granns.net

For nylig blev jeg spurgt af en ven, om jeg ikke ville vende plader (hvilket i praksis ville være foregået med iPod eller bærbar – så meget med på noderne er jeg bare!) en times tid til en fest han skulle holde.

Det kunne jeg desværre ikke. Men som en lille trøstepræmie – nok mest til mig selv – samlede jeg alligevel en times musik. Det blev vist ikke spillet, men det skal jo ikke afholde mig fra at gøre det tilgængeligt for andre.

Derfor kan du nu på granns.net/mix finde en ukurant blanding af spøjs tysk 60′er-funk, gammel fransk pop, en del disco og en lidt større del nyere electro/house. Der er en del, du sikkert kender, men forhåbentlig også noget, du ikke kender! Og så en klassiker til at slutte af på…

Det er ikke mikset sammen (men det kunne ellers have været sjovt) så man kan også høre de enkelte numre for sig. Jeg har i øvrigt brugt Opentape som player – det er superlet.

Jeg lader det nok ligge et stykke tid, så man kan vende tilbage, hvis man synes, det er værd at lytte til. God fornøjelse!

Ja OK, begrebet “cykelplade” er nok ikke så snævert for mig, som det var engang, hvor jeg mente noget i retning af “musik med fremdrift”. Lad mig bare stå ved min alder os sige, at jeg gerne cykler til al slags musik…

…Næsten. Og her har listen alligevel sin berettigelse. For man kan jo ikke cykle til mærkelig ambient-blip blop-musik, og nok heller ikke til meget klassisk – i hvert fald ikke i byens larm. Der skal alligevel ske noget.

Og med de ord, 2010’s bedste cykelskiver:

1. Turboweekend: Ghost of a Chance
Iørefaldende, friskt og bare herligt. Det lyder umiddelbart let og ubekymret, men det har alligevel noget kant. Den perfekte all-round-cykelplade!
Næsten lige så godt alternativ: Röyksopps Junior er måske lige lovlig lounge-lækkert, men man kan ikke nægte at der er nogle gode numre på…

2. Moderat: Moderat
En solid bund og masser af fantasifulde grooves gør at den her plade bare kører afsted i sit eget tempo. Bedst til at cykle op af en lang, men ikke så stejl bakke.
Næsten lige så godt alternativ: Troels Abrahamsens WHT er nok ikke til bakkekørsel, men den er sgu sprød alligevel.

3.  Soulsavers: Broken
Dystert og tålmodigt svingende – der er ikke meget nyt, men det synes jeg egentlig er en god ting. Egner sig til at cykle igennem byens affolkede gader mens der er kvindehåndboldlandskamp i TV.
Næsten lige så godt alternativ: Fever Ray. Samme beskrivelse gælder sådan set…

4. 2ManyDJs: Introversy “420 intros in 60 minutes”
Et enkelt koncept, som blev ført ud i livet da 2ManyDJs vikarierede for Rob Da Bank på BBC Radio 1. Det er ekstremt hektisk og derfor aldrig kedeligt, men det bliver heldigvis ikke for meget… Bedst til at cykle rigtig hurtigt!
Næsten lige så godt alternativ: Findes vist ikke, for det her er ret specielt…

5. Muse: The Resistance
Man kan sige hvad man vil, men det er sgu en plade der virker som en helhed og også har en stribe oplagte hits. Fin til bykørsel, hvis man altså kan time de røde lys med strygerpassagerne…
Næsten lige så godt alternativ: Raveonettes: In and Out of Control – til rockelskende cyklende, der ikke kan lide symfoniorkestre og/eller Queen-efterligninger i deres øretelefoner.

6. The Whitest Boy Alive: Rules
Lidt mere tempo på end forgængeren, men ellers ikke så meget nyt. Det svinger, og mere skal der ikke til. Også en meget fin all-round-cykelplade…
Næsten lige så godt alternativ: The New Wine: The New Wine (EP). Lyder næsten ligesom Øye & co. – måske var det derfor, de varmede op for dem på turneen?…

Relateret: Årets cykelplader 2008

Man er altid mistroisk når man hører om noget fra nogen, der på den ene eller den anden måde forsøger at sælge det til dig. Det samme gælder sådan set også Roskilde Festivals musikprogram, hvor alle optrædende grupper og solister jo selvfølgelig omtales på en måde, som får det til at lyde som om man ikke kan tillade sig at gå glip af nogle af dem.

Men så er det godt, man har Internettet! For så er der jo bare nogle andre, der laver en alternativ guide til festivalens program, der tør kalde en spade for et spade og et møgband for et møgband. Se eksempelvis denne guide, hvor alle de optrædende får 1 til 5 stjerner og er beskrevet noget anderledes end på festivalens hjemmeside.

Der er også andre mere nicheprægede guides, eksempelvis til jazz på festivalen eller til elektronisk musik (eller mangel på samme). (lidt relateret: guide til YourSpace-programmet).

Den klart sjoveste guide at læse er dog bibliotekaren Karsten Olesens, der i år udkommer for syvende gang. Og det er både informativt, men i særdeleshed underholdende – mere end jeg husker at den tidligere har været. Hør eksempel beskrivelsen af det interessante navn Gang Gang Dance, som

“lyder som afrikanske perkussionister der står på en flodbred og battler deres talenter overfor en håndfuld vestlige kulturturister – med grime og dubstep!”

Dem har jeg kun endnu mere lyst til at se nu! Eller hvad med finske Paavoharju, som får følgende ord med på vejen:

“Musikken, på nu to albums siden 2005, er sære barkskrab fra gamle ekkoer i skove, folkemusik i den mest nære og direkte dialog med sang, lette anslag på klaveret, kvindelig skønsang fra moser og mellem blomster”.

Det lyder da heller ikke dårligt. Men der er også kunstnere, der virkelig får på puklen. Hør for eksempel hvad Olesen mener om Lil Wayne og hans brug af autotune:

“…autotune? Gå frygtsomt ind på DR’s hjemmeside, slå op under satire, og find her siden for Pharfar og Chapper, derefter deres video med Hønse og Krasser der gir den gas med ”Damhussangen” – verdens bedste autotunesang, og ren røv at trutte i for Timbaland. Og Lil Wayne.”

Det er rene ord for pengene! Jeg skrev også om Karsten Olesens guide for to år siden.

Jeg er skamløst sent på den med min årlige “årets plader”-liste (se 2007 og 2006), men når den nu har ligget i kladderne i næsten en måned og bare lige manglet det sidste, kan jeg lige så godt få den skudt af. Væk er denne gang skåret alt det ikke-essentielle, og der er nu kun selve cykelpladelisten, som fik sin debut sidste år, tilbage. Here goes:

1. Justice: (Rejected) Fabric Mix
Den franske duo skejer ud med gammel fransk disco, ny britisk rock, alt det indimellem og lidt til i et fedt mix lavet til Fabriclive-serien. Det er hektisk, men dog slet ikke så hektisk som meget af deres eget musik (hvilket er godt i min bog). Fabric afviste af en eller anden grund mixet, så de to gutter smed det i stedet ud på nettet. Det kan let findes ved at google “Justice Fabric mix”. God fornøjelse – til al slags cykling.
Næsten lige så godt alternativ: ikke noget

2. Quiet Village: Silent Movie
Jeg har skrevet om den tidligere, og jeg hører den stadig jævnligt, fordi det er en både fandens funky og bigtime behagelig skive. Den er lounge-lækker på den rigtige måde, men samtidig så tilpas hip hop’et og skæv at den ikke bliver kedelig. God til at cykle til arbejde til.
Næsten lige så godt alternativ: Gnarls Barkley: The Odd Couple (endnu bedre og absolut mere behagelig end debuten)

3. Cut Copy: In Ghost Colours
Cut Copy laver intelligent, udfordrende electro-rock-pop, der samtidig kan være glad og ikke mindst iørefaldende musik. Og det er sjældent. Rigtig god til at cykle på vej til byen fredag aften til.
Næsten lige så godt alternativ: Hot Chip: Made in the Dark (sjov og finurlig skive, der dog svinger lidt. Men der er store højdepunker på – også blandt de stille numre)

4. Girl Talk: Feed the Animals
Girl Talk vælger næsten konsekvent den løsning, der pleaser publikum, når han skal mashe numre sammen. Så der er en del hits og slagere blandt de flere hundrede numre, der er røget i blenderen til den her plade, men der er også sjove og overraskende momenter imellem. Rigtig god når man skal cykle stærkt!
Næsten lige så godt alternativ: Den Sorte Skole: Lektion#2 (som er mere helstøbt en Girl Talk, men sværere at cykle til…)

5. Al Green: Lay It Down
Jeg kender ikke meget til Al Green ud over fra Pulp Fiction-soundtracket. Men det skal være slut – for den her plade er rigtig god. Han har en fantastisk stemme, pladen er lækkert produceret af Questlove fra The Roots, og rigtig smukt bliver det på de numre hvor Anthony Hamilton også kigger forbi og synger kor. Bedst til at cykle til bageren søndag morgen.
Næsten lige så godt alternativ: Raphael Saadiq: The Way I See It (lyder på den gode måde som var den lavet sidst i 60′erne)

6. Kings of Leon: Only by the Night
Selv om sangene stadig vugger afsted, klæder det også Kings of Leon at være blevet lidt mere “alternative” og lidt mindre redneck-agtige. For det har samtidig sat mere fokus på de gode melodier. Det bedste er forsangerens smertefulde stemme, der virkelig lyder som om han krænger sig selv ud. Cykelsoundtracket til truende mørke skyer eller til når man skal lukke et strøg fuldt af juleshopperede ude.
Næsten lige så godt alternativ: Kings of Leon: Because of the Times (forløberen fra sidste år, som man kan vende tilbage til når man bliver træt af “Only by the Night”)

7. Spleen United: Neanderthal
Den dystre version af Cut Copy, kan man sige. Og absolut et album i international klasse. Jeg synes det er n god drejning, Spleen United har taget her – med lidt mere 90′er-lyd a la Chemical Brothers, men stadig med en tung, tung lyd. TIl at cykle gennem byen på vej fra et sted til et andet ved midnat i weekenden.
Næsten lige så godt alternativ: The Presets: Apocalypso (lidt mere kantet og energisk end Spleen United)

8. Sigur Ros: Me› su› í eyrum vi› spilum endalaust
Meget stemningsfuldt og særegent. Perfekt til at cykle hjem gennem byens tomme gader efter en lang nat om morgenen når solen er ved at stå op.
Næsten lige så godt alternativ: Isobel Campbell & Mark Lanegan: Sunday at Devil Dirt (Mark Lanegans stemme er fantastisk imponerende)

Et par hurtige anbefalinger af musikpodcasts – en supergod måde at høre ny og spændende musik på, synes jeg. Jeg hører blandt andet:

The Fabric podcast
Londonnatklubben, der også har sit eget label, har for nylig startet sit eget podcast, hvor personligheder fra særligt den elektroniske musiks verden blander forbløffende mange forskellige slags musik i deres episoder. Hrø for eksempel Andrew Weatherall spille Bowi og T. Rex, eller hør fede episoder med Peanut Butter Wolf, labelbossen fra Stones Throw, Jonny Trunk, den førende britiske ekspert i “vintage film music”, eller eksempelvis Jazzanova eller Howie B.

Beats in Space
Fra Kosmisk Disco med norske Todd Terje eller beskidt ditto fra LCD Soundsystem over sjældenheder fra Quiet Village eller Four Tet til sessions med Laurent Garnier eller Andy Butler fra Hercules & Love Affair. Værten Tim Sweeney styrer løjerne i programmet, som regel med gæstesets af interessante navne.

Resident Advisor
Igen i den elektroniske genre, overvejende lidt hårdere/minimalistisk end de to førstnævnte, selv om man også kan finde sjove anderledes indslag som Johnno Burgess session med silkeblød Yacht Rock fra 80′erne. Hør sets fra eksempelvis Slam, Ewan Pearson, M.A.N.D.Y., Pole og Derrick Carter – eneste minus er at kun de seneste fire episoder er tilgængelige på sitet og i feedet.

Gilles Peterson Worldwide
Hvis man kan lide Gilles Petersons BBC1-show, hans compilations med musik fra forskellige verdensdele eller bare er nysgerrig over for verdensmusik i det hele taget, så er her en guldgrube af groovy musik i næsten alle genrer. Hver episode koncentrerer sig om en kunstner, en genre, et label, et bestemt sted eller lignende, så man for eksempel kan høre (om) The Cinematic Orchestra, en “digs America”-episode og flere episoder med fokus på Brasilien, som vist er hans yndlingssted. Og så er han bare altid så begejstret…

NYUB
…Som står for “Not Your Usual Bollocks”, og har taglinen “Because mainstream radio is shit”. Så ved vi vist hvad det går ud på – genren er alt, hvad der kan kaldes “alternativt”, med andre ord alt det, som Last.fm og især Hype Machine har masser af. Men her mikset belejligt sammen i timelange episoder, der udkommer jævnligt. Hop selv ind på hjemmesiden og se en typisk playlist.

Andre gode podcast-tips er velkomne. Også den slags uden musik.