kun være enig. Han talte altså meget langsomt, og det hele virkede sådan lidt gumpetungt og enformigt. Et par pluk fra konklusionerne:

“Det er naturligvis vældig godt, hvis man taler til hørehæmmede”
“Statsministeren har faktisk en smuk stemme, men den er hæmmet af spændinger og lyder derfor, som om han taler gennem en dåse.”
“Jeg mener egentlig, at statsministeren virkede troværdig. Hvis man altså er tilhænger af oldgamle landsfædre og af at bevare tingenes tilstand.”

Læs selv indlægget

På mit arbejde diskuterede vi forleden, om man godt kan bruge ordet “abonnere” om vores nyhedsbrev og de RSS-feeds, vi har. For de er jo gratis! Og betydningen af et abonnement er ifølge ordbogen følgende:

abonnement [ Œbon%—mŒ^ ] subst. -et, -er, -erne

1. regelmæssig levering af el. adgang til noget som man har betalt for på forhånd, fx dagblade, teater, tv-kanaler el. telefon.
· tegne abonnement på ngt bestille abonnement.

Men et par hurtige googlinger viser, at det i dag er ganske udbredt at bruge ordet også i forbindelse med (gratis) nyhedsbreve og RSS-feeds. Omvendt er der også de, der ikke vil bruge ordet i den forbindelse, blandt andet Karin Høgh. Og hvad gør man så, når man er en offentlig styrelse, som jo skal efterleve gældende regler for tegnsætning og alt muligt?

Efter en lang maildiskussion (jeg synes selv godt vi kunne bruge ordet) endte jeg med at ringe til Dansk Sprognævn, hvor jeg havde en lang snak med en meget flink og hyggelig herre med en meget dyb og rar stemme og lidt problemer med sit nye headset. Og han kunne opklare sagen for mig.

Han vurderede, at det var helt ok at bruge ordet om regelmæssig levering også af gratis ydelser som eksempelvis mange nyhedsbreve. Grunden er, at det, der står i ordbøgerne jo kun er et billede af det sprog, vi bruger på et givent tidspunkt, og hvordan vi så skal bruge det rent grammatisk. Så hvis et ord med tiden ændrer betydning, vil den nye betyding også ende med at blive optaget i ordbøgerne.

Eller med andre ord: Ords betydning fastlægges gennem deres brug. Så i denne sammenhæng er “jamen alle mine venner gør det” et helt fint argument.

Rent opdateringsmæssigt er wikipedia i øvrigt helt med på noderne. I wikipediaartiklen om “abonnement” står der således ikke noget om betaling.

Bonusinfo: Dansk Sprognævn udgav allerede i 1968 selv et skrift man kunne abonnere på. Abonnementet var gratis…