granns.net

Helt nyt på granns.net: Pladeparade. Et par af mine nye plader (dem af dem, som også er udgivet for nylig) – alle bedømt efter Grann-skalaen. Here goes:

Salem Al Fakir: This Is Who I Am (4 ud af 5)
En svensk dreng, der mest ligner Hodja fra Pjort, har lavet en plade, der mest består af lækker soul, men er tilsat nogle doser svensk folk og lige dele fed funk og fesen feeling. Men det virker: Han synger fantastisk (omend – som sagt – en smule fesent), og numrene er velskrevne og balancerer fint mellem at følge skabelonen og skeje lidt ud i ny og næ.

Så hvis man kan leve med, at der går langstrømpe-funk med violin og det hele i den af og til (og det kan jeg), så er det et godt bud på en søndag eftermiddag-skive. Han spiller i øvrigt alle instrumenterne selv. Start med “Good Song” eller titelnummeret.

Sam Sparro: Sam Sparro (4 ud af 8)
Det er ham med “Black & Gold”, som med god grund er blevet et ret stort hit. Resten af pladen er skåret efter den samme læst, og den der electrofunk-lyd kan godt blive lidt ensformig (og er også hørt før!) – selv om der absolut er andre gode numre på pladen. Jeg ville godt kunne nøjes med singlen på iTunes.

Quiet Village: Silent Movie (4 ud af 4)
Quiet Village er (for det meste) instrumentale og groovy beats. Forestil dig en blanding af U.N.K.L.E., Mad Lib og Zero 7 – så tror jeg vi rammer blandingen af funky bund og elegante strygere mm. meget godt. Selv om det fortrinsvist er instrumentalt, bliver det ikke ensformigt, og numrene er meget afvekslende. Åbneren kunne godt være soundtracket til en James Bond-film, mens “Circus of Horror” er mere 70′er-funky.

Hermed anbefalet! Nogle af numrene kan høres på pladens hjemmeside.

Death Cab for Cutie: Narrow Stairs (4 ud af 6)
Det må være svært at følge op på “Plans”, som var rigtig fin indie-pop-rock. Singlen “I Will Possess Your Heart” lovede rigtigt godt med sin lidt mere eksperimenterende opbygning og atmosfæriske lyd. Men resten af pladen er mere som det gamle, om end med lidt mere tryk på. Så ikke så meget nyt under solen, men et godt genhør.

Goldfrapp: Seventh Tree (4 ud af 6)
Der er ikke meget “Strict Machine” over Goldfrapps nye. Den minder snarere om Mazzy Star eller om deres egen afdæmpede debut, “Felt Mountain”: Stille sange, hvor Allison Goldfrapps småsære men dragende stemme kan flette sig ind i lydlandskaberne. Det er overvejende blødt og næsten akustisk, men man får dog lov at høre elektroniske knitrelyde og svævende synths af og til. Spændende at se hvordan det vil præsentere sig live.

Den iskolde og stålhårde “Machine Gun” fra Portisheads nye minder mig om Brad Fiedels intromusik til Terminator tilbage fra 1984. Er der ikke noget om det?

Det var vist ikke nogen succes at sælge Ace of Base-billetter til 5-600 kroner stykket. Det har imidlertid ikke skræmt arrangørerne af All 90s – den store 90er fest.

(Og lineuppet ser da også “fint” ud: Right Said Fred, Dr. Alban, Haddaway, Robin S, Corona og Snap!. Jeg tror nu nok, jeg springer over alligevel, men billetten kan blive din for 350 kroner…)

Linket til All 90s herover er til Billetlugen. Det er fordi selve arrangementet har en ualmindeligt irriterende hjemmeside (eller er det bare mig, der hader hjemmesider, der laver lyd?). Næsten lige så irriterende som The Plaze i Nykøbing. Men de kan vist også placeres i samme genre…

Det er en særlig kunstform at kunne følge 90′er-hitopskriften, som de ovenstående navne gjorde – og dengang var det jo virkelig det, folk (eller nogen folk, i hvert fald) ville have.

Fantastisk (og) dårlig musik
Noget helt andet er at lave musik med en målsætning om at så få som muligt skal kunne lide det. Det er i hvert fald hvad to russere har gjort. De har nemlig lavet musik baseret på, hvilke instrumenter, vokaltyper, sangstrukturer og tekstemner, færrest mennesker bryder sig om.

Resultatet er med Krogsholms ord “et 25 minutter langt stykke musik, hvor en sopran rapper atonalt om cowboys, mens baslinjen spilles på tuba og med breaks på banjo og et børnekor synger om Labour Day, jul og Yom Kippur. Blandt meget andet.”

Og det er ret mærkeligt. Men faktisk også pissemorsomt. Und dig selv at høre det. Det er meningsmålingskunst af bedste skuffe!

Jeg bliver lige nødt til at poste traileren for dokumentaren om Roskilde Festival, som kommer til maj. Det ser udmærket ud – der er i hvert fald gjort meget ud af at få det til at ligne en rigtig film. I modsætning til den DVD, festivalen selv lavede for et par år siden (og som jeg i øvrigt var med til at stable på benene, hmmm…).

Der er også en hjemmeside for filmen. Premiere 16. maj…

Use appealing graphics, they create motivation
You have animation – please use with moderation
‘Cuz search engines can’t index the information

Tjek den her video, hvor man bliver belært om hvordan man bedst koder sit web site, så det bliver indekseret korrekt af søgemaskiner, loader hurtigst og bliver vist korrekt i alle forskellige browsere. Det hele formidlet af en kølig fyr over et laid back west coast groove:

Det holder!

You use CSS your page’ll load quicker
Clients satisfied like they eatin’ on a Snicker
They stuck on your page like you made it with a sticker
And then they convert, now that’s the real kicker
Made you a lil’ richer, your site a lil’ slicker
Design and codewritin’, man, I hope you get the picture

Du kan også se Chuck, som fyren hedder, rappe om link building, om at tjene penge på sine netkampagner, om at starte en pay-per-click-kampagne eller om social media.