Lyrik er bestemt ikke noget, jeg læser særlig ofte. Det siger mig som regel ikke så meget, fordi det ofte er fortænkt, forstilt, for kunst-agtigt og for stræbsomt. Der er selvfølgelig undtagelser – men jeg har (indrømmet!) ikke rigtigt brugt tid på at sondere terrænet eller sætte mig ind i undergenrer eller endda blot at prøve mig frem.

Det kommer jeg heller ikke til efter den her, for jeg tror det er noget af en niche-undergenre, vi er ude i. Og endda en, der garanteret findes masser af på interwebben.

Den er nu ganske god og meget underholdende, den her samling af korte og lange digtlignende tekster. Jeg købte den faktisk kun fordi jeg læste Lars Bukdahls fabulerende og meget begejstrede anmendelse i Weekendavisen.

Konceptet lyder nemlig vanvittigt interessant: Der er tale om det, Bukdahl kalder google-poesi, hvilket dækker over at teksterne er sat sammen af tekstfragmenter fundet rundt omkring på nettet.

Det er sådan set banalt. Men i de rette hænder giver det mindst nogle pudsige og skæve sammenstillinger, og i de bedste tilfælde får teksterne en mærkelig menneskelig sjælfuldhed – som jo alligevel virker noget kunstig, fordi man ved, at det jo blot er en tilfældig samling stumper. Men på den anden side er skrevet af nogle rigtige mennesker et sted derude en gang. På den måde er hele digtsamlingen et interessant eksperiment i, hvordan man kan og ikke kan læse afsenderhensigter ind i tekster.

Samtidig bliver det også en skæv observation af, hvad fanden det er, der bliver skrevet af ting og sager rundt omkring på nettet:

opskrifter som indeholder hval.
Ned i vægt – supertilbud

Du ser ud som en hval på billedet,
har du tænkt på at oprette hval.com

Og til tider bliver det helt eksistentialistisk, men på en sjov måde, når det abstrakte og det konkrete filtres ind i hinanden, som eksempelvis her, hvor nettets og computerens faste vendinger får nye betydninger, når de løftes ud af konteksten og over på papir:

For at få et bredere billede
træk i midten af rammen mod højre.

Hvordan tilføjer jeg indhold?

Hvorfor findes jeg ikke når jeg søger efter mit navn?

Nogle af teksterne bliver lige lovligt lange. Formatet fungere bedst, når fabuleringerne får lov at køre lidt derudaf, men ikke for meget. Ellers absolut en sjov læseoplevelse.

Du kan læse de første par sider af bogen på Afsnit P’s hjemmeside. Og Christian Yde Frostholm har også selv en hjemmeside. Og pssst: Bogen koster kun en hund…