“Chronicles” er i virkeligheden tre bøger: Dragons of Autumn Twilight, Dragons of Winter Night og Dragons of Spring Dawning. Der er tale om fantasy af den helt klassiske slags med elvere, riddere, drager og troldmænd fanget i det godes kamp mod det onde.
Weis & Hickman skriver ud fra Dungeons & Dragons-universet, så der er stor genkendelsesglæde for en gammel rollespiller. Jeg har også læst bøgerne tidligere, vel i sjette klasse eller sådan noget lignende, og var dengang fuldstændigt opslugt af dem. Så det var oplagt at se, om der stadig var noget det det.
Derudover manglede jeg noget let læsning – Chronicles er blevet læst med et sovende spædbarn liggende på maven. Her går det ikke med stor verdenslitteratur, men 1100 siders D&D-revival var helt perfekt.
Det er dog tydeligt, at der er tale om børne-/ungdomsbøger. Sprog og fortællestil savner i den grad variation og elegance, og karaktererne udvikler sig ikke væsentligt over de mange sider. Billedsproget er vulgært og klodset – det minder mig på en måde lidt om Dan Browns “tell it, don’t show it”-stil:
“The unicorn’s eyes pierced the heart. Goldmoon felt swift tears spring to her eyes and she was forced to close them against the animal’s magnificent radiance. Her fur was the silver of moonlight, her horn was shining pearl, her mane like seafoam. The head might have been sculpted from glistening marble, but no human or even dwarven hand could capture the elegance and grace that lived in the fine lines of the powerful neck and muscular chest. The legs were strong but delicate, the hooves small and cloven like those of a goat. In later days, when Goldmoon walked dark paths and her heart was bleak with despair and hopelessness, she had only to shut her eyes and remember the unicorn to find comfort.”
Yrk, det er lidt tungt. Men det er som sagt en ungdomsbog, og historien fejler ikke noget. Som let læsning er det fint, og det kan sagtens tænkes at jeg også læser “Legends”, der er den lige så lange fortsættelse til “Chronicles”. Og ellers har jeg også kig på George R. R. Martins “A Song of Fire and Ice”-serie, som ligger til grund for HBO’s nye tv-serie “Game of Thrones”. Det skulle være lidt mere for voksne…
Det er faktisk ikke helt skævt at proppe “Watchmen” ind inder kategorien “skønlitteratur” her på bloggen. For den er et eksempel på, at tegneserier kan være mere end Lucky Luke (som også kan være ganske fint, bevares), og den har virkelig nogle decideret litterære kvaliteter.
Der går nok noget tid inde jeg skal læse Cormac McCarthy igen. Men jeg skal læse ham igen, tror jeg. Der er bare det, at den her bog virkelig var hård at komme igennem.
Arkiv