Under den nyligt overståede ferie viste det sig, at vi ikke rigtigt havde noget musik med til at høre på de mange lange køreture (ingen cd’er med og min iPod-radio-dims gik ikke rigtigt igennem…). Og de lokale radiostationer gik ikke særligt godt igennem i det bjergfyldte landskab.

Heldigvis lå der i huset, vi havde lånt, en cd-mappe, som vi åbnede med stor forventning. Den indeholdt tre cd’er med klassisk musik (ikke lige køremusik i min bog!) og så en, der hed “Dansk Musik”. Så den blev det!

Og man finder hurtigt sine yndlige på sådan en skive. Derfor har vi hørt fire numre urimeligt mange gange i løbet af de sidste to uger:

• Henning Stærk: Small Town, Saturday Night
• Sko/Torp: On a Long Lonely Night
• Michael Learns to Rock: The Actor
• Gnags: Mr. Swing King

Og selvom man aner en socialrealistisk skildring af livet i provinsen hos Henning Stærk, selvom Søren Sko på en mærkelig facon både er sørgmodig, selvfed og lidt glad, og selvom Sasha Richters engelske udtale virkelig er en kunst i sig selv, så er det Mr. Swing King der er mest interessant på det lyriske plan. Det er virkelig fascinerende, hvad Peter A.G. har krænget ud af sig selv i en eller anden kurvandsrus.

Lad os prøve at kigge på første vers:

Der er afgjort et barndomstema på spil i de første tre linjer. Men man undres: Hvad er det for et hul, de faldt ned i? Derudover må “Fryden når vi ride ride ranke” være en af de mest mærkværdige åbningslinjer til en popsang. Derefter introduceres karrusel-temaet, som går igen i det absolut fængende omkvæd:

Karruselkongen - Mr. Swing King
Velkommen Mr. Swing King

Tanke har dog strejfet mig, om ikke “karruselkongen” blot er valgt fordi det i Peter A.G.’s mund rimer så smart på “velkommen”. I det hele taget stiger mistanken i løbet af sangen, om ikke teksten i virkeligheden består af småbidder, der hver for sig lyder fikse og finurlige, men sammen bare lyder rodet. Lad os derfor kigge på andet vers:

Når alting snerper sammen og blir cool og cash
Når alt bliver business og noget for noget
Så væk mig med jeg ved ikke hvad, kammerat, men vi finder på’et
Et steady blik i øjet når det flimrer ud
En hånd i tågen, når alting blir tåget
Væk mig med et nip af det som fugle får pip af og sådan noget

Efter lidt poetisk kritik af kapitalismen - det kommer man vist ikke uden om hos Gnags - går det op for lytteren, at Peter A.G. (eller måske bare “fortælleren”?) gerne vil vækkes - han sover eller drømmer åbenbart. Måske ligger det i forlængelse af barndomstemaet, men det er sikkert bare mit forsøg på at skabe sammenhæng. Under alle omstændigheder har det ikke meget med karruselkonger at gøre, tror jeg. Det er heller ikke til at sige, om det er kapitalismen, der får det til at flimre ud for Peter A.G. (ikke usandsynligt) eller karruselkongen, der er omtåget i anden del af verset. Det sidste lyder jo plausibelt, men betyder samtidig, at kapitalismen må være karrusellen, mens Peter A.G. er karruselkongen (som vel at mærke bliver omtåget og skal vækkes!).

Man bør dog ikke lægge sig fast på en bestemt fortolkning allerede. For efter endnu et omkvæd kommer det psykedeliske C-stykke, som vi skynder os at bringe:

Ta’ toget fra den dybe brønd
Elektrisk sporskift og bomme rejser sig og blinker
Lidt á la H.C. Andersen
Og papmachebjerge
Og underlige dværge
Står og vinker
Og selv de største mænd bli’r lisom børn igen…

Ja, man troede lige, man havde grejet den, og så melder der sig flere spørgsmål igen: Hvad er det for et tog, man kan tage nede i en brønd? Og hvordan kan bomme (og muligvis også elektriske sporskift) blinke “lidt á la H.C. Andersen”? Og hvad er det for noget papmachebjerge og underlige dværge (igen et fint, fikst rim i sig selv - det må man give ham!).

Er det drømmemotivet fra forrige vers, der fortsættes? Det passer ikke umiddelbart med kapitalismen som drømmetilstanden, vel? Næh, snarere må man formode at det er et helt andet tema (”vanvid”?), der introduceres, omend den sidste linje antyder, at vi skal trække tråde til de indledende barndomsbilleder.

Jeg tror aldrig helt, vi bliver kloge på den sang. I stedet slutter vi af med en video af netop Peter A.G., der er med i et kinesisk tv-program, hvor han får høretelefoner på og skal synge de kinesiske sange, han hører, hvorefter nogle kinesere skal gætte sangene (og her troede man kun det var Michael Learns to Rock og Pretty Maids, der slog igennem i Østen). Afslutningsvis mimes der til netop Mr. Swing King. Enjoy!

Relateret: Granns.net går tæt på DJ Alligators tekster

Også relateret: De 20 dårligste danske sange nogensinde

…når dem der råber højest får ret.

Bobler: Dagens mail: “Skal du med til Tiesto i parken på lørdag…..”

Folks sprogbrug er en sjov ting at blive irriteret over, for oftest forstår man jo godt, hvad folk mener. Jeg hører nu alligevel til dem, der bliver irriteret, hvis sproget ikke er (tilstrækkeligt) korrekt. Det forstyrrer mig, så jeg kommer til at fokusere på sproget frem for på indholdet, og det er jo - som regel - ikke meningen.

Noget af det, der irriterer mig mest, er umotiverede orddelinger. Jeg ved ikke om det har noget at gøre med, at sådan gør man på engelsk, men faktum er, at det gør man ikke på dansk. I mange år hang der et skilt ved Nordhavn Station, der beskrev byggeforløbet derude. Og der stod blandt andet, at der blev gjort “Milliard investeringer i danske havne”. Og det var jo ikke det, de mente.

Af andre eksempler, der irriterer kan nævnes “mini golf”, “hjemme side” og lignende. Det er selvfølglig dobbelt irriterende, men dog samtidig også ekstra interessant, når der samtidig kommer en ny betydning ud af den forkerte orddeling: “Efter sidning” eller “Frynse goder”, for eksempel. Eller den milliard investeringer, der ville blive gjort i de danske havne.

Jeg er selvfølgelig ikke den eneste, der er sprogirriteret. Læs eksempelvis med på The “blog” of “unnecessary” quotation marks, hvis emne, du nok kan regne ud…

I øvrigt synes jeg det er helt i orden, ja ind imellem endda også underholdende, at anvende en form for alternativ retstavning og sprogbrug hvis man skriver sms’er, laver lolcats eller parodierer kommunikationsbranchen. Og det er også OK at lave slåfjel i e-mails eller på sin blog. Men det er jo noget med genre og såd’n…

…(altså sådan en, hvor man drikker øl - ikke en bar legemsdel af en eller anden art), så tror jeg, den skulle hedde “Druk”. Så kunne man “tage på Druk” - den ville gå rent ind hos gymnasieelever i alle aldre. “Halvvejen” ville få kamp til sit hår.

Boblere: “Udstilling” (til de universitetsstuderende), “Afvænning” (til sortseerne), “Plejehjemmet” (til de ældre). Find selv på flere…

På samme måde skulle mit tv-program hedde “Noget godt i fjernsynet” eller “Hvad der kommer i aften”. Find selv på flere kategorier…

(Jeps - det er Plat Påske på Granns.net. Vi benytter helligdagene til at servere flade revyvitser for de ærede læsere. Hold øje med vores Pinsespecial - coming soon…)

På produkter fra Supermarco er der ingen danske oversættelser af opskrifterne på emballagen. Jeg kan ikke italiensk, og så må man have hjælp af babelfisken, når man skal finde ud af, hvor længe minestrone-bønnerne skal koges og om de skal ligge i vand først og såd’n.

Det er ikke sidste gang, jeg har brugt den. Det er både sjovt, og giver jo også på sin helt egen engrish-agtige facon svar på spørgsmålet:

you together place the prepared one in a pot for average liter of every water 100 g. door to boiling, therefore you cover and you cook to slow fire for 60 minuteren approximately you add only knows them to baking nearly completed. in pot to pressure 35 minuteren from the beginning are sufficient of hiss of the pot.

Men hvem er “the prepared one”?

Indholdet i statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale har allerede været livligt diskuteret i aviser og på blogs. Og som vanligt bliver også Foghs retoriske valg underkastet et kritisk blik. Jeg har set to interessante artikler, der har forskellige tilgange:

På Kommunikationsforum går Christian Kock lidt diskursanalytisk-agtigt til værks, og kigger på, hvad Fogh har valgt at sige og dermed samtidig ikke at sige, og særligt på, hvad Fogh forudsætter i sine udsagn. Der er nemlig flere steder i nytårtalen, der optræder disse ikke helt uproblematiske antagelser (eller præsuppositioner, som det vist hedder på sprog-sprog).

For eksempel påpeger Kock, at Fogh antager, at debatten om Muhammedtegningerne bund og grund handlede om ytringsfrihed. Og det er netop denne framing af debatten, som regeringen og Dansk Folkeparti har anvendt gennemgående hele året.

Det er også en interessant iagttagelse, at Fogh siger, at de danske soldater i Irak gør tjeneste “for Danmark”. Han kunne vel også have valgt at fremhæve, at de arbejder for Irak eller for FN, som Kock så rigtigt skriver.

Læs selv artiklen på Kommunikationsforum (der samtidig markerer, at Kommunikationsforum nu er over agurketiden - tillykke herfra).

På GCI Mannovs blog kigger Charlotte Thorsen på Fogh Rasmussens mundtlige levering af talen. Det er skarpt, provokerende og meget kritisk - og jeg kan kun være enig. Han talte altså meget langsomt, og det hele virkede sådan lidt gumpetungt og enformigt. Et par pluk fra konklusionerne:

“Det er naturligvis vældig godt, hvis man taler til hørehæmmede”
“Statsministeren har faktisk en smuk stemme, men den er hæmmet af spændinger og lyder derfor, som om han taler gennem en dåse.”
“Jeg mener egentlig, at statsministeren virkede troværdig. Hvis man altså er tilhænger af oldgamle landsfædre og af at bevare tingenes tilstand.”

Læs selv indlægget

På mit arbejde diskuterede vi forleden, om man godt kan bruge ordet “abonnere” om vores nyhedsbrev og de RSS-feeds, vi har. For de er jo gratis! Og betydningen af et abonnement er ifølge ordbogen følgende:

abonnement [ Œbon%—mŒ^ ] subst. -et, -er, -erne

1. regelmæssig levering af el. adgang til noget som man har betalt for på forhånd, fx dagblade, teater, tv-kanaler el. telefon.
· tegne abonnement på ngt bestille abonnement.

Men et par hurtige googlinger viser, at det i dag er ganske udbredt at bruge ordet også i forbindelse med (gratis) nyhedsbreve og RSS-feeds. Omvendt er der også de, der ikke vil bruge ordet i den forbindelse, blandt andet Karin Høgh. Og hvad gør man så, når man er en offentlig styrelse, som jo skal efterleve gældende regler for tegnsætning og alt muligt?

Efter en lang maildiskussion (jeg synes selv godt vi kunne bruge ordet) endte jeg med at ringe til Dansk Sprognævn, hvor jeg havde en lang snak med en meget flink og hyggelig herre med en meget dyb og rar stemme og lidt problemer med sit nye headset. Og han kunne opklare sagen for mig.

Han vurderede, at det var helt ok at bruge ordet om regelmæssig levering også af gratis ydelser som eksempelvis mange nyhedsbreve. Grunden er, at det, der står i ordbøgerne jo kun er et billede af det sprog, vi bruger på et givent tidspunkt, og hvordan vi så skal bruge det rent grammatisk. Så hvis et ord med tiden ændrer betydning, vil den nye betyding også ende med at blive optaget i ordbøgerne.

Eller med andre ord: Ords betydning fastlægges gennem deres brug. Så i denne sammenhæng er “jamen alle mine venner gør det” et helt fint argument.

Rent opdateringsmæssigt er wikipedia i øvrigt helt med på noderne. I wikipediaartiklen om “abonnement” står der således ikke noget om betaling.

Bonusinfo: Dansk Sprognævn udgav allerede i 1968 selv et skrift man kunne abonnere på. Abonnementet var gratis…

jeg forvilder mig med jævne mellemrum ned i det lokale og ganske udmærkede - især til prisen - fitnesscenter. Her bliver man - som det sig hører til i fitnesscentre - udsat for forskellige udgaver af tidens popmusik, lige fra radio a la The Voice til diverse afarter af metervare-prøjsertechno-eurodance. På Granns musikkvalitets-skala befinder vi os et sted mellem dårligt og værre.

Du kender den sidste kategori - den, jeg kalder “metervare-prøjsertechno-eurodance” - på den monotone stortromme og bas, de uopfindsomme melodilinjer, instrumenteringen med lag på lag af glatte og skingre synths, på den evige byggen op og byggen ned i intensitet, og så på, at du efter at have hørt en time af den slags musik stadig ikke kan huske noget som helst af det, fordi det hele lyder fuldstændigt ens.

Lige indtil for nylig. For det eneste, der skulle kunne gøre, at man kan skelne numrene fra hinanden er en eventuel vokal. Og dem har fitnesscentret indtil videre sparet mig for. Men så kom DJ Aligator.

Ikke bare en enkelt skæring af vores iranskfødte, toiletbrætsformet-skæg-bærende ven blev det til. Næh, hele hans seneste opus måtte vi udsættes for, før der igen allernådigst blev skruet over på The Voice. Men da var det allerede for sent.

For DJ Aligator kan noget med tekster. Hvem husker for eksempel ikke hans fantastiske Whistle Song? Og hans seneste album indeholder flere tekstmæssige vidundere (og ifølge hans egen hjemmeside også en del hits: “Music is my language includes all the biggest hits such as Davaj Davaj, Protect your ears, Countdown, Music is my language, etc etc.” - jeg kan bedst lide de to “etc.” til sidst).

Jeg blev blandt andet meget forbløffet over sangen “Protect your ears”, hvor mester Ali repetitivt skriger netop dette. En modig udmelding af en mand, der netop lever af at spille alt for højt for alt for alt for mange mennesker. Men måske forsøger han blot med denne præventive indsats at sikre sig et publikum også om ti år?

Mest lige på kornet var dog sangen “Screw you”, der til fulde lever op til reptilpladevenderens tidligere bedrifter (som førnævnte “Whistle Song” såvel som “I wanna suck on your lollipop”). Sangen starter med lyden af en boremaskine, der rytmisk tændes og slukkes, alt imens DJ Aligators dybe råbende stemme på hypnotisk vis messer “I wanna screw you”. Så langt, så godt. Midt inde i sangen understreges budskabet yderligere af det, man vel kan kalde verset: “Everywhere I go, I always need a hole”. Og cirklen sluttes igen med “I wanna screw you”-omkvædet. Fantastisk!

Hele pladen er i øvrigt fyldt med masser af opmuntring til et imaginært live-publikum i form af massevis af “Let me hear you”-, “Louder”-, “Make some noise”-, “Clap your hands”-udråb og lignende. Men det er vel en del af genren? Eller også er bare fordi det så også kan bruges når DJ Aligator næste gang drager på playback-turné på landets provinsdiskoteker.

Ses vi dér? Det tror jeg nok, vi gør!