Tag Archives: Dave Eggers

Faglitteratur Skønlitteratur

The Best American Nonrequired Reading 2009

18. juli 2011 – 23:55

Der er noget befriende dejligt over at læse antologier, særligt når man ikke kender bidragsyderne i forvejen. Man går ind til hvert bidrag uden forventninger hverken til kvalitet eller indhold. Her blev jeg desuden overrasket over, at der ikke kun var tale om noveller, men også essays, tegneserier og journalistisk – mere eller mindre det hele taget fra publikationer, jeg ikke kender.

Jeg faldt over den her i en boghandel i Stockholm, og købte den vel egentlig mest fordi Dave Eggers, en af mine absolutte yndlingsforfattere, er editor. Som redaktør på det digitale tidsskrift McSweeney’s har han vist, at han ikke bare selv kan skrive, men også har et godt øje for at udvælge andres gode skriverier. Og niveauet er ganske højt her – der var ikke noget, jeg synes var ringe, og en hel del, jeg synes var rigtigt godt.

Der er ikke noget fælles tema i historierne, tværtimod stritter det i alle retninger. Jeg bilder mig ind at Eggers’ forkærlighed for det lidt skæve i den stilfærdige dagligdag og det kærlige portræt af USA’s mange “andre” ansigter stritter igennem, men på den anden side er der historier fra rundt om i verden og med alle mulige forskellige karakterer, så det er svært at sige. Der er blandt andet:

  • En fin historie om en hvid kvinde, der føder en sort og en hvid tvilling, fordi hun fejlagtigt har fået sat et sort pars befrugtede æg op sammen med sine egne æg
  • En dagbog fra en “Fire lookout”, der bruger sin sommer på at sidde på en platform højt oppe i et træ midt i et kæmpe, øde skovområde for at kigge efter røg, så skovbrande kan slukkes inden de spreder sig
  • En smukt mindeord over David Foster Wallace (af Jonathan Franzen, den ene af kun to bidragsydere, jeg kendte i forvejen)
  • En fin novelle om en dreng, der både skal finde på noget at skrive til sin nye afrikanske penneven og overbevis sine forældre om, at der altså er et monster (en panter) i deres lejlighed
  • En skræmmende, men også ærlig beretning om racehadet, der stadig lever i det sydlige USA
  • En fin og livsbekræftende historie fra New Orleans i tiden efter Katrina
  • En pudsig fortælling om en voksen mand, der gentagne gange er blevet taget i at give sig ud for at være et barn, komme på børnehjem (skrevet af journalisten David Grann, der skriver meget andet godt i bl.a. The New Yorker)
  • Et overraskende indblik i den voksende økonomi i Kurdistan i Nordirak og hvordan bl.a. amerikanske virksomheder forsøger at drage nytte af det
  • En tragisk historie om en kinesisk politisk fange, der undslipper, men til gengæld må overtage en anden mands identitet
  • En personlig journalistisk beretning fra en mislykket anarkistisk sø-road trip ned ad Mississipifloden
  • En rørende bekendelse om en journalists dårlige samvittighed over at bore i en ishockeystjernes incestramte fortid
  • En mærkelig tegneserie, der starter med ordene “Tell Me Again Why I Can’t Be a Mantaray”

Som en lille bonus indledes med en række kortere nedslag i, hvad der er blevet skrevet eller bare set det ene eller det andet sted af små, sjove tekster i året 2008, eksempelvis “Best American Festival Names”, Best American Craigslist Items and Offers to Barter” og Best Americans Kids’ Letters to Obama”. Det er billige point, men virker helt fint.

Tags , , | Permalink | Comments (4)
Skønlitteratur

Dave Eggers: Zeitoun

4. februar 2010 – 01:36

Dave Eggers er absolut en af min yndlingsforfattere, så jeg prøvede egentlig at sænke mine forventninger inden jeg gik i gang med den her bog. Det var der nu ingen grund til, primært fordi bogen er noget anderledes end hans tidligere. Den er også rigtig god.

Ligesom hans forrige, What Is the What, er der tale om en bog baseret på virkelige hændelser, fortalt til Eggers af hovedpersonerne. Men denne gang er der tale om en meget mere komprimeret historie, nemlig den om familien Zeitoun og orkanen Katrina. Abdulrahman Zeitoun er gift med Kathy og har fire børn. Da der varsles storm tager Kathy med børnene ud af byen, mens Abdulrahman (der bare kaldes Zeitoun) bliver for at passe på huset, malervirksomheden og bare fordi han er stædig. Bogen strækker sig fra et par dage før stormen og til en måned efter stormen, hvor de endelig mødes igen.

Eggers kan derfor ikke bruge sin mere sædvanlige metode med at lade en lang række nedslagspunkter blive til en fortælling. Her er begivenhederne beskrevet noget mere minutiøst, detaljeret og konstaterende. Bogen er noget mere en dokumentar end What Is the What var. Og den er også langt mindre sjov end Eggers andre bøger.

Den er dog stadig fuld af Eggers’ særlige varme, ikke mindst fordi det er personerne, der bærer historien frem, og det er umuligt ikke at føle med dem. Sproget er fjerlet, indfølende og stærkt.

Den mere dokumentariske stil giver lidt stilstand nogle steder i bogens første halvdel. Men ikke mere end at man fornemmer at der vil ske noget. Ens følelser skifter fra fascination af naturkatastrofens omfang over bekymring da man på Zeitouns kanoture rundt i de storhærgede gader indser skadens omfang, til forfærdelse når man hører om hvad det gør med de mennesker, der er blevet tilbage i byen (eller taget dertil for at plyndre).

Men her slutter det ikke, for forfærdelsen bliver til forvirring da den gode sjæl Zeitoun støder ind i lovens lange og noget irrationelle arm i den ødelagte og tomme by, og endelig til direkte vantro da man hører hvad de udsætter ham for.

Det er en meget stærk bog, og en meget fornem illustration af både hvad der sker med mennesker og byer i sådanne situationer, men også mere konkret af de amerikanske myndigheders miserable håndtering af eftervirkningerne af Katrina.

Alle de penge, salget af bogen indbringer, går til The Zeitoun Foundation, der støtter genopbygningen af New Orleans og til at fremme menneskerettigheder i USA og resten af verden.

Tags , , | Permalink | Comment (0)
Skønlitteratur

Dave Eggers: What Is the What

26. september 2008 – 22:38

Det er ingen hemmelighed, at jeg er ret vild med Dave Eggers’ debutroman, A Heartbraking Work of Staggering Genius, som jeg gladeligt anbefaler til højre og venstre.

Den her bog er næsten lige så god, synes jeg – men også anderledes. Det er svært at forklare hvad det er, jeg synes Dave Eggers er så god til. Hans måde at skrive på er bare på en eller anden måde meget ærlig og ligefrem, samtidig med at han ikke er bange for at trække tæppet væk under højtldeligheden.

Og det passer rigtigt godt til beretningen om Valentino Achak Deng i bogen her. Han er kun en lille dreng, da han må flygte fra sin landsby i det sydlige Sudan sammen med andre forældreløse drenge, gå mange hundrede kilometer til først Etipoien, derefter til Kenya, hvor han tilbringer sin opvækst i forskellige flygtningelejre inden han som voksen endelig kommer til Atlanta i USA som flygtning.

What Is the What er med andre ord en biografi. Fortalt af Valentino selv, men skrevet af Dave Eggers. Og det ligger lige til højrebenet for Eggers at formidle den helt unge flygtende hovedpersons forundrede og pudsige barneerindringer om opvæksten i landsbyen, det høflige kenyansk-engelske, som Valentino lærer i flygtningelejrene er også gengivet, og så det naive blik som en immigrant har på Amerika.

Tilværelsen i USA og specifikt et dramatisk døgn, der viser lidt af det værste af det amerikanske samfund, er rammehistorien, men det meste af bogen er beretningen om, hvordan lille Achak flygter gennem Sudan og oplever massakrer, vilde dyr, sult og borgerkrig, og livet i flygtningelejrene, som ud fra beskrivelsen virker som meget absurde steder (og alene den beskrivelse synes jeg gør bogen værd at læse).

Der bliver også lejlighed til at indvie læseren i den historiske baggrund for konflikten mellem de kristne Dinkaer (som hovedpersonen) og det muslimske styre i Nordsudan, der leder til konflikt og borgerkrig (sammen med diverse olieinteresser osv.). Det er et nyt aspekt hos Eggers, og virker fint.

Det er svært at finde et specifikt citat, der på få linjer illustrerer Eggers sprog og stil, for det er i beskrivelserne af hverdagens ligegyldige små detaljer de farverige anekdoter og konstante små afstikkere, som hele historien er vævet af, at guldet ligger – ikke i catchy og skarpe dialoger eller dramatiske højdepunkter.

Så er spændingen vist også bygget op. Her er Achaks første glimt af en hvid mand:

I was woken by excited talk outside the shelter.
- You haven’t seen him?
- No. You’re saying he’s a white man? His hair is white?
- No, his skin, every part of him. He’s white like chalk.
I sat up and crawled outside, still not alert enough to think much of what the three of the eleven were discussing. When I stood and peed, I saw clutches of boys everywhere in the camp talking intensely, in groups of ten or more. Something was happening, and it was somehow related to the gibberish my tentmates had been uttering. As I began to piece together their conversation, I looked up to se the heads of hundreds of boys turning simultaneously. I followed their stares and saw what seemed to be a man who had been turned inside out. He was the absence of a man. He had been erased. An involuntary shudder went through my body, the same reaction I  had when I saw a burn, a missing limb – a perversion or ruination of nature.
I began to walk toward the erased man before I realized I had not lifted my pants after urinating. I fixed myself and followed the crowds of boys who were herding the erased man.

Jeg har egentlig lyst til at citere videre, for de her situationer, som Eggers spinder frem, bliver kun bedre, jo mere de udfolder sig. Det er præcis ligesom i A Heartbraking Work of Staggering Genius. Men i den her bog handler det ikke bare om Eggers selv – der er noget mere på spil, hvilket man tydeligt mærker. Og det gør historien meget stærkere, om end stadig meget Eggersk.

Overskuddet fra salget af bogen går i øvrigt udelukkende til genopbygningen af Valentino Achak Dengs landsby og det sydlige Sudan, og til at Achak kan komme på college. Senest har Eggers og Deng været i hans hjemby, Marial Bai – det kan man alt sammen læse mere om på valentinoachakdeng.org.

Tags , , | Permalink | Comment (1)