granns.net

Lige en afrundende kommentar til mine marathon-skriverier om brugerinvolvering på Roskilde Festival. Det ser ud til, at Trines blog agerer uofficiel festivalblog så længe det nye community-site ikke er helt oppe at køre. I hvert fald har festivalens talsmand Esben Danielsen gæsteblogget der for nylig.

Lad os håbe det snart kommer rigtigt op at køre, så vi kan se alle de gode ideer, holdet bag har arbejdet med.

Og så er der åbenbart nogle (RUC-?) studerende, der arbejder med hvordan gæsterne bedre kan aktiveres i dagene inden koncerterne starter på alle scenerne. Projektet, der vist bliver et spil af en art, lyder spændende som det præsenteres på deres blog (som jeg faldt over på via overskrift.dk). Og det minder jo også lidt om det, jeg selv har foreslået.

Femdelt marathon om festival og brugerinvolvering:
Del I: Hvorfor nu det?
Del II: Bloggen holder liv i festivalen i løbet af året
Del III: Hjemmesiden skaber relationer til og imellem publikummer
Del IV: Under festivalen
Del V: Opsamling i listeform

Dette er det sidste i en serie indlæg med tanker om, hvordan Roskilde Festival kan involvere sine brugere endnu mere i sin kommunikation. Se mere specifikke beskrivelser af forslagene herunder i de andre indlæg.

Før: Nyhedsbrev
Efter: Blogs med RSS- og mail-feeds og kommentarmuligheder

Før: Faste nyheder hver onsdag
Efter: Nyheder når de er nye

Før: At samle store nyhedsklumper til december, marts og juni
Efter: At have nyheder hele tiden – store som små – i festivalblogs. Der er medier, der gerne vil skrive om de små ting. Og der er også publikummer, der suger det til sig og viderebringer det på deres egne blogs.

Før: Roskilde Festival er enten ”Roskilde Festival” eller Talsmand Esben Danielsen
Efter: Roskilde Festival er en organisation af mennesker. Det er menneskerne, og ikke ”Roskilde Festival”, der fortæller om festivalen i blogs’ne

Før: Roskilde Festival præsenterer et idekatalog for medarbejderne
Efter: Roskilde Festival præsenterer løbende sine ideer og overvejelser for brugerne/publikum

Før: Følelsesløs kategorisering: Stem på tre danske, tre nordiske og tre internationale bands, du gerne vil se på festivalen
Efter: Involvering: Hvad for noget musik hører du mest? Hvilket band ville du gå mest amok til? Hvilket band kunne få dig til at græde? Hvilket band ville du aldrig se live? Hvad er den bedst bevarede hemmelighed i din pladesamling? Hvad sætter du altid på når du er fuld til en fest? Hvad vil du helst vågne op til? Etc.

Før: Roskilde Festival ved mest: vi fortæller publikum om bands’ne
Efter: Brugerne er med til at fortælle hinanden om bands’ne: Bandbeskrivelserne gøres til en wiki (som ex gaffapedia (som man kunne samarbejde med))

Før: Roskilde Festival fortæller kun om de bands, vi præsenterer
Efter: Roskilde Festival fortæller også om de bands, vi synes er spændende, men ikke kunne få på festival< />

Før: Forsiden af hjemmesiden ser altid ens ud
Efter: Forsiden af hjemmesiden viser, hvad der er nyt

Før: Interaktiviteten gemt væk: Community ligger for sig selv i en afkrog af hjemmesiden
Efter: Involvering over det hele: Mulighed for at kommentere, diskutere, stemme mm. på de enkelte nyheder, bandpræsentationer mv.

Før: Kommunikationen under festivalen er primært til dem, der ikke er på festival
Efter: Kommunikation under festivalen er primært til publikum

Før: Ekstra Bladet har en Roskilde Festival-moblog, som ingen på festivalen ser. Ekstra Bladet udlover dusør til de saftigste Roskilde Festival-historier
Efter: Roskilde Festival fremviser selv de vildeste historier fra publikum til publikum selv. Roskilde Festival viser selv publikums billeder til publikum

Før: Send dine billeder til os efter festivalen…
Efter: MMS dine billeder til os når du tager dem…

Før: …så viser vi dem måske på hjemmesiden, hvor du måske ser dem
Efter: …så viser vi dem til dig og alle de andre publikummer under festivalen og til alle andre bagefter

Før: Festivalavisen er festivalens medie
Efter: Festivalen er publikums medie

Før: Man skal kende redaktøren for at få en historie i avisen
Efter: Man skal kende publikum for at få en historie i avisen

Før: Festivalavisen er skrevet af journalister og fotograferet af RockPhoto.
Efter: Festivalavisen bruger indhold fra publikum: Send redaktionen en MMS eller et tip om en historie eller din mening om koncerten der lige er overstået via SMS.

Før: Infoskærme ved indgange til pladsen og ved scener
Efter: Infoskærme der hvor publikum er – dvs. også på campingarealerne

Før: Infoskærme er ”officiel” information fra Roskilde Festival: ”Man må ikke crowdsurfe, husk at drikke vand, årets humanitære fokus, køb vores DVD”
Efter: Infoskærme er også et medie som alle andre: Viser den mit billede? Hvad synes publikum om koncerten i går? Hvad står der i avisen i dag? Hvor er der en sjov event lige nu? Kommer det til at regne til næste koncert på Orange?

Før: Infoskærme viser kun ”det vigtige”
Efter: Infoskærme viser både det, vi (festivalen) synes er interessant, og det, publikum synes er interessant

Før: Infoskærme opdateres sjældent
Efter: Infoskærme opdateres hele tiden

Før: Silodannelse: Medierne på festivalen fungerer hver for sig og uafhængigt af hinanden
Efter: Infoskærmene henviser til avisen, programmet henviser til infoskærmene, avisen henviser til programmet eller til vores SMS-service. Alle steder opfordres publikum til at involvere sig og give input.

Del I: Hvorfor nu det?
Del II: Bloggen holder liv i festivalen i løbet af året
Del III: Hjemmesiden skaber relationer til og imellem publikummer
Del IV: Under festivalen
Del V: Opsamling i listeform

Dette er fjerde del i en serie indlæg med tanker om, hvordan Roskilde Festival kan involvere sine gæster endnu mere i sin kommunikation.

Sidste år havde Ekstra Bladet en moblog fra Roskilde Festival. Her kunne brugerne få vist deres egne mobiltelefonbilleder fra Roskilde Festival på Ekstra Bladets hjemmeside. Og et par år yderligere tilbage kunne man på Massive Attacks hjemmeside indtaste en sætning, der så ville blive vist på storskærmen under deres koncert.

Næste år er det Roskilde Festival selv, der tilbyder publikum muligheden for at involvere sig på den måde. Publikum skal kunne sende deres billeder til festivalen, som så kan lægge dem på hjemmesiden, bruge dem i festivalavisen og endda vise dem på infoskærmene.

Ligeledes har publikum let adgang til at tippe journalister fra festivalavisen om gode historier eller få mulighed for at komme med deres egen mening om gårsdagens koncert – eller dagens anmeldelse af den.

Den primære opmærksomhed og indsats er ikke rettet mod festivalens hjemmeside – selvom det nok er det, der er lettest at gøre. I stedet fokuseres der på at fortælle gode og sjove historier til publikum mens de er her. Hjemmesiden boostes så til gengæld umiddelbart efter festivalen.

Festivalens medier samarbejder i øvrigt med og henviser flittigt til hinanden. Man bliver som publikum altid gjort opmærksom på, hvor man kan læse mere (program, onmob, infoskærme, festivalavis), og hvordan man selv kan komme med sin mening.

Del I: Hvorfor nu det?
Del II: Bloggen holder liv i festivalen i løbet af året
Del III: Hjemmesiden skaber relationer til og imellem publikummer
Del IV: Under festivalen
Del V: Opsamling i listeform

Dette er tredje del af en serie indlæg med tanker om, hvordan Roskilde Festival kan involvere deres brugere endnu mere i deres kommunikation. Jeg ved at festivalens hjemmeside er ved at blive lavet helt om og kommer i en ny version til efteråret, så jeg håber at mange af tankerne herunder eller nogle lignende også er blevet gjort i festivalen. Desuden er der jo også lige kommet et nyt community-site.

På roskilde-festival.dk er der oprettet en eller flere blogs, hvor udvalgte medarbejdere fortæller om deres arbejde og de nyheder, der er fra festivalen. Det kunne være direktørens blog, en fællesblog for udvalgte medarbejdere, eller måske bare en blog for de personer, der alligevel sidder og samler alle historierne fra festivalorganisationen i InfoMarketing.

Bloggen er et personligt medie. Det betyder, at det ikke er Roskilde Festival der fortæller, men den person, der blogger. Det giver et indtryk af, at festivalen også er en gruppe mennesker, der arbejder hårdt og brænder for det, de laver.

Bloggen afløser det traditionelle onsdagsnyhedsbrev. Det lever dog videre i form af muligheden for at få en ugentlig update pr. mail i form af en liste med links til ugens indlæg på bloggen.

Men bloggen er ikke det eneste sted, publikum kan involvere sig. I stedet for at man kun kan udfylde en formular hvor man ønsker bands, kan man også se, hvad andre har ønsket og kommentere deres ønsker. Og man kan også fortælle, om man synes, et band er er eftermiddags-, aften- eller nattemusik.

Samtidig kan brugerne kommentere og føje til bandbeskrivelserne: Tilføje små anekdoter, links til (lovlige) MP3-filer med bandet, meninger om tidligere koncerter, rate bandet fra 1-5 stjerner (canopy-telte?), stemme på om man tror det bliver en fed koncert mv. Måske kan de direkte rette i bandbeskrivelserne? Hvem siger, at festivalens egne skriverkarle er dem ,der ved mest om bandet? Evt. er bandbeskrivelserne linket sammen med ex Gaffas hjemmeside, så man kan se koncertanmeldelser, pladeanmeldelser, nyheder og gaffapedia-beskrivelse af bandet.

I det hele taget er interaktiviteten på hjemmesiden flyttet ud der, hvor den er relevant, og ikke samlet i et lille hjørne, der hedder ”Community”. I stedet er hele hjemmesiden et community. På de praktiske sider om at komme til festivalen har publikum mulighed for at tilføje yderligere tips og tricks, det samme gælder siderne om selve festivalen.

I mindesektionen kan man stemme på, hvilken koncert der var den fedeste eller hvilken madbod der var den bedste året før. I forbindelse med de praktiske oplysninger om fetivalpladsens indretning kan man designe sin egen festivalplads i festival site-builder-spillet. Og man kan stemme på, hvem man synes, der skal spille på campingscenen næste år. Og så videre…

Endelig er hjemmesidens forside mere dynamisk, så det er tydeligt hvad der er nyt når man besøger siden. Selv om mange vil modtage nyhederne i deres RSS-feed, er der mindst lige så mange, der vil besøge hjemmesiden for de seneste nyheder. Så de skal være lette at finde. Eksempelvis kunne man forestille sig et område, der viste de tre seneste blogindlæg (overskrifterne fra dem) og en anden der viste de tre seneste tilføjelser til bandprogrammet.

Del I: Hvorfor nu det?
Del II: Bloggen holder liv i festivalen i løbet af året
Del III: Hjemmesiden skaber relationer til og imellem publikummer
Del IV: Under festivalen
Del V: Opsamling i listeform

Dette er anden del af en serie indlæg med tanker om, hvordan Roskilde Festival bedre kan involvere brugerne i deres kommunikation. Festivalen har ganske vist en profil på MySpace og et nyt community-site, men der kan sagtens gøres mere på blogging-fronten.

I den spæde opstart af et festivalår bliver brugerne involveret allerede fra start. De overvejelser, festivalledelsen gør sig omkring store og små beslutninger lægges ud i indlæg på Roskilde Festivals blog(s), der er en måde at kommunikere direkte med publikum og journalister på:

Hvad gør vi ved at campingarealerne bliver mindre? Hvordan kan man bedst lave en luksuscamp lidt væk fra festivalpladsen? Skal vi lave nye scener næste år? Skal vi ”flytte om” på festivalpladsen? Hvad kan vi gøre for at gøre de første fire festivaldage endnu sjovere? Hvad skal det humanitære fokus være? Kom med forslag til designet af årets merchandise-kollektion.

På bloggen har man mulighed for at kommentere de enkelte forslag. Og den, der har skrevet indlægget svarer eventuelt på kommentarerne. Men de, der kommenterer, svarer også på hinandens kommentarer, og udvikler måske sammen nye, gode ideer som festivalen kan bruge. På den måde får festivalen aktiveret langt flere hoveder i udviklingen af festivalen og samtidig skabt flere ambassadører for de nye tiltag.

Bloggen er samtidig en mere traditionel nyhedskanal. Nyheder om bands, program og praktik blandes med de mere debatskabende indlæg. Bloggen opdateres næsten dagligt, og store og små historier er blandet ind imellem hinanden.

Brugerne kan abonnere på bloggen ved hjælp af RSS – en teknologi, der gør det let at abonnere på nyheder eller blogs. RSS gør det også muligt at abonnere på bestemte kategorier af indlæg (ex musiknyheder, praktiske nyheder, visioner om festivalen, humanitært arbejde etc.), på indlæg af bestemt forfattere eller på kommentarer til indlæg.

Og så er bloggen også festivalens egen nyhedskanal. En blog kan, hvis den er spændende, hyppigt opdateret og velskrevet, være en kraftfuld kanal til at nå sin målgruppe uden om pressen. Det er der masser af eksempler på. Hvis der er et spændende indlæg på festivalen blog, vil andre bloggere videreformidle historien på deres egen blog, og historien kan dermed få en slags sneboldeffekt. Roskilde Festival har masser af dedikerede fans, der ville gøre det.

Bloggen bliver samtidig Roskilde Festivals mulighed for at kommentere på de historier, der skrives om festivalen i medierne. Og for at blande sig i de samtaler, der foregår om den. Og samtidig vil den garanteret blive en kilde til historier for mange journalister.

(Man kan også forestille sig, at Roskilde Festival har en intern blog på intranettet, der bringer nyt ud til de frivillige og giver dem mulighed for at diskutere med hinanden.)

Del I: Hvorfor nu det?
Del II: Bloggen holder liv i festivalen i løbet af året
Del III: Hjemmesiden skaber relationer til og imellem publikummer
Del IV: Under festivalen
Del V: Opsamling i listeform

Roskilde Festival har lige lanceret et nyt community-site (som godt nok ikke er helt på toppen endnu…). Og Shevy har allerede været på banen med nogle gode ideer til, hvordan det kan gøres endnu bedre.

Jeg er selv frivillig i festivalens Info/Marketing-sektion, og har faktisk sidste efterår skrevet et oplæg til, hvordan man på en række områder kunne forbedre festivalens kommunikation ved at involvere publikum mere. Der kom aldrig rigtigt mere end oplægget ud af det, men tankerne holder stadig, synes jeg, så nu smider jeg det her på bloggen.

Jeg har ikke redigeret i det, så der er nye ting, der ikke er kommet med, som sagtens kunne have fundet en plads. Det er delt det i fem dele, og her er den første:

Brugerinvolvering er noget, der er på vej frem. På Ekstra Bladet, Nyhedsavisen og sågar Nordjyske Medier kan man oprette sin egen weblog og også være med til at skrive avisen ved at komme med sine egne historier. I det store udland er det sites som digg, hvor brugerne stemmer om, hvilke historier, der skal på forsiden, ohmynews, som er en netavis, brugerne selv skriver, Wikipedia, der er et leksikon, som brugerne selv skriver, eller threadless, der er en T-shirt-shop, hvor brugerne selv sender designs ind og de mest populære derefter bliver trykt og solgt, der rykker.

Og det virker. Med nye teknologier og koncepter som blogging, RSS, tagging, wikis og den stadigt større båndbredde, udbredelsen af mobiltelefoner med kamera mm. er det muligt at involvere brugerne på en anden måde end før. Og brugerne er glade for at blive involveret.

Filosofien er enkel: Brugerne ved og kan mere end producenten alene, fordi de er mange flere, og derfor kan det betale sig at involvere dem. Det kaldes crowdsourcing. Og der er store sidegevinster:

- Man bringer ikke kun sig selv i kontakt med brugerne, man bringer også brugerne i kontakt med hinanden: Der skabes et stort community omkring produktet, som har stor brandloyalitet

- Det har god signalværdi at være åben omkring sine processer og sin identitet som virksomhed/organisation

- Man kan holde styr på de samtaler, der foregår om virksomheden. De foregår under alle omstændigheder – nu kan man bare deltage i dem

Det var salgstalen. Jeg tror at meget af det, der sker i digitale medier kunne fungere rigtigt godt hos Roskilde Festival. Vi har i forvejen mange dedikerede fans, mange, der har en mening om os, og rigtigt mange, der ved eller tror de ved, hvad/hvem vi er. Her er derfor et par tanker om den måde, vi gør tingene på, og hvordan vi måske kunne gøre dem lidt bedre, i form af et par scenarier for, hvordan det kunne foregå.

Del I: Hvorfor nu det?
Del II: Bloggen holder liv i festivalen i løbet af året
Del III: Hjemmesiden skaber relationer til og imellem publikummer
Del IV: Under festivalen
Del V: Opsamling i listeform

Så er programmet for Roskilde festival mere eller mindre på plads, selv om der nok bliver tilføjet 12-15 (antallet har jeg læst på festivalens intranet) navne i mellem- og upcoming-størrelsen. Der har været mange kritiske røster, men jeg synes faktisk, programmet er ret godt.

Der er, indrømmet, en række kunstnere, der ville være åbenlyse tilføjelser (se længere nede), men på den anden side er der rig mulighed for at komme godt rundt i genrerne og både se gamle kendinge, upcoming navne og gøre sig helt nye bekendtskaber. Der kan godt risikere at komme lidt færre fulde huse på Orange, men det kan man ikke bebrejde festivalens bookere. Jeg tror på “stigende band-fees og mere fragmenteret forbrugsmønster også på musikfronten”-forklaringen.

Nå, her er et par bud på festivalnavne der helt sikkert vil blive fantastiske, navne der meget vel kan vise sig at blive det, og endelig navne der burde have lov at lege med.

De sikre kort (baseret på tidligere gode koncertoplevelser):
The Whitest Boy Alive – har nu to gange i DK (Vega og RF-release event) formået at få taget til at lette selv om det er det mest nørdede band, der findes. Og, nå ja, pladen er også god.
Muse – superkoncert på festivalen for to år siden, og nu med ny fantastisk plade.
Thomas Dybdahl – har været en fantastisk oplevelse, der kan få Store Vega til at være både helt tyst og fuld af rock ‘n roll og Elvis-sjæl i løbet af sine koncerter.
Arctic Monkeys – som med Muse: de var gode sidst på festivalen, og den nye plade ser lovende ud.
Gadens historie – et projekt hvor Per Vers, der altid er god, sætter hip hoppens historie på Vers med hjælp fra et dansk-svensk all star-crew.

De interessante, der kunne blive supergode:
Talib Kweli – politisk rap over sprøde beats – Talib Kweli er en undervurderet superrapper, der står i skyggen af bling bling-figurerne, der gør sig til allerforrest på scenen. Men kan han også live?
CSS – brasiliansk festmusik, der hænger i ørerne og sæter sig i kroppen. Koncerten på Loppen skulle efter sigende have været helt hysterisk.
Hayseed Dixie – de spiller (blandt andet) bluegrass-coverversioner af AC/DC (deraf navnet). Det lyder sjovt, og når nu the real thing ikke spiller festivaljobs af pricip.
Trentemøller - kommer med en superfed og stemningsfuld plade i ryggen, og kan også trække på sine mange singler og remixes. Men holder det live – og vælger han at gøre det til en fest eller en chill out-ting?
Moi Caprice – jeg er forfalden til Moi Caprices dekadente stobypoplyd, og har længe glædet mig til at se dem live. Jeg håber, at forsangeren synger lige så godt på scenen som i studiet.

Ønskelisten – navne, der er kommet med roste plader og ville passe fint ind på festivalen:
Maximo Park (og de er superfede live – blev kåret til årets koncert i Vega i 2005, så vidt jeg husker)
Bloc Party (er vel selvskrevne. Det kunne også være Razorlight)
Black Rebel Disco Club (fransk electro, der lyder som i 1982)
Thom Yorke (også selvskrevet – men er vist i studiet med Radiohead)
Hot Chip (det ville være god stil at få dem på plakaten)

…Med programannonceringerne på Roskilde Festival. I dag er der kommet en håndfuld nye navne på listen over offentliggjorte navne, anført af Beastie Boys og The Killers.

Programmet tæller nu en række store navne – ud over de to førnævnte også blandt andet Björk, Red Hot Chili Peppers og The Who. Men også efterhånden ret mange interessante mindre navne: Peter Bjorn & John, 120 Days, Thomas Dybdahl, Oh No Ono og Klaxons (som efterhånden er ret store).

Se listen over offentliggjort bands på festivalens hjemmeside.

Kom fuldstændigt smadret hjem i går fra Roskilde Festival efter en uge med masser af musik, øl, sol og gode oplevelser. Musikalsk var højdepunkterne nok Death Cab For Cutie, Morrissey, WhoMadeWho og hele søndagen, der bød på rock fra Arctic Monkeys, Strokes, Franz Ferdinand og Roger Waters.

Bundskraberen var (selvfølgelig) Guns N’ Roses, der på uforklarlig vis formåede at ødelægge deres koncert fuldstændigt ved hele tiden at bryde stemningen hver gang de havde formået at bygge noget godt op. 10 minutter lange guitarsoloer og mærkelige funkbreaks (?!?) mens Axl Rose er ude bagved og skifte tøj eller sniffe mere coke er altså ikke noget, der lige bidrager positivt til oplevelsen.

Selv om jeg, da jeg arbejder for festivalen, har adgang til Mediebyen, fik jeg endnu en gang bekræftet at der er meget sjovere ude hos alle de almindelige dødelige. Det er selvfølgelig rart at have et sted hvor man kan have arbejdsro (=kontor), men det er ærligt talt ikke særligt sjovt derinde. Jeg fik tiltusket mig et “fri øl i Tuborg teltet”-armbånd og fik også adgang til Tuborg-zonen, hvor konkurrencevindere og andet godtfolk bor, men nåede faktisk ikke at bruge nogle af delene. Jeg havde også lejlighed til at spise på festivalen VIP-restaurant, hvilket efter min mening heller ikke var særligt meget bedre end hvad man kunne få mange steder ude på selve pladsen.

For derude er der den stemning og nerve, som mangler inde i bagområderne. Det er da også derfor, at festivalen forsøgsvis har flyttet nogle af de mindre pladeselskaber ned i Pavillion-området – ud til publikum. Det synes jeg er en supergod ide. Lad os se hvad de (vi) finder på næste år…