granns.net

Icon

Kan du finde på en smart tagline, måske?…

Top og flop på Roskilde Festival

Urinstøvet, der ellers har hængt tungt over Dyrskuepladsen, har efterhånden lagt sig (eller er blæst til Jylland), og jeg er hjemme igen efter endnu en god festival. Lad os lige samle op…

Bedste koncerter:

  • Malk De Koijn – goes without saying
  • Trentemøller – passede fint til Orange
  • 2562 – fed eftermiddagsdubstep
  • The Whitest Boy Alive – sikre vindere også 5. gang jeg så dem

…og Fleet Foxes, Kanye West, Gogol Bordello og Faith No More var også gode…
Bedste moments:

  • At være backstage og opleve Mike Patton og resten af Faith No More på slap line fra halvtæt hold, især til sidst da hr. Patton var kommet i godt humør og lod som om han gik på line (!?!) på scenen mens bandet spillede lidt cirkustoner til. Herligt!
  • Da Fleet Foxes-forsangeren ser den klassiske Alien+Ko-fane/figur i Arenateltet til bandets koncert og spontant udbryder “And that’s how cheese is made!”.
  • Det tyske elektro-rap-band Deickkind, der består af en flok halvfede gutter i neontøj, der rapper sig igennem dårlig 90′er-dance med hoppeborge og trampoliner på scenen. Hold kæft der var gang i den! Her er de til en tidligere koncert:
YouTube-forhåndsvisningsbillede

Værste moments:

  • Kanye Wests lidt for selvhøjtidelige/selvmedlidende attitude stak lidt en kæp i hjulet for en ellers ret fed koncert.
  • Fem gamle røvhuller der synes de skulle lege lejrbål på medarbejdercamping stak lidt en kæp i hjulet for en ellers velfortjent nattesøvn fredag ud på morgenen.
  • Esben Danielsen (talsmand for Roskilde Festival) på scenen for at overrække underskrifter til Connie Hedegaard og penge til Folkekirieks Nødhjælp. Esben, jeg ved du har travlt, men jeg anbefaler alligevel et engelskkursus hen over vinteren!
  • Esben toppes alligevel af Connie Hedegaard, som endnu mere har brug for det kursus! At have en sådan kvinde til at repræsentere DK internationalt er decideret pinligt efter at man hørte hende føre sig frem med sin direkte barnlige udtale af de engelske gloser på Orange Scene. Kald mig bare pedantisk, men jeg synes nu bare ikke at “sank juu” sådan klinger rigtigt af hverken Rock’n'roll eller storpolitik.
  • Ham fra Folkekirkens nødhjælp gjorde sig i øvrigt heller ikke så godt. Han havde ellers som modtager af alle de indsamlede pantmidler en oplagt mulighed for at tale til publikum, da hans job jo sådan set bestod i at takke for at de havde drukket så meget.

Men OK, det var vist også et svært publikum, de havde:

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Roskilde Festival forklaret med sprogblomster

Man er altid mistroisk når man hører om noget fra nogen, der på den ene eller den anden måde forsøger at sælge det til dig. Det samme gælder sådan set også Roskilde Festivals musikprogram, hvor alle optrædende grupper og solister jo selvfølgelig omtales på en måde, som får det til at lyde som om man ikke kan tillade sig at gå glip af nogle af dem.

Men så er det godt, man har Internettet! For så er der jo bare nogle andre, der laver en alternativ guide til festivalens program, der tør kalde en spade for et spade og et møgband for et møgband. Se eksempelvis denne guide, hvor alle de optrædende får 1 til 5 stjerner og er beskrevet noget anderledes end på festivalens hjemmeside.

Der er også andre mere nicheprægede guides, eksempelvis til jazz på festivalen eller til elektronisk musik (eller mangel på samme). (lidt relateret: guide til YourSpace-programmet).

Den klart sjoveste guide at læse er dog bibliotekaren Karsten Olesens, der i år udkommer for syvende gang. Og det er både informativt, men i særdeleshed underholdende – mere end jeg husker at den tidligere har været. Hør eksempel beskrivelsen af det interessante navn Gang Gang Dance, som

“lyder som afrikanske perkussionister der står på en flodbred og battler deres talenter overfor en håndfuld vestlige kulturturister – med grime og dubstep!”

Dem har jeg kun endnu mere lyst til at se nu! Eller hvad med finske Paavoharju, som får følgende ord med på vejen:

“Musikken, på nu to albums siden 2005, er sære barkskrab fra gamle ekkoer i skove, folkemusik i den mest nære og direkte dialog med sang, lette anslag på klaveret, kvindelig skønsang fra moser og mellem blomster”.

Det lyder da heller ikke dårligt. Men der er også kunstnere, der virkelig får på puklen. Hør for eksempel hvad Olesen mener om Lil Wayne og hans brug af autotune:

“…autotune? Gå frygtsomt ind på DR’s hjemmeside, slå op under satire, og find her siden for Pharfar og Chapper, derefter deres video med Hønse og Krasser der gir den gas med ”Damhussangen” – verdens bedste autotunesang, og ren røv at trutte i for Timbaland. Og Lil Wayne.”

Det er rene ord for pengene! Jeg skrev også om Karsten Olesens guide for to år siden.

Tak for i år, Roskilde

Et lidt sent “efter Roskilde”-indlæg, men jeg synes det er værd at fortælle at:

…Da man først fik gransket programmet manglede der ikke navne, jeg gerne vile bruge tid på at se. Der var knap så mange spilletidpunktssammenfald på min bandønskeliste som sidste år, og jeg fik endda også et par indlagte pauser i programmet, men man skal jo spise!

…De “mindre” navne fyldte scenerne rigtigt godt ud, både hvad angår kvalitet og publikum. Og det endda selv om der sådan set manglede 8000 mennesker derude i forhold til, hvad der var planlagt fra festivalens side.

…Blandt andre skal fremhæves The Streets og især Kings of Leon, hvis seje rock stod perfekt til Orange Scene, og de danske bands, der var blevet opgraderet fra Odeon til Arena (Veto og Spleen United).

…Der som sædvanlig var gode overraskelser at hente, hvis man så et band, man ikke kendte. For mig blev Nicole Atkins & The Sea en sådan rigtig god oplevelse.

De bedste koncerter:

1. Hot Chip. Absolut min bedste oplevelse. På plade bliver det let en smule for blip blop’et og finurligt, men med lidt mere bund live rykker det helt vildt. Eneste minus var at favoritnummeret “And I Was A Boy From School” blev pakket ind i et medley, til gengæld er der bonuspoints for lige at flette første vers af “Nothing Compares 2 U” ind i “In the Privacy of Our Love”

2. Spleen United. På trods af tekniske problemer fik bandet deres mørke musik til at blive til noget af en fest. Ikke sådan en med fællessang, men bare sådan en hvor alle står og hopper i takt. og de er altså også sjove, de fester.

3. Girl Talk. Det er sådan set bare nogle lydstumper fra andre sange, Greg Gillis står og mikser sammen. Og han gør det, så det lyder foruroligende magen til hans plade. Men det virker fandeme godt, og der var riiimeligt godt gang i teltet.

4. The Streets. Havde vist været nummer et hvis jeg havde set hele koncerten, hvis man skal dømme efter anmeldelserne (men jeg skulle se Spleen United, jo…).  Ligsom med Hot Chip blev det live til mere og bedre end det er på plade.

5. Sharon Jones & The Dap Kings. Satte fut under teltet søndag eftermiddag med funky soul som vor mor og James Brown lavede den. Meget behageligt og smittende, og især forsangerinden reddede dagen.

Brug mobilen på Roskilde

Jeg sidder i en lille gruppe, der skal hjælpe Roskilde Festival med at finde på gode ideer til, hvordan man kan bruge mobiltelefonmediet til at kommunikere med og aktivere publikum før, under og efter festivalen.

Men der er andre end os, der har gode ideer! Ildsjæle har eksempelvis lavet en Friend Finder, hvor man kan plotte sin egen placering på et kort over festivalen og se hvor ens venner befinder sig. Det glæder jeg mig til at prøve.

Og hvis man har en N95 (eller måske andre telefoner med GPS) kan man være med til at smide geotaggede billeder ind på et kort på siden LocoMash. Der er allerede engageret masser af folk, så bagmændene regner med at der kommer mindst 1000 billeder op.

Vi kigger selvfølgelig også på den “officielle” Roskilde 2008-mobilapplikation, som er lavet af firmaet Little Big Ideas. Den er lavet i Flash Lite, så den skal også downloades til telefonen. Det giver så også adgang til ølspil, spilleplan mm. og muligheden for at sende tekst og billeder op på festivalens storskærme før og efter koncerterne.

Hvis nogen kender til flere festival-mobil-tiltag, så sig til i kommentarerne.

Og lad os lige slutte med lidt opvarmning til selve festivalen. Det er Campbell Brothers, som jeg faldt over på YouTube, og som jeg faktisk glæder mig rigtigt meget til at se alene ud fra de videoklip, jeg har set med dem.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Air i Vega: Den korte anmeldelse

Air-koncerten i Vega i går vidnede om, at bandets tidligste materiale er langt det mest holdbare. Selv om senere værker som eksempelvis Talkie Walkie er fine plader, så er de det først og fremmest i kraft af deres eminente produktion, hvorimod særligt Moon Safari (og første halvdel af 10.000 Hz. Legend) rummer gode melodier.

Og gode melodier holder live – også selv om de mister den pomp og fylde, som produktionen giver dem på pladen. Derfor var det de fire numre fra Moon Safari, der var oplevelsen til koncerten, mens mere eller mindre resten (bortset fra åbneren, Electronic Performers) var noget af en skuffelse.

Det blev ikke bedre af, at bege de to herrer faktisk ikke synger særligt godt (hvilket vocoderen slører så ganske belejligt på Moon Safari-numrene), at udtrykket lå et sjovt sted mellem hygge-lounge, rock og electronica, og at sceneoptrædenen ikke virkede synderligt engageret.

Soundvenues anmeldelse siger det meget passende: “Endnu en dag på kontoret”. Men nu har man da set giraffen…

Grann kigger billeder

best sports pic everdiving...clap clap
style!Fanget!The Eames House, 195
Tangge, Mustang (inWall drawings by SolWard Roberts
......nipple
...Aerial Nudes By John...

Grann hører p.t.

No images to display.

Grann tager billeder

Se flere på Flickr

Hvem er Grann?

granns.net er Christoffer Granns personlige blog. Mere om ham.

Grann twitter

    RSS Granns bogblog

    • Barack Obama: Dreams from My Father – A Story of Race and Inheritance
      Dreams from My Father er skrevet da Obama gik på Harvard, altså inden han sådan rigtigt gik ind i politik (men udgivet da han var på nippet til at gøre det). Den går også forud for hans anden erindringsbog, The Audacity of Hope. Det er en fin og velfortalt historie om Baracks opvækst, familie og [...]
    • Jørgen Leth: Det Uperfekte Menneske
      Det er svært ikke at anmelde den her bog uden også at anmelde Jørgen Leths liv, for det er jo den historie, bogen fortæller. Og det er let at forstå hvorfor dele af historien har forarget og skabt røre – Leth tegner et billede af sig selv som noget af en liderlig gammel gris; jo [...]

    RSS Grann læser