På godt og ondt blev jeg mindet om i hvor høj grad universitetsverdenen kan være sprogligt og metodemæssigt socialiserende og ekskluderende på sin egen snobbede og egentlig ret verdensfjerne måde:

• Det giver altid point at sige noget klogt, men ikke nødvendigvis at sige noget brugbart.  Derfor er der altid fokus på observationer (gerne kritiske) frem for på eksempelvis praktiske anbefalinger.
• Det er mindst lige så godt at bruge energi på at dække sig ind teoretisk, metodisk og videnskabsteoretisk som det er at komme med gode analyser og skarpe pointer. Og en analyse eller en diskussion kan sagtens konkludere hvad der i praksis er “bom bom, tjah – på den ene side og på den anden side”.
• Det gælder om at skrive klogt: Gerne lange, snørklede sætninger med indskud, forbehold, uforklarede begreber, henvisninger og i det hele taget en uforholdsmæssig høj grad af akademiseren (Det kan egentlig være fint, hvis man mestrer at gøre det på en overskuelig og uprætentiøs måde, men det gør de færreste desværre. De få, der kan det, er som regel forskere og ikke studerende).

…Men da jeg læste projektet, blev heldigvis også mindet om hvor gode observationer, man egentlig kan komme med, når man har god tid til at læse, analysere og diskutere et problem.  Og især om, hvor opslugt man kan blive af et lillebitte hjørne af verden (den virkelige eller den teoretiske), når man bare sætter sig nok ind i det.

Jeg skrev en gang selv sammen med en gruppe et projekt om socialkonstruktionismen – en erkendelsesteoretisk retning der grundlæggende siger, at virkelighed og sandhed kun er det, vi selv konstruerer gennem vores handlinger og sprogbrug. I det projekt var vi rigtigt gode til de snørklede formuleringer og argumenter (det ligger ligesom i emnevalget). Her er et godt guldkorn, jeg lige har gravet frem:

Der melder sig dog endnu et problem med den relativistiske holdning til sandhedsbegrebet. Burr hævder, at der ikke er noget, der er mere sandt end andet. Men hvordan kan hun gøre dette uden at mene, at netop denne påstand er sand? Man må gå ud fra, at hun selv anser den påstand, hun fremsætter for at være sand – hvorfor skulle hun ellers fremføre den? Og hvis man antager dette, bliver det en selvmodsigelse; det eneste, der er absolut sandt, er at der ikke er en absolut sandhed.

Det løser ikke problemet, hvis Burr tilføjer, at andre meninger i princippet kan være lige så gyldige som hendes egne, da dette også leder til en selvmodsigelse af typen ’det, jeg siger, er ikke sandt’. Hvis man lyver, fortæller man sandheden, og hvis det er sandheden, man siger, så er det jo løgn.

Med andre ord tilbageviser Burrs påstand sig selv uanset, hvordan den fremstilles.

Den lader vi lige stå et øjeblik…

Alle skulle læse en universitetsopgave en gang imellem (måske bare ikke lige min om socialkonstruktionismen)! Både som en slags sprogligt reality check, men også for at blive lidt klogere på verden – et lillebitte hjørne ad gangen.

Men så er det godt, man har Internettet! For så er der jo bare nogle andre, der laver en alternativ guide til festivalens program, der tør kalde en spade for et spade og et møgband for et møgband. Se eksempelvis denne guide, hvor alle de optrædende får 1 til 5 stjerner og er beskrevet noget anderledes end på festivalens hjemmeside.

Der er også andre mere nicheprægede guides, eksempelvis til jazz på festivalen eller til elektronisk musik (eller mangel på samme). (lidt relateret: guide til YourSpace-programmet).

Den klart sjoveste guide at læse er dog bibliotekaren Karsten Olesens, der i år udkommer for syvende gang. Og det er både informativt, men i særdeleshed underholdende – mere end jeg husker at den tidligere har været. Hør eksempel beskrivelsen af det interessante navn Gang Gang Dance, som

“lyder som afrikanske perkussionister der står på en flodbred og battler deres talenter overfor en håndfuld vestlige kulturturister – med grime og dubstep!”

Dem har jeg kun endnu mere lyst til at se nu! Eller hvad med finske Paavoharju, som får følgende ord med på vejen:

“Musikken, på nu to albums siden 2005, er sære barkskrab fra gamle ekkoer i skove, folkemusik i den mest nære og direkte dialog med sang, lette anslag på klaveret, kvindelig skønsang fra moser og mellem blomster”.

Det lyder da heller ikke dårligt. Men der er også kunstnere, der virkelig får på puklen. Hør for eksempel hvad Olesen mener om Lil Wayne og hans brug af autotune:

“…autotune? Gå frygtsomt ind på DR’s hjemmeside, slå op under satire, og find her siden for Pharfar og Chapper, derefter deres video med Hønse og Krasser der gir den gas med ”Damhussangen” – verdens bedste autotunesang, og ren røv at trutte i for Timbaland. Og Lil Wayne.”

Det er rene ord for pengene! Jeg skrev også om Karsten Olesens guide for to år siden.

“Hej Christoffer
Efter aftale med din leder pr. telefon i dag vedr. e-læringskurset Bliv “dus” med din Pc, får du hermed, lidt mere information omkring vores tilbud.”

Igen er det ikke den kreative kommatering eller den typiske sælger-agtige brug af “omkring” i stedet for bare “om”, der vækker opsigt. Nej, der står jo mere eller mindre direkte, at min chef mener, jeg skal blive bedre venner med min computer.

OK, jeg giver det en chance og bladrer videre til selve kursusbeskrivelsen. Den starter således:

“Vil du gerne

• Vide mere om internettet og kunne udnytte det i dagligdagen?
• Arbejde med multimedier via de værktøjer, din Pc indeholder?
• Kunne skrive breve, rapporter og anden tekst i Microsoft Word?
• Kunne bruge Microsoft Excel til regnskaber, databehandling m.m.?
• Blive bekendt med Microsoft Office grænsefladen og let kunne navigere i den?”

På dette tidspunkt i læsningen sidder jeg næsten og ryster over hele kroppen. Måske er det tankerne om det ugelange kursus i Office-pakken (!!!), jeg allerede har været på, der nu vælder frem igen? Måske er det minder om dengang, man kunne tage et ”PC-kørekort” (du ved, dengang, hvor der ikke var nogen, der endnu havde tænkt på at versionsnummerere selve Internettet)?

Nej, det er ikke mig på billedet.
Men måske han kunne have brug for
at blive mere “dus” med sin “Pc”?

Kære chef, jeg tillader mig at takke høfligt nej. Ellers tak. Jeg har både lidt erfaring med at skrive tekst i Word, at navigere i Windows, og så ved jeg også en lille smule om Internettet (jo, man staver det med stort I) allerede. Og resten skal jeg nok fange hen ad vejen.

Note to self: Husk at opdatere CV med alle de nye ting, jeg kan. Hvordan lyder “Kan skrive både breve og anden tekst i Word” eksempelvis?

(i øvrigt er det vist slet ikke min chef, kursuskonsulenten har snakket med herinde. Men det er en anden sag – og gør det hele lidt mindre sjovt. Måske var det slet heller ikke mig, men andre herinde, der evt. skulle på kursus. Men det glemmer vi også lige i den her omgang…)

Heldigvis lå der i huset, vi havde lånt, en cd-mappe, som vi åbnede med stor forventning. Den indeholdt tre cd’er med klassisk musik (ikke lige køremusik i min bog!) og så en, der hed “Dansk Musik”. Så den blev det!

Og man finder hurtigt sine yndlige på sådan en skive. Derfor har vi hørt fire numre urimeligt mange gange i løbet af de sidste to uger:

• Henning Stærk: Small Town, Saturday Night
• Sko/Torp: On a Long Lonely Night
• Michael Learns to Rock: The Actor
• Gnags: Mr. Swing King

Og selvom man aner en socialrealistisk skildring af livet i provinsen hos Henning Stærk, selvom Søren Sko på en mærkelig facon både er sørgmodig, selvfed og lidt glad, og selvom Sasha Richters engelske udtale virkelig er en kunst i sig selv, så er det Mr. Swing King der er mest interessant på det lyriske plan. Det er virkelig fascinerende, hvad Peter A.G. har krænget ud af sig selv i en eller anden kurvandsrus.

Lad os prøve at kigge på første vers:

Der er afgjort et barndomstema på spil i de første tre linjer. Men man undres: Hvad er det for et hul, de faldt ned i? Derudover må “Fryden når vi ride ride ranke” være en af de mest mærkværdige åbningslinjer til en popsang. Derefter introduceres karrusel-temaet, som går igen i det absolut fængende omkvæd:

Karruselkongen – Mr. Swing King
Velkommen Mr. Swing King

Tanke har dog strejfet mig, om ikke “karruselkongen” blot er valgt fordi det i Peter A.G.’s mund rimer så smart på “velkommen”. I det hele taget stiger mistanken i løbet af sangen, om ikke teksten i virkeligheden består af småbidder, der hver for sig lyder fikse og finurlige, men sammen bare lyder rodet. Lad os derfor kigge på andet vers:

Når alting snerper sammen og blir cool og cash
Når alt bliver business og noget for noget
Så væk mig med jeg ved ikke hvad, kammerat, men vi finder på’et
Et steady blik i øjet når det flimrer ud
En hånd i tågen, når alting blir tåget
Væk mig med et nip af det som fugle får pip af og sådan noget

Efter lidt poetisk kritik af kapitalismen – det kommer man vist ikke uden om hos Gnags – går det op for lytteren, at Peter A.G. (eller måske bare “fortælleren”?) gerne vil vækkes – han sover eller drømmer åbenbart. Måske ligger det i forlængelse af barndomstemaet, men det er sikkert bare mit forsøg på at skabe sammenhæng. Under alle omstændigheder har det ikke meget med karruselkonger at gøre, tror jeg. Det er heller ikke til at sige, om det er kapitalismen, der får det til at flimre ud for Peter A.G. (ikke usandsynligt) eller karruselkongen, der er omtåget i anden del af verset. Det sidste lyder jo plausibelt, men betyder samtidig, at kapitalismen må være karrusellen, mens Peter A.G. er karruselkongen (som vel at mærke bliver omtåget og skal vækkes!).

Man bør dog ikke lægge sig fast på en bestemt fortolkning allerede. For efter endnu et omkvæd kommer det psykedeliske C-stykke, som vi skynder os at bringe:

Ta’ toget fra den dybe brønd
Elektrisk sporskift og bomme rejser sig og blinker
Lidt á la H.C. Andersen
Og papmachebjerge
Og underlige dværge
Står og vinker
Og selv de største mænd bli’r lisom børn igen…

Ja, man troede lige, man havde grejet den, og så melder der sig flere spørgsmål igen: Hvad er det for et tog, man kan tage nede i en brønd? Og hvordan kan bomme (og muligvis også elektriske sporskift) blinke “lidt á la H.C. Andersen”? Og hvad er det for noget papmachebjerge og underlige dværge (igen et fint, fikst rim i sig selv – det må man give ham!).

Er det drømmemotivet fra forrige vers, der fortsættes? Det passer ikke umiddelbart med kapitalismen som drømmetilstanden, vel? Næh, snarere må man formode at det er et helt andet tema (“vanvid”?), der introduceres, omend den sidste linje antyder, at vi skal trække tråde til de indledende barndomsbilleder.

Jeg tror aldrig helt, vi bliver kloge på den sang. I stedet slutter vi af med en video af netop Peter A.G., der er med i et kinesisk tv-program, hvor han får høretelefoner på og skal synge de kinesiske sange, han hører, hvorefter nogle kinesere skal gætte sangene (og her troede man kun det var Michael Learns to Rock og Pretty Maids, der slog igennem i Østen). Afslutningsvis mimes der til netop Mr. Swing King. Enjoy!

Klik her for at se den indsatte video.

Relateret: Granns.net går tæt på DJ Alligators tekster

Også relateret: De 20 dårligste danske sange nogensinde

Bobler: Dagens mail: “Skal du med til Tiesto i parken på lørdag…..”

Noget af det, der irriterer mig mest, er umotiverede orddelinger. Jeg ved ikke om det har noget at gøre med, at sådan gør man på engelsk, men faktum er, at det gør man ikke på dansk. I mange år hang der et skilt ved Nordhavn Station, der beskrev byggeforløbet derude. Og der stod blandt andet, at der blev gjort “Milliard investeringer i danske havne”. Og det var jo ikke det, de mente.

Af andre eksempler, der irriterer kan nævnes “mini golf”, “hjemme side” og lignende. Det er selvfølglig dobbelt irriterende, men dog samtidig også ekstra interessant, når der samtidig kommer en ny betydning ud af den forkerte orddeling: “Efter sidning” eller “Frynse goder”, for eksempel. Eller den milliard investeringer, der ville blive gjort i de danske havne.

Jeg er selvfølgelig ikke den eneste, der er sprogirriteret. Læs eksempelvis med på The “blog” of “unnecessary” quotation marks, hvis emne, du nok kan regne ud…

I øvrigt synes jeg det er helt i orden, ja ind imellem endda også underholdende, at anvende en form for alternativ retstavning og sprogbrug hvis man skriver sms’er, laver lolcats eller parodierer kommunikationsbranchen. Og det er også OK at lave slåfjel i e-mails eller på sin blog. Men det er jo noget med genre og såd’n…

Boblere: “Udstilling” (til de universitetsstuderende), “Afvænning” (til sortseerne), “Plejehjemmet” (til de ældre). Find selv på flere…

På samme måde skulle mit tv-program hedde “Noget godt i fjernsynet” eller “Hvad der kommer i aften”. Find selv på flere kategorier…

(Jeps – det er Plat Påske på Granns.net. Vi benytter helligdagene til at servere flade revyvitser for de ærede læsere. Hold øje med vores Pinsespecial – coming soon…)

Det er ikke sidste gang, jeg har brugt den. Det er både sjovt, og giver jo også på sin helt egen engrish-agtige facon svar på spørgsmålet:

you together place the prepared one in a pot for average liter of every water 100 g. door to boiling, therefore you cover and you cook to slow fire for 60 minuteren approximately you add only knows them to baking nearly completed. in pot to pressure 35 minuteren from the beginning are sufficient of hiss of the pot.

Men hvem er “the prepared one”?

På Kommunikationsforum går Christian Kock lidt diskursanalytisk-agtigt til værks, og kigger på, hvad Fogh har valgt at sige og dermed samtidig ikke at sige, og særligt på, hvad Fogh forudsætter i sine udsagn. Der er nemlig flere steder i nytårtalen, der optræder disse ikke helt uproblematiske antagelser (eller præsuppositioner, som det vist hedder på sprog-sprog).

For eksempel påpeger Kock, at Fogh antager, at debatten om Muhammedtegningerne bund og grund handlede om ytringsfrihed. Og det er netop denne framing af debatten, som regeringen og Dansk Folkeparti har anvendt gennemgående hele året.

Det er også en interessant iagttagelse, at Fogh siger, at de danske soldater i Irak gør tjeneste “for Danmark”. Han kunne vel også have valgt at fremhæve, at de arbejder for Irak eller for FN, som Kock så rigtigt skriver.

Læs selv artiklen på Kommunikationsforum (der samtidig markerer, at Kommunikationsforum nu er over agurketiden – tillykke herfra).

På GCI Mannovs blog kigger Charlotte Thorsen på Fogh Rasmussens mundtlige levering af talen. Det er skarpt, provokerende og meget kritisk – og jeg kan kun være enig. Han talte altså meget langsomt, og det hele virkede sådan lidt gumpetungt og enformigt. Et par pluk fra konklusionerne:

“Det er naturligvis vældig godt, hvis man taler til hørehæmmede”
“Statsministeren har faktisk en smuk stemme, men den er hæmmet af spændinger og lyder derfor, som om han taler gennem en dåse.”
“Jeg mener egentlig, at statsministeren virkede troværdig. Hvis man altså er tilhænger af oldgamle landsfædre og af at bevare tingenes tilstand.”

Læs selv indlægget

abonnement [ Œbon%—mŒ^ ] subst. -et, -er, -erne

1. regelmæssig levering af el. adgang til noget som man har betalt for på forhånd, fx dagblade, teater, tv-kanaler el. telefon.
· tegne abonnement på ngt bestille abonnement.

Men et par hurtige googlinger viser, at det i dag er ganske udbredt at bruge ordet også i forbindelse med (gratis) nyhedsbreve og RSS-feeds. Omvendt er der også de, der ikke vil bruge ordet i den forbindelse, blandt andet Karin Høgh. Og hvad gør man så, når man er en offentlig styrelse, som jo skal efterleve gældende regler for tegnsætning og alt muligt?

Efter en lang maildiskussion (jeg synes selv godt vi kunne bruge ordet) endte jeg med at ringe til Dansk Sprognævn, hvor jeg havde en lang snak med en meget flink og hyggelig herre med en meget dyb og rar stemme og lidt problemer med sit nye headset. Og han kunne opklare sagen for mig.

Han vurderede, at det var helt ok at bruge ordet om regelmæssig levering også af gratis ydelser som eksempelvis mange nyhedsbreve. Grunden er, at det, der står i ordbøgerne jo kun er et billede af det sprog, vi bruger på et givent tidspunkt, og hvordan vi så skal bruge det rent grammatisk. Så hvis et ord med tiden ændrer betydning, vil den nye betyding også ende med at blive optaget i ordbøgerne.

Eller med andre ord: Ords betydning fastlægges gennem deres brug. Så i denne sammenhæng er “jamen alle mine venner gør det” et helt fint argument.

Rent opdateringsmæssigt er wikipedia i øvrigt helt med på noderne. I wikipediaartiklen om “abonnement” står der således ikke noget om betaling.

Bonusinfo: Dansk Sprognævn udgav allerede i 1968 selv et skrift man kunne abonnere på. Abonnementet var gratis…