granns.net

Roskilde Festival har lige lanceret et nyt community-site (som godt nok ikke er helt på toppen endnu…). Og Shevy har allerede været på banen med nogle gode ideer til, hvordan det kan gøres endnu bedre.

Jeg er selv frivillig i festivalens Info/Marketing-sektion, og har faktisk sidste efterår skrevet et oplæg til, hvordan man på en række områder kunne forbedre festivalens kommunikation ved at involvere publikum mere. Der kom aldrig rigtigt mere end oplægget ud af det, men tankerne holder stadig, synes jeg, så nu smider jeg det her på bloggen.

Jeg har ikke redigeret i det, så der er nye ting, der ikke er kommet med, som sagtens kunne have fundet en plads. Det er delt det i fem dele, og her er den første:

Brugerinvolvering er noget, der er på vej frem. På Ekstra Bladet, Nyhedsavisen og sågar Nordjyske Medier kan man oprette sin egen weblog og også være med til at skrive avisen ved at komme med sine egne historier. I det store udland er det sites som digg, hvor brugerne stemmer om, hvilke historier, der skal på forsiden, ohmynews, som er en netavis, brugerne selv skriver, Wikipedia, der er et leksikon, som brugerne selv skriver, eller threadless, der er en T-shirt-shop, hvor brugerne selv sender designs ind og de mest populære derefter bliver trykt og solgt, der rykker.

Og det virker. Med nye teknologier og koncepter som blogging, RSS, tagging, wikis og den stadigt større båndbredde, udbredelsen af mobiltelefoner med kamera mm. er det muligt at involvere brugerne på en anden måde end før. Og brugerne er glade for at blive involveret.

Filosofien er enkel: Brugerne ved og kan mere end producenten alene, fordi de er mange flere, og derfor kan det betale sig at involvere dem. Det kaldes crowdsourcing. Og der er store sidegevinster:

- Man bringer ikke kun sig selv i kontakt med brugerne, man bringer også brugerne i kontakt med hinanden: Der skabes et stort community omkring produktet, som har stor brandloyalitet

- Det har god signalværdi at være åben omkring sine processer og sin identitet som virksomhed/organisation

- Man kan holde styr på de samtaler, der foregår om virksomheden. De foregår under alle omstændigheder – nu kan man bare deltage i dem

Det var salgstalen. Jeg tror at meget af det, der sker i digitale medier kunne fungere rigtigt godt hos Roskilde Festival. Vi har i forvejen mange dedikerede fans, mange, der har en mening om os, og rigtigt mange, der ved eller tror de ved, hvad/hvem vi er. Her er derfor et par tanker om den måde, vi gør tingene på, og hvordan vi måske kunne gøre dem lidt bedre, i form af et par scenarier for, hvordan det kunne foregå.

Del I: Hvorfor nu det?
Del II: Bloggen holder liv i festivalen i løbet af året
Del III: Hjemmesiden skaber relationer til og imellem publikummer
Del IV: Under festivalen
Del V: Opsamling i listeform

Så er programmet for Roskilde festival mere eller mindre på plads, selv om der nok bliver tilføjet 12-15 (antallet har jeg læst på festivalens intranet) navne i mellem- og upcoming-størrelsen. Der har været mange kritiske røster, men jeg synes faktisk, programmet er ret godt.

Der er, indrømmet, en række kunstnere, der ville være åbenlyse tilføjelser (se længere nede), men på den anden side er der rig mulighed for at komme godt rundt i genrerne og både se gamle kendinge, upcoming navne og gøre sig helt nye bekendtskaber. Der kan godt risikere at komme lidt færre fulde huse på Orange, men det kan man ikke bebrejde festivalens bookere. Jeg tror på “stigende band-fees og mere fragmenteret forbrugsmønster også på musikfronten”-forklaringen.

Nå, her er et par bud på festivalnavne der helt sikkert vil blive fantastiske, navne der meget vel kan vise sig at blive det, og endelig navne der burde have lov at lege med.

De sikre kort (baseret på tidligere gode koncertoplevelser):
The Whitest Boy Alive – har nu to gange i DK (Vega og RF-release event) formået at få taget til at lette selv om det er det mest nørdede band, der findes. Og, nå ja, pladen er også god.
Muse – superkoncert på festivalen for to år siden, og nu med ny fantastisk plade.
Thomas Dybdahl – har været en fantastisk oplevelse, der kan få Store Vega til at være både helt tyst og fuld af rock ‘n roll og Elvis-sjæl i løbet af sine koncerter.
Arctic Monkeys – som med Muse: de var gode sidst på festivalen, og den nye plade ser lovende ud.
Gadens historie – et projekt hvor Per Vers, der altid er god, sætter hip hoppens historie på Vers med hjælp fra et dansk-svensk all star-crew.

De interessante, der kunne blive supergode:
Talib Kweli – politisk rap over sprøde beats – Talib Kweli er en undervurderet superrapper, der står i skyggen af bling bling-figurerne, der gør sig til allerforrest på scenen. Men kan han også live?
CSS – brasiliansk festmusik, der hænger i ørerne og sæter sig i kroppen. Koncerten på Loppen skulle efter sigende have været helt hysterisk.
Hayseed Dixie – de spiller (blandt andet) bluegrass-coverversioner af AC/DC (deraf navnet). Det lyder sjovt, og når nu the real thing ikke spiller festivaljobs af pricip.
Trentemøller - kommer med en superfed og stemningsfuld plade i ryggen, og kan også trække på sine mange singler og remixes. Men holder det live – og vælger han at gøre det til en fest eller en chill out-ting?
Moi Caprice – jeg er forfalden til Moi Caprices dekadente stobypoplyd, og har længe glædet mig til at se dem live. Jeg håber, at forsangeren synger lige så godt på scenen som i studiet.

Ønskelisten – navne, der er kommet med roste plader og ville passe fint ind på festivalen:
Maximo Park (og de er superfede live – blev kåret til årets koncert i Vega i 2005, så vidt jeg husker)
Bloc Party (er vel selvskrevne. Det kunne også være Razorlight)
Black Rebel Disco Club (fransk electro, der lyder som i 1982)
Thom Yorke (også selvskrevet – men er vist i studiet med Radiohead)
Hot Chip (det ville være god stil at få dem på plakaten)

…Med programannonceringerne på Roskilde Festival. I dag er der kommet en håndfuld nye navne på listen over offentliggjorte navne, anført af Beastie Boys og The Killers.

Programmet tæller nu en række store navne – ud over de to førnævnte også blandt andet Björk, Red Hot Chili Peppers og The Who. Men også efterhånden ret mange interessante mindre navne: Peter Bjorn & John, 120 Days, Thomas Dybdahl, Oh No Ono og Klaxons (som efterhånden er ret store).

Se listen over offentliggjort bands på festivalens hjemmeside.

Kom fuldstændigt smadret hjem i går fra Roskilde Festival efter en uge med masser af musik, øl, sol og gode oplevelser. Musikalsk var højdepunkterne nok Death Cab For Cutie, Morrissey, WhoMadeWho og hele søndagen, der bød på rock fra Arctic Monkeys, Strokes, Franz Ferdinand og Roger Waters.

Bundskraberen var (selvfølgelig) Guns N’ Roses, der på uforklarlig vis formåede at ødelægge deres koncert fuldstændigt ved hele tiden at bryde stemningen hver gang de havde formået at bygge noget godt op. 10 minutter lange guitarsoloer og mærkelige funkbreaks (?!?) mens Axl Rose er ude bagved og skifte tøj eller sniffe mere coke er altså ikke noget, der lige bidrager positivt til oplevelsen.

Selv om jeg, da jeg arbejder for festivalen, har adgang til Mediebyen, fik jeg endnu en gang bekræftet at der er meget sjovere ude hos alle de almindelige dødelige. Det er selvfølgelig rart at have et sted hvor man kan have arbejdsro (=kontor), men det er ærligt talt ikke særligt sjovt derinde. Jeg fik tiltusket mig et “fri øl i Tuborg teltet”-armbånd og fik også adgang til Tuborg-zonen, hvor konkurrencevindere og andet godtfolk bor, men nåede faktisk ikke at bruge nogle af delene. Jeg havde også lejlighed til at spise på festivalen VIP-restaurant, hvilket efter min mening heller ikke var særligt meget bedre end hvad man kunne få mange steder ude på selve pladsen.

For derude er der den stemning og nerve, som mangler inde i bagområderne. Det er da også derfor, at festivalen forsøgsvis har flyttet nogle af de mindre pladeselskaber ned i Pavillion-området – ud til publikum. Det synes jeg er en supergod ide. Lad os se hvad de (vi) finder på næste år…