granns.net

I søndags kom jeg hjem fra lidt over to uger i Argentina og Brasilien. Og tænk, jeg blive ikke en gang hverken røvet eller truet i Rio!!! (omend jeg steg ud af flyveren med en god portion opbygget paranoia efter at have hørt masser af historier og rygter, men det forsvandt heldigvis hurtigt).

Turen startede i Buenos Aires og gik med et par mellemstationer derfra nordpå til Iguazu. Derefter med fly til Rio, hvor vi først havde nogle dage i Badebyen Buzios og derefter et par dage i selve Rio. Et par højdepunkter:

1. Iguazu
Der hvor Argentina, Brasilien og Paraguay støder op til hinanden ligger et lille område tæt pakket af 270 vandfald, mange af dem kæmpestore. De billeder, jeg har med hjem derfra, er en meget utilstrækkelig beskrivelse af, hvordan det ser ud og føles at stå omringet af smukke vandfald og ikke kunne høre sidemanden for larmen fra vandet, der falder 80 meter. Men I får lige et skud derfra alligevel:

2. Buenos Aires
Buenos Aires kan som sådan ikke byde på nogen rigtig store sites, med mindre man meget optaget af landets historie eller musicalen Evita. Men der er noget særligt over byens stemning, når der danses tango på gadehjørnerne eller når man er på marked i den gamle bydel, San Telmo. Der skal jeg helt sikkert tilbage til! Og nå ja, så er det også en rigtig fed by at shoppe i, skulle jeg hilse og sige – ikke mindst fra min kæreste…

3. Udsigten fra Sukkertoppen i Rio
Der var fuldstændig tåget, da vi var oppe på Corcovado (der, hvor Kristusstatuen står), så det fik vi ikke meget ud af. Heldigvis stod vi på toppen af byens andet vartegn, den store “knold” der kaldes Sukkertoppen, lige ved solnedgangstid. Der kan man virkelig se, hvordan byen ligger klemt ind mellem vandet og bjergene.

4. En god bøf
Det er ikke for sjov når man siger, at man får serveret godt kød i Argentina. Det gælder faktisk også Brasilien.

5. På Natklub i Lapa
I Rios mere trendy kvarter ligger der en del natklubber, hvor de spiller samba og det, der ligner, og både i nye og mere klassiske former. Vi var på en af de store, Rio Scenarium, der er indrettet i en gammel og kæmpestor treetagers antikvitetsbiks, og hvor både unge og gamle dansede til livemusikken. Og efter at have kigget lidt og forsikret os om, at der ikke var nogen faste regler for, hvordan man skulle gøre det, vovede vi os også ud i at stå og trippe lidt i udkanten af danskegulvet. Det var sjovt!

6. Oscars Niemeyers arkitektur
Oscar Niemeyer er arkitekten, der har tegnet/planlagt Brasiliens hovedstad, Brasilia, som vi desværre ikke besøgte. Til gengæld er der mange eksempler på hans arbejde i Rio, og vi fik da set lidt af det. Jeg blev mest imponeret over hans flyvende tallerken af et museum, der ligger ud til vandet lige på den anden side af Rio. Det skilte sig virkelig ud, og var også enormt flot. Det er i øvrigt Sukkertoppen i baggrunden:

7. Caipirinha
…Som vel er Brasiliens nationaldrik. De smager altså lidt bedre når man sidder på Copacabana…

Der er lidt flere billeder at se på 23. Redaktionen må i øvrigt efter dybdeborende observationer og omstændige optællinger indrømme, at der rent faktisk er flere argentinske steakhouses i Buenos Aires end i Amsterdam. I Buenos Aires hedder de bare restauranter.

Formiddag inden jeg skal i lufthavnen. På vej ned til bageren – Jaguaren skilter med formiddagspriser (“Fisker, 13 kr.”!), Slagteren skilter som sædvanligt med tilbud på finker og inde i bageren spiller Laid Back med Bakerman mens jeg køber Limfjordsporter-boller.

Granns.net kører på lavt blus de næste to uger, da vi har valgt at sende hele redaktionen til Sydamerika for at finde ud af, om det overhovedet kan lade sig gøre at samle flere agentinian steakhouses på et sted end de har gjort i Amsterdam. For der er fandeme mange…

Vi vender tilbage med resultatet så snart det er i hus!

I Wallpapers city guides er der ingen mennesker på nogen billederne. Det gælder i hvert fald guiden til Rio, som jeg netop har erhvervet mig, og de billedeksempler der ligger på hjemmesiden.

Man bladrer derfor igennem side efter side med flotte bygninger, fantastiske sites og elegante hoteller, klubber og restauranter. Men det føles ikke som om det kunne være et rart/fedt/spændende sted at være – kun at se. Man får indtryk af, hvor flotte steder er – men det er vel ikke kun derfor, man rejser? Og det står i stærk modsætning til teksterne i bogen, der igen og igen bruger ord som “atmosphere”, “buzz”, “people” i deres beskrivelse af stederne.

Men man må give dem at (billed)stilen er gennemført: selv strande og strandpromenader på Ipanema er menesketomme – men til gengæld får man heller ikke lov at se det store panorama – kun udsnit bliver det til. Der er nok mennesker sådan nogle steder lige meget hvor tidligt, man står op…

Gad vide om de i guiden til New York har et billede af Times Square? Eller andre lignende steder? … Jeg tvivler, når man ved, hvor svært det kan være at få ryddet sådan nogle steder for mennesker …

Jeg tilbragte pinsen i Sverige, og blev – som hver gang, jeg er der – forundret over de små forskelle, man støder på i de svenske supermarkeder, set i forhold til de danske. Jovist, de bruger snus og alt det der, men det er de mindre ting – variationen i de ting, vi kender – der er rigtig interessant.

For eksempel kan svenskerne simpelthen ikke lade være at putte sukker i alting. Selv det mørkeste rugbrød og den stærkeste sennep får et skud sukker, så det glider lidt lettere ned. Omvendt er de ikke rigtigt glade for meget salt lakrids (i hvert fald i Sydsverige, hvor jeg var), hvilket betyder at det så udbredte (og billige – helt ned til 3,90 svenske kroner/100 g) lösgodis-fænomen de fleste steder er et rent festfyrværkeri af pastelfarver.

En anden ting, der er tydelig, er at svenskerne er meget mere til frugt og især bær – og gerne i alle mulige mærkelige blandinger. Man kan få danskvand (svenskvand?) med mange flere forskellige smagsvariationer end herhjemme – Loka laver fx vand med päron-, hallon/grape-, passionsfrukt-, tranbär/citron- og björnbär-smag.

Og Yoggi-yoghurt fås i Sverige med kungsbär, blåbär/banan/vanilj, passion/mango, blodapelsin/guava/mandarin, citrus/vanilj, äpple/vanilj/kanel og jordgubb/smultron-smag. Og det går igen i andre varegrupper, lige fra syltetøj til lösgodis. Jeg anbefaler selv vand med pæresmag, yoghurt med citron/vaniljesmag og hjortronsylt – multebærsyltetøj.

Bær- og frugt-teorien understøttes af en artikel i Ugeskrift for Læger, der desværre ikke nævner noget om sukkertrang på de to sider af sundet. Til gengæld fremgår det – lidt overraskende for mig – at svenskerne spiser mere fisk end os, mens vi spiser mere kød og fedt (!).

Se i øvrigt også denne artikel om forskelle på svenskere og danskere – blandt andet, hvordan vi har et forskelligt forhold til det at holde pause. Eller læs min forrige rapport fra broderlandet.

Sad lige og skrev nogle rejsetips til nogle venner om Berlin, og tænkte, jeg lige så godt kunne smide dem her på bloggen. Så here goes:

Et par tips
Der er ikke meget sjov i det gamle Vestberlin. Kun hvis man gerne vil i stormagasiner, eller absolut vil se Gedächtsnichtskirche og Kurfürstendamm. Jeg synes ikke det er noget særligt – og de fleste gange, vi har været dernede, har vi knap nok bevæget os ud af det gamle Østberlin.

Man kan stå i kø i rigtigt lang tid for at se den nye Rigsdagsbygning. Det synes jeg kun man skal gøre, hvis man er meget arkitekturinteresseret. I stedet kan I stille jer i kø ved det gamle TV-tårn på Alexanderplatz – ventetiden er som regel den samme. Her er udsigten væsentlig bedre fra toppen, og så er det værd at stå de tyve minutter ekstra i kø for at få lov at komme op på den øverste etage og drikke en kop kaffe (eller vin eller noget). Det er en restaurant, der drejer rundt, så man på en halv time får set udsigten hele vejen rundt. Gør det en af de sidste dage I er der, så I har en fornemmelse af, hvad I ser.

Hvis du skal shoppe, vil jeg anbefale at gå op ad Kastanien Allee og droppe ned af nogle af sidegaderne undervejs. Det er sjovest oppe i den del af gaden, der ligger tættest på Prenzlauer Berg (og er man heldig får man et glas champagne mens man prøver bukser). Der ligger også mange små, sjove butikker side om side med dyre designbutikker nede i Mitte, i kvarteret mellem de tre U-bahn-stationer Rosenthaler Platz, Oranienburger Str. og Rosa-Luxemburg-Platz (i samme område ligger i øvrigt et rigtigt flot fotogalleri/-butik, der hedder Lumas, og også en masse sjove barer i den del af kvarteret over mod Oranienburger Str.).

Kvarterer
Prenzlauer Berg er det hyggeligste kvarter dernede, og der ligger en del hyggelige cafeer og også mange butikker. Det foregår primært i området mellem de to gader Schönhauser Allee og Prenzlauer Allee. Det er sådan en lidt mere Berlin’sk udgave af Østerbro. Lychener Str- er en lang parade af forskellige etniske restauranter.

Men kvarteret Friedrichshain er lidt mere det, man forventer sig af Østberlin. Grafitti, punkere med hunde, genbrugsbutikker og skumle barer – men der er hyggeligt, og det er ved at blive meget mere mondænt efterhånden. Klart mit foretrukne hood dernede :-). Gå fx en tur ned af den første kilometer af Karl Marx-Allee fra Alexanderplatz. Den blev bygget til arbejderne i Østberlin, og det var også her, man holdt militærparader. derfor er gaden meget bred, og husene er synkrone på de to sider af vejen – det er fascistbyggeri når det er bedst! På Simon-Dach Str. ligger der masser af cafeer og barer, og der er også gang i den om aftenen – ex på Dachkammer, hvor de laver gode drinks. Og om lørdagen er der loppemarked på Boxhagener Platz, hvor man kan fine masser af retro-stuff.

Kvarteret Kreuzberg synes jeg er lidt overvurderet. Men hvis du gerne vil derned, så tag dels til området omkring Oranienstr. og til området omkring Bergmannstr. – begge steder er der tøjbutikker og gode alternative pladebutikker.

Et par tips mere
Gå ud og spis brunch. Det er billigt og godt mange steder, og er også tit sådan noget buffet-noget, man kan sidde og hygge sig med.

Der er masser af rigtig gode museer dernede. Neue Nationalgalerie er en flot bygning og har tit også flotte kunstudstillinger. Men også de mere klassiske museer på Museumsøen er værd at kigge på, hvis man er interesseret.

Hvis du skal i byen, og gerne vil se et Berlin’sk sted uden at det bliver alt for undergrunds-agtigt, så ligger der en sky-bar (dvs. en klub med udsigt over byen) på Alexanderplatz på 13. etage i en af kontorbygningerne. den hedder Week-end, og de spiller house og techno, men det er en oplevelse at være der også hvis man ikke er til den slags.

Og så er det også værd at se mindesmærket for de jøder, der blev dræbt under 2. verdenskrig. Det ligger lige i nærheden af Brandenburger Tor og Unter den Linden, som man så lige kan nuppe samtidig.

Der er i øvrigt flere Berlin-tips hos Lindgreen. God tur :-)