Nu har det handlet en del om Roskilde Festival her på det seneste, så jeg synes det vil være på sin plads lige at samle op på oplevelserne her et par dage efter festivalen (som samtidig er grunden til, at bloggeriet har ligget lidt stille de sidste par uger).
Det regnede, og så er det vist sagt. Heldigvis var der ikke rigtigt mudret på medarbejdercampingområdet, hvor jeg boede, og når jeg tænker tilbage, var det vel egentlig kun torsdag, der var gennemført irriterende heldagsregn. Det lykkedes mig da i hvert fald at være forbrændt i nakken (af solen, altså) allerede mandag, og blive det endnu mere i løbet af tirsdag.
Nå, men regnen torsdag gjorde også, at jeg kun så en halv time af Björk - så kunne mit regntøj ikke holde vandet ude længere. Ærgerligt, for det havde ellers været en god koncert so far. Men som tidligere beskrevet, så var det ikke den eneste koncert, jeg måtte gå glip af, da der var rigtigt mange programsammenfald i år af ting, jeg gerne ville se. Højdepunkterne var imidlertid stadig mange.
Det, der imponerede mig mest, var koncerten med Soulsavers feat. Mark Lanegan. Ikke fordi det var den bedste koncert, men fordi jeg aldrig har hørt en så stærk stemme som hr. Lanegans. Så dyb og hæs - det er lyden af whisky og cigaretter og det, der er værre - men samtidig imponerende kraftfuld. Og når man efterfølgende hører den i øvrigt gode plade derhjemme, er det da heller ikke helt det samme som at høre det live. Men koncerten varede kun 45 minutter, og blev leveret af syv saltstøtter, så topkarakter bliver det ikke til. Der er ikke noget live-footage med gruppen på Youtube, men der er en video til deres bedste nummer, “Revival”.
Ellers var Whitest Boy Alive som altid gode, og bestemt værd at misse The Who for. Ikke alle er dog enige i den påstand, men Soundvenues anmelder har helt åbenlyst været til en helt anden koncert end jeg var. Døm selv - koncerten kan høres på DR’s hjemmeside. Andre feststemte højdepunkter var CSS, Booka Shade, Seun Kuti, Hayseed Dixie og Bonde do Role, mens jeg i den mere afdæmpede afdeling blev meget positivt overrasket over både The National og Moi Caprice live.
Blandt de store navne var der mindre at råbe hurra for. Beastie Boys var efter min mening bedre end anmeldelserne giver indtryk af, men led dog under dårlig og alt for lav lyd. Red Hot Chili Peppers var som forventet absurd ringe (!), mens Arcade Fire var solide, men ikke rigtigt nåede publikum. Muse var det eneste af de store navne, jeg så, der rigtigt leverede varen.
De to nye scener synes jeg også var en stor succes. Især Astoria, der afløste den ellers meget populære Ballroom, var et rigtigt godt scenerum til det stille om dagen og til festen om aftenen. Og verdensmusikken befandt sig jo fint rundt omkring på alle de andre scener også. I Cosmopol synes jeg faktisk ikke at så meget var anderledes end da det hed Metropol, kun var der lidt andre slags musik repræsenteret, og det kunne scenen sagtens rumme.
Så var jeg blevet lokket til at skrive lidt på Jaikus Roskilde Festival-channel, og jeg havde også slået sms-updaten til under festivalen. Jeg synes aldrig rigtigt, det blev vedkommende hverken at skrive eller læse om andre, der er taget hjem/er til en helt vildt fed koncert/bare lige vil bemærke, at solen gerne snart må skinne/er trætte af regnen/fortsæt selv listen. Formatet passede meget bedre til eksempelvis Reboot, hvor flere kendte hinanden, hvor der ikke var så mange deltagere og det i det hele tage var lettere at forholde sig til det, der blev skrevet. Men hvad - det var første år, så det skal nok finde et bedre leje, hvor det kommer til at fungere. Der er i hvert fald potentiale til noget relevant og brugbart. Jeg postede også et par billeder i Roskilde-fotogruppen på 23, (blandt andet et find Holger ræven-billede) og her er konklusionen lidt den samme.
I øvrigt var det fint at møde folkene bag festivalen blog, som jeg af og til stødte ind i i min sektions (InfoMarketing) arbejdsområde i Mediebyen. Mediebyen var i øvrigt lidt federe i år, men mest fordi der ikke var helt så mudret, og fordi der var et tørt kontor at arbejde i. Og afslutningsvis skal det også bemærkes, at den interne festivalfodboldturnerings fair play-pris for andet år i træk blev vundet af InfoMarketing. Jeps!
Vi ses næste år. Jeg krydser allerede fingre for at Musikgruppen booker nogle af de navne, de ikke fik med i år: Maxïmo Park, Hot Chip, Bloc Party, The Pipettes, MF Doom (som rent faktisk var på plakaten, men blev fjernet inden den røg i trykken) osv. osv. Flere af de nævnte udgiver faktisk plader i løbet af det næste års tid. Det samme har jeg hørt om både Dave Gahan, WhoMadeWho, Jamie Lidell, Common, Madvillain, Portishead og Def Leppard, der kunne være et overraskende wild card til at levere et godt grin på festivalen næste år (altså kun Def Leppard, ikke alle de andre. Men dem må festivalen stadig godt invitere!).
Vi ses dér, dér…
