Dennis Gade Kofod: Nexø Trawl

Nexø Trawl skulle egentlig bare være et hurtigt dyk ned i ny dansk litteratur, men jeg endte med at bruge noget længere tid på den end jeg regnede med. Dels fordi jeg havde travlt, dels fordi jeg blev lidt irriteret på den.

Det er dog en bog med nogle indlysende kvaliteter, særligt hvad angår skildringen af ungdom, venskab, følelsen af et et oprør eller en trods – mest over for Bornholm – der bare skal ud (!), samtidig med at man hører ubønhørligt til eller i hvert fald er knyttet til sin hjemstavn og sin familieskæbne. Og de store følelser og ting – død, smerte, savn, kærlighed – bliver af og til på en fed måde gjort dejligt konkrete og vedkommende.

Bogen er skrevet i et flydende, intenst sprog, der når det er bedst får det hele til bare at rulle derudaf, som bølgerne på de bornholmske klipper. Men det var også sproget, der blandt andet irriterede mig lidt, fordi der er noget “villet” og lidt for tilstræbt litterært over det. Alting skal fortælles i korte, knivskarpe sætninger, der skal dvæles ved detaljer og bestemte ord, og det bliver af og til for meget:

“Esben er der, det mærker han. Han er i sit hus sammen med sine venner, sammen med alle dem han kender fra Nexø. Nogle jyske fiskere de mødte på havnen, er der også. Der drikkes tæt. Sådan er det. Der drikke af flaskerne med snaps og øl. Der danses på den lidt kejtede måde der altid har hørt provinsen til. Danse, hvor de overdrevne, udfarende bevægelser møder det generte i den fraværende berøring, fordi ingen i provinsen kan være i kroppen for bare energi og liderlighed når de får noget at drikke.”

Jeg er også lidt utilfreds med bogens fortæller, som jeg ikke rigtigt synes giver historien noget. Vi får en svag fornemmelse af ham når han fortæller om sin opvækst sammen med bogens egentlige hovedperson, Thomas (ham, der allermest vil trodse og samtidig er bundet til Bornholm), men ikke nok.

Bogens fortælling springer hele tiden i tid, hvilket både er godt og skidt. Det gør at den bliver mere og mere intens, men samtidig bliver den noget uoverskuelig når det gælder at holde styr på kronologi og personer: “Er ham den anden allerede død når det her foregår?”

Men alt i alt en god bog, der særligt heimod slutningen blev meget intens og fængende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *