granns.net

Den amerikanske grafiske designer Nicholas Felton laver hvert år en personlig årsrapport. Det er fascinerende hvad der sker med trivielle oplysninger (hvor mange kilometer han har gået, hvor han har spist mest, hvilket musik han har hørt osv.) når det bliver præsenteret i en genre, som normalt er forbeholdt forretningsverdenen – det sætter faktisk begge dele i et lidt andet perspektiv.

Nu er jeg ikke grafisk designer. Desværre. Men jeg har alligevel samlet lidt tal på min gøre og laden i 2010. Det interessante ved de her tal og lister er, at der stort set udelukkende er tale om information, der er offentligt tilgængelig og kan findes på nettet. På nettet kan man se hvad jeg interesserer mig for, hvad jeg siger og mener om en masse ting, hvor tit og hvor langt, jeg løber, hvilket musik, jeg hører, og man kan også finde ud af rigtigt meget ved at kigge på de billeder, jeg lægger på nettet. For nu bare at nævne nogle få ting.

Derfor er tallene og listerne egentlig bare “optællinger” af offentligt tilgængeligt data. Det eneste, jeg så har tilføjet, er smagspræferencer enkelte steder (ved ex at kåre “de bedste” i en eller anden kategori). Til gengæld kårer jeg i år ikke de bedste cykelplader…

Men her er Granns personlige årsrapport. Lad os kalde det en betaversion:

---

Tweets: 255

Heraf nævnt i Tveskovs Twitmøllen™ 2010:

1. Bullshit bingo-sprog = “bureaussisk”? (1. dec)
2. Fantastisk forkortelse: Dansk Institut for Militære Studier, DIMS… (10. sept.)
3. Hvor heldig/uheldig har man *egentlig* lov at være? Er der regler? Og hvem laver dem? (12. juni)

---

Pics på Flickr: 6.875

Heraf offentlige: 4.063
Taget i 2010: 1.142
Billeder postet på Tumblr: 531

---

Kilometer løbet: 607,6

Længste distance 23,4 km

---

Dage i udlandet: 29

Rotterdam: 2×3
Hamburg: 3
Marrakech: 7
Kjuge: 3
Paris: 4
Stockholm: 5
Malmø: 1

---

FS-checkins: 185

Mayorships: 4
(Blandt andet hos: Min frisør)
Oftest set her: Danske Fysioterapeuter og 2300 Norgesgade

---

Bøger læst (færdig): 15

Bedste skønlitterære reads:

Miranda July: No one belongs here more than you.
Dave Eggers: Zeitoun
Mark Z. Danielewski: House of Leaves
Chris Ware: Jimmy Corrigan – The Smartest Kid on Earth

Bedste faglitterære reads:

David Byrne: Bicycle Diaries
Rem Koolhaas: Delirious New York
Herfra hvor vi står (red. Edvard Nørregård-Nielsen)
Steven Levitt & Stephen J. Dubner: Freakonomics

---

Blogindlæg: 26

Links på Delicious/Pinboard: 744
Heraf tagget med “photographers”: 41
Links til absurde dyrehjemmesider delt på Facebook: 4

---

Sange hørt: 12.449

Svarende til 34 om dagen

Bedste koncerter:

Jamie Lidell på Jazzhouse, november
Stereo Total på Loppen, maj
Prince i Forum, oktober
Robyn på Roskilde Festival, juli
Amorphis på Amager Bio, november

Heavy rotation:

1. Mulatu Astatke – Yekermo Sew
2. Menahan Street Band – Make the Road by Walking
3. Miike Snow – Animal
4. Metallica – Whiskey in the Jar
5. Miike Snow – Song for No One
6. Foo Fighters – All My Life
7. Queens of the Stone Age – Go With The Flow
8. Hot Chip – And I Was A Boy From School

De bedste nye plader:

Kanye West: My beautiful dark twisted fantasy
Janelle Monáe: The ArchAndroid
Per Vers: 10-20-30
Hot Chip: One Life Stand
Bruce Springsteen: The Promise
Sage Francis: Li
Yoav: A Foolproof Escape Plan
Shackleton: Fabric 52

Mest hørte:

1. Bruce Springsteen
2. Hot Chip
3. Jan Johansson
4. David Bowie
5. The Beatles
6. Miike Snow
7. Kanye West
8. Mulatu Astatke

---

Du kan selvfølgelig selv gå mere på opdagelse ved at besøge mig på Twitter, Flickr, Runkeeper, Foursquare, Last.fm, Min bogblog, Pinboard, Facebook og Tumblr. Der er links i menuen til højre på granns.net.

Måske skulle jeg allerede nu begynde at samle data til nye kategorier, der kan præsenteres næste år. Emme er eksempelvis begyndt at gøre op, hvor meget slik og kage, hun spiser.  Jeg kunne jo tælle hvor mange TV-serie-afsnit, jeg ser, hvor mange glas vin, jeg drikker eller hvor mange gange kæden hopper af min cykel fordi jeg ikke gider at smøre den. Hmmm – eller måske ikke…

Jeg har efterhånden i nogle år brugt link-gemme-sitet Delicious til at gemme links og til at følge med i, hvad andre gemte af interessante links.

For nylig besluttede Yahoo, som er ejere af Delicious, at tjenesten ikke er en prioriteret indsats hos dem længere (der går endda rygter om at den helt nedlægges). Det er lidt uklart, hvad der ender med at ske, men den kommer i hvert fald ikke til at leve videre i Yahoo-familien (hvor den også er blevet noget stedmoderligt behandlet de sidste par år!). Den ser dog heldigvis heller ikke ud til at blive slået ihjel lige med det samme.

Derfor er jeg nu på forsøgsbasis gået over til at bruge den konkurrerende tjeneste Pinboard i stedet. Det betyder, at mine links fremover kan findes her. Og feed-url’en til at abonnere på dem her.

Mine links vil fortsat være synlige i højre side på granns.net.

Måske vil jeg hoppe tilbage til Delicious, afhængigt af, hvad der sker. Men Pinboard ser rigtig fint ud, snakker godt sammen med andre tjenester som Instapaper, Google Reader og Twitter, som jeg også bruger, og har også både Google Chrome-extensions og Firefox-plugins og alt sådan noget. Så nu giver jeg det en chance, og så kan det være, jeg bliver glad for det…

Jeg vil fortsat følge med i  hvilke links, mit delicious-netværk poster. Men giv lige et praj hvis I kommer over på Pinboard – så kan vi netværke derovre i stedet!

Vær opmærksom på, at det koster ca. 8 dollars at oprette sig på Pinboard. Der er ikke noget abonnement. Hvis man ikke vil betale, så er der andre alternativer til Delicious. Jeg valgte bare Pinboard, fordi det er den, der kan mest af det, jeg skulle bruge, og fordi det var helt uproblematisk at overføre mine over 3000 gemte links fra Delicious til Pinboard.

Nogle gange kan man godt få det indtryk, at 99 procent af alle de billeder, der findes på nettet, er lolcats, folk der falder på næsen eller mærkelige animerede gif-filer. Og skal man selv finde de gode billeder, kan man hurtigt bruge mange timer på at rode rundt på ex Flickr eller 23. Men det behøver man nu ikke – her er otte fotoblogs, jeg følger med på, og som på hver deres måde bringer spændende, flotte og anderledes billeder. Jeg anbefaler at følge deres rss-feeds.

Klassikeren The Big Picture, som er Boston Globes billedblog, hvor de i temaer samler aktualitets’ og nyhedsfotografi. Tænk World Press Photo.

Set i Byen er Politikens samling af street art og lignende. Både sjove og flotte ting imellem.

Lolitas er en svensk blog, der oftest bringer billeder med en støvet nordisk, melankolsk stemning. Og af en eller anden grund også af og til billeder af Kate Moss.

Jannike Viveka er min nye favoritfotoblog. Hvert indlæg er udvalgte billeder af en fotograf, hun har fundet. Når det altså ikke lige er en omgang fund fra Flickr. Altid spændende.

Informations fotoblog er ikke pressefotos, men kunstfotografi. Hvert indlæg stiller skarpt på en fotograf eller en udstilling, og ofte er de blevet til i samarbejde med kunstnerne.

Aerial Photography er lige præcis det, titlen antyder. Billeder taget fra luften. Det er ikke Yann Arthus-Bertrand-stilen, men nærmere mønstre og små sjove detaljer.

Darling, I’m eager er en tumblr fyldt med minimalistiske, stemningsfulde fotos.

A King of Kings (også Tumblr) er retrofarvede naturbilleder og støvede closeups.

Jeg samler selv billeder på Tumblr, når jeg falder over noget, der er sjovt, mærkeligt eller flot. Følg med på grann.tumblr.com (billede herunder).  Og ellers samler jeg løbende links på Delicious, hvis jeg finder spændende fotosites, eksempelvis hjemmesider for gode fotografer.

Links til andre gode fotosites er velkomne!

Jeg har lige læst et RUC-projekt. Og gruer nu en lille smule for den dag, jeg selv hiver mit speciale eller et andet af mine gamle projekter frem fra skuffen for at kigge i det igen.

På godt og ondt blev jeg mindet om i hvor høj grad universitetsverdenen kan være sprogligt og metodemæssigt socialiserende og ekskluderende på sin egen snobbede og egentlig ret verdensfjerne måde:

• Det giver altid point at sige noget klogt, men ikke nødvendigvis at sige noget brugbart.  Derfor er der altid fokus på observationer (gerne kritiske) frem for på eksempelvis praktiske anbefalinger.
• Det er mindst lige så godt at bruge energi på at dække sig ind teoretisk, metodisk og videnskabsteoretisk som det er at komme med gode analyser og skarpe pointer. Og en analyse eller en diskussion kan sagtens konkludere hvad der i praksis er “bom bom, tjah – på den ene side og på den anden side”.
• Det gælder om at skrive klogt: Gerne lange, snørklede sætninger med indskud, forbehold, uforklarede begreber, henvisninger og i det hele taget en uforholdsmæssig høj grad af akademiseren (Det kan egentlig være fint, hvis man mestrer at gøre det på en overskuelig og uprætentiøs måde, men det gør de færreste desværre. De få, der kan det, er som regel forskere og ikke studerende).

…Men da jeg læste projektet, blev heldigvis også mindet om hvor gode observationer, man egentlig kan komme med, når man har god tid til at læse, analysere og diskutere et problem.  Og især om, hvor opslugt man kan blive af et lillebitte hjørne af verden (den virkelige eller den teoretiske), når man bare sætter sig nok ind i det.

Jeg skrev en gang selv sammen med en gruppe et projekt om socialkonstruktionismen – en erkendelsesteoretisk retning der grundlæggende siger, at virkelighed og sandhed kun er det, vi selv konstruerer gennem vores handlinger og sprogbrug. I det projekt var vi rigtigt gode til de snørklede formuleringer og argumenter (det ligger ligesom i emnevalget). Her er et godt guldkorn, jeg lige har gravet frem:

Der melder sig dog endnu et problem med den relativistiske holdning til sandhedsbegrebet. Burr hævder, at der ikke er noget, der er mere sandt end andet. Men hvordan kan hun gøre dette uden at mene, at netop denne påstand er sand? Man må gå ud fra, at hun selv anser den påstand, hun fremsætter for at være sand – hvorfor skulle hun ellers fremføre den? Og hvis man antager dette, bliver det en selvmodsigelse; det eneste, der er absolut sandt, er at der ikke er en absolut sandhed.

Det løser ikke problemet, hvis Burr tilføjer, at andre meninger i princippet kan være lige så gyldige som hendes egne, da dette også leder til en selvmodsigelse af typen ’det, jeg siger, er ikke sandt’. Hvis man lyver, fortæller man sandheden, og hvis det er sandheden, man siger, så er det jo løgn.

Med andre ord tilbageviser Burrs påstand sig selv uanset, hvordan den fremstilles.

Den lader vi lige stå et øjeblik…

Alle skulle læse en universitetsopgave en gang imellem (måske bare ikke lige min om socialkonstruktionismen)! Både som en slags sprogligt reality check, men også for at blive lidt klogere på verden – et lillebitte hjørne ad gangen.

Der er sket en meget lille, men alligevel forholdsvis synlig ændring på granns.net og lillebror, bogbloggen: Jeg har ændret den font, der bruges.

Det har jeg gjort ved hjælp af @font-face-css-reglen, som alle de store browsere nu understøtter. Det betyder kort sagt, at man kan bruge en font på sit site uden at brugeren skal have den installeret på sin computer. I stedet henviser man til en font-fil, som ligger på nettet et sted.

Med andre ord: Slut med kun at skulle vælge mellem Arial, Verdana, Baskerville og alle de andre usual suspects, som man kender lidt for godt fra Word.

Den font-fil, man skal henvise til, kan enten ligge på dit eget site eller et andet sted på nettet. Nu har jeg ikke lige licens til nogle fonte, så jeg har valgt det sidste. Det lyder meget teknisk, men det er det sådan set ikke – der er flere simple services, man kan bruge.

Jeg har brugt Typekit, som kommer både i en gratis version og i flere betalingsversioner, hvor man kan vælge mellem flere fonte. (“Prisen” for at bruge den gratis version er, at du får en lille Typekit-boks nederst til højre på din side, som jeg også har det nu – men den generer egentlig ikke, synes jeg)

Her opretter man en profil, sætter et lille stykke kode ind på sit site, vælger en font og peger på den i sin css. Sådan!

Jeg har valgt fonten Droid Serif, som jeg synes er meget fin. Sådan lidt legende og krummeluret, men også let at læse. Den er ikke helt god i overskrifterne, men det er alligevel meget bedre end før!

Allerhelst ville jeg have brugt fonten Tisa, som ex bliver brugt her hos Frank Chimero, men den er kun med i betalingsversionerne, så det bliver næste gang.