Når man er til ølsmagning hos Carlsberg får man serveret elefantøl som velkomstdrink. Sådan! Ingen dikkedarer dér.

På den måde er de også sikre på, at alle de efterfølgende øl smager lidt bedre. Og det er jo godt, når nu de vælger kun at servere deres egne øl.

…Selvfølgelig gør de da det, indvender du måske. Men Carlsberg er også importør af alverdens drikkelige og udrikkelige øl, som de sagtens kunne have smidt nogle af på bordet - sådan bare for variationens skyld. Men nej.

I stedet blev det til en håndfuld af husets egne produkter. Kun lige knap nok til at blive halvsnaldret, men det er vel også OK på en hverdag :-). Til gengæld lærte jeg (endnu en gang), at porter ikke er noget for mig. Måske skulle man prøve med en citronvand til?

(Nej, der er ingen links til Carlsberg i dette indlæg. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide Carlsberg - men bare fordi de har et nederen flash site, der gør, at man ikke kan linke ind til f.eks. deres kalender, hvor man kan læse om ølsmagninger. Måske Krak skulle overveje at lave hele deres site i flash. Så slipper de for al den ballade om “dybe links”…)

Jeg låner tit cd’er på biblioteket. Bestiller endda ting, jeg gerne vil høre, men ikke er sikker på at jeg vil købe (ja, jeg ved godt at på MySpace kan man alt det der allerede, men jeg synes, der er noget mere rigtigt ved at kunne kigge på cover og rent faktisk kunne smide en skive i afspilleren).

For noget tid siden havde jeg bestilt en cd med System - det er dem, der en gang hed Future 3. Så fik jeg en besked om, at den nu kunne afhentes på mit lokale bibliotek. Så dér gik jeg ned og fandt frem til cd’en.

Eller det vil sige - jeg fandt frem til coveret. Og det så sådan her ud:

Bibliotekarerne på biblioteket er altid hjælpsomme, men her har dem på Vesterbro måske været lidt for servicemindede. “Lånerne skal da have lov at låne den her, også selv om der ikke længere følger en cd med. Bare skriv en seddel på, at cd’en mangler og send den afsted. Det bliver han glad for!”

Det stod jeg så og smågrinede lidt over på biblioteket, og besluttede mig for at låne cd’en alligevel, så jeg kunne nuppe et billede af den. Jeg spurgte bibliotekaren, om det var normal praksis for forsvundne cd’er. Det mente hun nu ikke - havde faktisk ikke set det før. men hun rådede mig til at ringe til Vesterbro bibliotek og høre.

Hjælpsomme, det er de. Og jeg blev også på en eller anden sjov måde glad for cd’en (som ikke var en cd).

Siden 19. oktober 2001 har der på pladsen foran Christiansborg - ud mod Børsbroen - stået en “fredsvagt”. Det er et meget sympatisk, om end også lidt excentrisk initiativ.

Men idag, da jeg travede ind for at få overstået min julegaveindkøb, var fredsvagten der ikke! De hjemmemalede bannere i alle regnbuens farver var ikke at skue nogle steder på pladsen.

Betyder det at krigen er forbi? - Det er ikke tilfældet, hvilket man også kan forvisse sig om på fredsvagtens hjemmeside.

Betyder det at freden er forbi? - Tjah, sammenstød mellem befolkningsgrupper og ordansmagten har godt nok været tiltagende på det seneste, men jeg tror ikke fredsvagten har noget med Ungeren at gøre, endsige at de har en mening om det.

Måske havde fredens trofaste vogtere bare taget en kort pause for også at få deres julegaveindkøb overstået?

I dag blev den nye bro mellem Islands Brygge så endelig indviet. Og der var fuld af folk, der cyklede over den og tilbage igen og tog billeder med deres digitalkameraer - mig selv inklusiv.

Så nu skal beboerne i Gemini Residence (ja, for man kan jo ikke beholde navnet Frøsiloen og stadig tage 9 mill. for en lejlighed) ikke længere kigge længselsfuldt over på Fisketorvet på den anden side - de kan smutte over i Føtex derovre på fem minutter. Der røg min sidste undskyldning for ikke at købe lejlighed der…

Efterfølgende vil kommunen anlægge kilometervis af nye cykelruter gennem byen - og det er da fedt. Jeg foreslår desuden en bro over den lille kanal mellem Daniscos og Nordeas bygninger, så man kan gå langs vandet hele vejen mellem Islands Brygge og Christianshavn i stedet for at skulle hele vejen udenom. Det er bare at komme i gang, Bondam!

Klavs Nars Holm er en lille ø, der ligger midt i Farum Sø. Den er vel ikke mere end 50×50 meter i størrelse. På øen er der to huse - et til herren og et til tjenestefolkene. Øens ejere af i dag har dog ikke tjenestefolk, men lejer i stedet det mindre hus (billedet) ud. Jeg er så heldig at min ven Claus kender lejeren af dette hus, og derfor havde fået lov til at låne det et par dage i sdste uge. Så han havde inviteret til grillhygge midt i søen.

Historien om øen er, at den danske konge (en af dem) en gang havde en nar (der hed Klavs!), som han var meget begejstret for, og derfor tilbød et len. Det tog Klavs Nar selvfølgelig imod, og blev nok noget skuffet da han så lenets størrelse. Kongen kom på et tidspunkt på besøg på øen, og Klavs bød ham på suppe. Suppen var lavet af vand fra suppen. Kongen var vant til finere mad og sagde “Suppen forekommer mig noget tynd i dag”, hvortil Klavs Nar svarede: “Som lenet, så suppen!”. Godt ord igen… (Wikipedia har en lignende version af historien).

Når vinden er rigtig - eller rettere: forkert - kan man høre S-toget svagt i baggrunden, men ellers er der altså meget stille midt i Farum Sø! Det er kun beboerne af Klavs Nars Holm, der må sejle i motorbåd på søen - ellers er det kun kanoer o.l., der passerer. Faktisk er der så stille og fredeligt på øen, at vi fik en ekstra gæst til middag:

Her sad vi så og nød maden mens vi så solen gå ned over søen. Det var fantastisk. Det er ikke hver dag, man lige får lejlighed til at have sin egen ø - om ikke andet så bare for et par dage ;-)