Armageddon var nok den største af den stribe af katastrofefilm, Hollywood spyttede ud i senhalvfemserne. Og plottet var enkelt: Bruce & co. flyver ud i rummet for at destruere asteroide med kurs mod jorden. Men det er set før. I den her:

Jeg citerer fra Wikipedias referat af plottet i filmen “The Green Slime” fra 1968:

A group of astronauts set out to stop a giant asteroid on a collision course with the planet Earth. They land on the asteroid, plant explosive charges and destroy it.

Hmmm… Sounds familiar? Men i modsætning til manuskriptforfatteren på Armageddon, vidste de i 60′erne, at der skal mere til. Så asteroide-sprængningen markerer faktisk bare begyndelsen på historien. Jeg citerer videre:

Afterwards they return to the staging area, a space station called Gamma 3 in orbit around the Earth. Unfortunately, a scientist from the mission had unwittingly stowed a luminous-green substance on his back which quickly mutates into one-eyed, tentacled monsters with the ability to discharge lethal bolts of electricity. The Gamma 3 crew fend off the alien creatures with their laser-based weaponry, only to discover the creatures feed off the energy which, in turn, allows them to multiply rapidly, sprouting the new creatures from their blood. As the creatures overrun the station the crew continues to fight back against overwhelming odds.

Nu snakker vi! På badmovies.org kan du læse mere om filmen og høre og se klip fra filmen. Og granns.net vil heller ikke stå tilbage, og bringer derfor filmens trailer, der er med sin jazzede retro-gru, vidunderligt fortidige effekter og overraskende uslimede slimvæsener er et kig værd i sig selv.

Jeg faldt i øvrigt over “The Green Slime” på Wikipedia ved hjælp af Jonas’ tip om, at man som startside kan sætte sin browser op til at vise en ny tilfældig Wkipedia-artikel og på den måde få dagens grin, lære noget man ikke vidste før - eller måske finde stof til et blogindlæg…

Granns.net bringer dig hermed, af grunde som selv for skribenten ikke er helt klare, det seneste nye om Tolkien:

Ny Tolkien-bog
Den 17. april kommer der en ny bog af J.R.R. Tolkien. OK så. Den kommer til at hedde “The Children of Hurin”, og Tolkien blev faktisk aldrig selv helt færdig med den. Derfor har hans søn, Christopher, gået og puslet lidt med den de sidste 30 år, og nu er den så klar til udgivelse.

Historien skulle angiveligt være en noget mere dyster end Ringenes Herre-trilogien. Den foregår i den første alder (hvor LOTR foregår i den tredje, så vidt jeg husker), og du kan læse mere om den på Wikipedia. Det vides ikke hvornår bogen kommer på dansk.

Skal Peter Jackson instruere “Hobbiten” eller ej?
Det har længe ligget fast, at Peter Jackson gerne vil instruere en indspilning af “Hobitten”. Og at New Line, der har rettighederne til at lave filmen, gerne vil have Peter Jackson til at instruere. (Og at Tolkien-fans ikke kunne forestille sig andre lave filmen.) Men det har også næsten lige så længe ikke kunne lade sig gøre for de to parter at blive enige, da der verserer en sag om lidt håndører af det store Lord of the Rings-overskud, Jackson angiveligt har til gode.

New Line siger at de gerne vil lade Jackson instruere hvis han trækker sit sagsanlæg tilbage, mens Jackson omvendt ikke vil blande de to ting sammen. Sagen bliver yderligere kompliceret af, at man ikke køber sådanne rettigheder for evigt, så New Line har en interesse i at få sagen afsluttet på et tidspunkt. Jackson har omvendt masser af andre projekter, han kan tage sig til.

Kristin Thompson, filmguru/-ekspert har skrevet en udførlig gennemgang af sagen på hende og gemalen David Bordwells (også filmguru/-ekspert) blog.

En trøstefilm
Til gengæld kommer der i 2007 en film baseret på det gamle (som i lidt over 1000 år) sagn/kvad om Beowulf. Det var en væsentlig inspirationskilde for Tolkien da han skrev Ringenes Herre.

Filmen er instrueret af Robert Zemeckis og har en række af store stjerner på rollelisten: Angelina Jolie, Anthony Hopkins, John Malkovich, Robin Wright penn mfl. - men om den så er god er jo en helt anden sag. Mere på IMDB…

Det er filmfestivaltid, og selv om man skal benytte det til at se film, der ellers ikke kommer til DK, så kune jeg ikke vente med at se Florian Henckel von Donnersmarcks “Das Leben der Anderen“. Og jeps, den er tysk. Men den er også helt fantastisk. Hsitorien er god, den er enormt velspillet, er meget intens, og - ikke mindst - meget aktuel.

Ligesom “Goodbye Lenin” er filmen et slags opgør med DDR-tiden. Men Das Leben der Anderen hverken glorificerer eller laver spas med livet i det gamle øst, tværtimod er der ikke meget at grine af. Filmen handler som sådan ikke om DDR-diktaturets natur, men om de mennesker, der “bestyrer” det, og hvordan deres handlinger påvirker borgerne i landet. Og det er det, der er dens store styrke.

Den fokuserer på Stasi-manden, der sættes til at overvåge en kunstner og finde noget uldent ved ham, fordi en minister gerne vil have fingre i kunstnerens kone. Historiens omdrejningspunkt bliver på den måde hovedpersonens gradvise fascination og indlevelse i kunstermiljøet og hans voksende afsky for den måde, systemet forvaltes på. Herigennem får hr. von Donnersmarck lejlighed til på elegant vis at fortælle nogle af de “sandheder”, han mener, skal fortælles om DDR-tiden. Og på den måde bliver filmen ikke tung og firkantet, men nuanceret og intens.

Jeg så filmen i tirsdags, og det var første gang, filmen blev vist for et almindeligt publikum uden for de tysktalende lande. Instruktøren var til stede til Q&A efter filmen, og kunne forklare nogle af tankerne bag filmen, og den betydning, filmen har haft for alle de, der har været med til at lave den. For eksempel er rekvisit-manden en gammel østtysker, der satte en ære i, at alle filmens rekvisitter er autentiske, og brugte filmarbejdet som en måde at bearbejde sine traumer på. Han fortalte også om, hvordan filmen, og Stasis metoder i det hele taget - debatteres i Tyskland.

I Weekendavisen fra den 29. september (i går) er der et længere interview med instruktøren. Her udtrykker han i lidt grovere formuleringer de pointer, der også kommer til udtryk i hans film. Blandt andet at historien er et resultat af menneskers handlinger - ikke de systemer de lever i eller den politik, der føres. Det er sjovt, da det sådan set er nogle stærkt ideologiske tanker, han udtrykker. Han brænder klart bedre igennem med sin film, synes jeg. Men det gør han til gengæld også helt fantastisk.