granns.net

Icon

Kan du finde på en smart tagline, måske?…

“A Viking Saga”-update

Jeg har tidligere skrevet om den kommende dansk-amerikanske vikingefilm “A Viking Saga”, efter at den umanerligt dårlige, men samtidig hylende morsomme trailer dukkede op for et par uger siden. Nu er traileren på instruktørens anmodning blevet fjernet fra YouTube (og kan dermed heller ikke ses på mit tidligere indlæg).

På filmkritikeren Christian Monggards blog, hvor jeg først læste om filmen, går spekulationerne på, hvorvidt det hele blot har været en slags joke. Det ser det ikke ud til, hvis man læser nogle af de beretninger, der findes på filmforummet danskefilm.dk. Her er der både statister og folk der har overværet optagelserne, der bevidner, at filmprojektet rent faktisk har fundet sted.

Men det vides ikke, hvornår – eller om – filmen så kommer. Instruktøren fortæller, at traileren var blevet lavet som en joke af hans webmaster og kun ud fra det dårligste råmateriale, der forelå. Han antyder altså på en eller anden måde, at filmen slet ikke bliver så dårlig, som traileren ellers varslede. Hmmm… Jeg er meget spændt på, hvordan de latterlige replikker, den tynde storyline, de grimme kostumer og alt det andet i traileren der bare skreg B-film, kan blive til andet end et værk så ringe og krumme-tæer-agtigt, at det kun kan blive morsomt.

Jeg glæder mig til at se, hvad det bliver til! Og hvordan den “rigtige” trailer kommer til at se ud. Indtil videre er filmens hjemmeside stadig “under construction”.
(Tak til Ida for at have gjort mig opmærksom på den nye udvikling i sagen. Hvis jeg kunne finde den blog, du siger du har, havde jeg linket til den her :-))

Bonuslink: Hvis filmen aldrig kommer, må vi jo nøjes med at spille “A Viking Saga” på vores PocketPC

Natfilm ’07 part 2: Den globale hverdag

Natfilm er også muligheden for at se film fra dele af verden, man normalt ikke ville se film fra. Så det har jeg også gjort.

Ten Canoes er den første film udelukkende med aboriginal-skuespillere. Det er et slags hverdagsdrama sat i Australiens sumpe, hvor man jager i kano, kæmper med spyd, har flere koner og maler sig med kridt.

Ten Canoes er på mange måder et modstykke til Mel Gibsons Apocalypto, for hvor Gibsons film hurtigt blev kold, seriøs, episk og storslået er Rolf de Heers film en lun hverdagshistorie uden de store armbevægelser, hvor de indfødte ikke har langt til et smil og også historien er fortalt med et glimt i øjet. Absolut seværdig og også visuelt interessant. Se selv:

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Men min stemme på Nafilms bedste film er allerede blevet givet til den israelske Aviva My Love – også et hverdagsdrama. Og for en gangs skyld en historie fra Israel, der nærmest ikke nævner konflikten mellem jøder og palæstinensere.

I stedet handler det om Aviva, der samtidig med at hun forsøger at forsørge sin familie finder tid til at krænge sin forfattersjæl ud på papir. Men både familien, der består af mere eller mindre mærkelige, men dog hele vejen rundt meget menneskelige karakterer, og hendes skrivementor kommer i vejen for hendes bestræbelser på at få sine skriverier udgivet.

Eller også er det skriverierne, der kommer imellem hende og famililen? Der er ingen lette svar, men masser af rørende og varme scener, og vist også en slags lykkelig slutning i Aviva My Love. For mig var det lidt som Almodovar, bare uden at der nødvendigvis er nogen, der skal have store hemmeligheder eller blive slået ihjel. Den kan absolut anbefales! Og det er ærgerligt, at der ikke er plads til sådan nogle film i det sædvanlige biograf-repertoire i Danmark.

(Mere NatFilm hos Grann)

Natfilm ’07 part 1: Sorte og sortere komedier

Jeg har seks film på mit NatFilm-program i år. Ikke så mange som jeg gerne ville, måske, men nok næsten flere end jeg har tid til. Meget af programmet har jeg allerede været igennem.

A Ticket to Outer Space var en fransk rumfilms-spoof som Mel Brooks kunne have lavet den. Den slags film er som regel ikke særligt morsomme, men har enkelte scener, der er hysteriske morsomme. Og den her var ingen undtagelse. Både Armageddon, Rumrejsen år 2001, Mænd af den rette støbning, Alien-serien og flere bliver der plads til at parodiere hen ad vejen. Og efter en sløv start gik filmen faktisk hen og blev ret underholdende – kulminerende med scenen hvor forskerens medbragte forsøgskalkun forvandler sig til en slimet kæmpe-monsterkalkun i bedste Alien-stil.

Så var der mere spas at hente i den meget mærkelige japanske komedie The Calamari Wrestler, der handler – hvis man overhovedet kan bruge det ord – om en pro-wrestler, der skal kæmpe mod en kæmpe blæksprutte. Det viser sig at blæksprutten samtidig er hans gamle konkurrent, og at de begge er forelskede i den samme pige. Og så er der også en form for insket-wrestler, der blander sig i miseren.

Filmen er billigt lavet og dårligt klippet, har kitschet musik og grimme kostumer og manuskriptet følger bestemt ikke den sædvanlige spændingskurve. Det er meget sort, men også meget, meget morsomt. Snyd ikke dig selv for traileren her, hvor blæksprutten både får tid til at gå tur i solnedgangen, løfte vægte, lege med børn og – selvfølgelig – wrestle.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Instruktøren, Minoru Kawasaki, har også lavet Executive Koala, og har efter sigende planer om at lave The Crab Goalkeeper. Er det en ny genre, man her ser i sin spæde form?

Endelig var Fay Grim en amerikansk independent spion-thriller-komedie-drama-ting. Det er vist en fortsættelse af en af Hal Hartleys tidligere film, og det var måske derfor, den var lidt forvirrende.

Det tror jeg nu ikke, for filmens måde at være sjov på, bestod netop ikke i falde-på-halen sjov, men i stedet af at historien havde så mange løse ender, MacGuffins og plot twists, at man blev helt rundt på gulvet. Og på den måde blev det en slags pastiche på den sædvanlige spionfilm. Samtidig var der castet en sjov blanding af underspillere (ex Jeff Goldblum) og overspillere (ex Parker Posey og Saffron Burrows), hvilket gjorde, at man aldrig rigtigt vidste hvor man havde hverken filmen eller dens karakterer. To stive timer var nok lidt for meget af det gode, men ellers var den faktisk underholdende nok.

(Mere NatFilm hos Grann)

Retro-armageddon

Armageddon var nok den største af den stribe af katastrofefilm, Hollywood spyttede ud i senhalvfemserne. Og plottet var enkelt: Bruce & co. flyver ud i rummet for at destruere asteroide med kurs mod jorden. Men det er set før. I den her:

Jeg citerer fra Wikipedias referat af plottet i filmen “The Green Slime” fra 1968:

A group of astronauts set out to stop a giant asteroid on a collision course with the planet Earth. They land on the asteroid, plant explosive charges and destroy it.

Hmmm… Sounds familiar? Men i modsætning til manuskriptforfatteren på Armageddon, vidste de i 60′erne, at der skal mere til. Så asteroide-sprængningen markerer faktisk bare begyndelsen på historien. Jeg citerer videre:

Afterwards they return to the staging area, a space station called Gamma 3 in orbit around the Earth. Unfortunately, a scientist from the mission had unwittingly stowed a luminous-green substance on his back which quickly mutates into one-eyed, tentacled monsters with the ability to discharge lethal bolts of electricity. The Gamma 3 crew fend off the alien creatures with their laser-based weaponry, only to discover the creatures feed off the energy which, in turn, allows them to multiply rapidly, sprouting the new creatures from their blood. As the creatures overrun the station the crew continues to fight back against overwhelming odds.

Nu snakker vi! På badmovies.org kan du læse mere om filmen og høre og se klip fra filmen. Og granns.net vil heller ikke stå tilbage, og bringer derfor filmens trailer, der er med sin jazzede retro-gru, vidunderligt fortidige effekter og overraskende uslimede slimvæsener er et kig værd i sig selv.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Jeg faldt i øvrigt over “The Green Slime” på Wikipedia ved hjælp af Jonas’ tip om, at man som startside kan sætte sin browser op til at vise en ny tilfældig Wkipedia-artikel og på den måde få dagens grin, lære noget man ikke vidste før – eller måske finde stof til et blogindlæg…

Granns.nyt: Tolkien-update

Granns.net bringer dig hermed, af grunde som selv for skribenten ikke er helt klare, det seneste nye om Tolkien:

Ny Tolkien-bog
Den 17. april kommer der en ny bog af J.R.R. Tolkien. OK så. Den kommer til at hedde “The Children of Hurin”, og Tolkien blev faktisk aldrig selv helt færdig med den. Derfor har hans søn, Christopher, gået og puslet lidt med den de sidste 30 år, og nu er den så klar til udgivelse.

Historien skulle angiveligt være en noget mere dyster end Ringenes Herre-trilogien. Den foregår i den første alder (hvor LOTR foregår i den tredje, så vidt jeg husker), og du kan læse mere om den på Wikipedia. Det vides ikke hvornår bogen kommer på dansk.

Skal Peter Jackson instruere “Hobbiten” eller ej?
Det har længe ligget fast, at Peter Jackson gerne vil instruere en indspilning af “Hobitten”. Og at New Line, der har rettighederne til at lave filmen, gerne vil have Peter Jackson til at instruere. (Og at Tolkien-fans ikke kunne forestille sig andre lave filmen.) Men det har også næsten lige så længe ikke kunne lade sig gøre for de to parter at blive enige, da der verserer en sag om lidt håndører af det store Lord of the Rings-overskud, Jackson angiveligt har til gode.

New Line siger at de gerne vil lade Jackson instruere hvis han trækker sit sagsanlæg tilbage, mens Jackson omvendt ikke vil blande de to ting sammen. Sagen bliver yderligere kompliceret af, at man ikke køber sådanne rettigheder for evigt, så New Line har en interesse i at få sagen afsluttet på et tidspunkt. Jackson har omvendt masser af andre projekter, han kan tage sig til.

Kristin Thompson, filmguru/-ekspert har skrevet en udførlig gennemgang af sagen på hende og gemalen David Bordwells (også filmguru/-ekspert) blog.

En trøstefilm
Til gengæld kommer der i 2007 en film baseret på det gamle (som i lidt over 1000 år) sagn/kvad om Beowulf. Det var en væsentlig inspirationskilde for Tolkien da han skrev Ringenes Herre.

Filmen er instrueret af Robert Zemeckis og har en række af store stjerner på rollelisten: Angelina Jolie, Anthony Hopkins, John Malkovich, Robin Wright penn mfl. – men om den så er god er jo en helt anden sag. Mere på IMDB

Grann tager billeder

Se flere på Flickr

...Og hører i øjeblikket

  • Bob Marley & The Wailers
  • The Beatles
  • Oscar
  • Bruce Springsteen
  • Desmond Dekker & The Specials
  • Coldplay
  • Patrick Cohen
  • D
  • Spleen United
  • Tom Waits
  • Norah Jones
  • Alcoholic Faith Mission

Her er et tilfældigt billede

    Refresh siden for at se et nyt!

Hvem er Grann?

granns.net er Christoffer Granns personlige blog. Mere om ham.

Grann twitter

    RSS Granns bogblog

    • 2011 bog-roundup
      Her en lidt sen status på sidste år. I 2011 læste jeg 15 bøger; jeg skrev desuden om en fotobog og et blad her på bloggen. De 15 fordeler sig på 6 gange skøn- og 9 gange faglitteratur – det ligner mig ikke! Tallet bærer præg af, at læsekadencen er blevet noget lavere siden der [...]
    • Malcolm Gladwell: The Tipping Point
      Tipping Point er så absolut en velskrevet, godt researchet populærvidenskabelig bog. Gladwell undersøger hvad det er, der får nogen ideer til at spredes, mens andre ikke spredes. Og hovedpointen er simpel: Små ting kan gøre en stor forskel. Han kortlægger tre faktorer, der spiller en rolle: De rigtige mennesker, mavens, salesmen og connectors; Den rigtige, [...]

    RSS Grann læser