Nå, så fik man da lige læst 17 bøger. Året efter, at man kun nåede 8. Helt overraskende for mig selv. Så meget endda, at jeg efter de tre første slet ikke nåede at skrive bare lidt om dem her.
…Hvilket betyder, at jeg lige har lagt 14 nye – og korte! -indlæg på.
Lad os se, om jeg ikke kan gøre det lidt bedre i 2020.
Nå, der var mange gode imellem. Allergladest var jeg nok for Kongens fald, som jeg endelig fik taget mig sammen til at læse, for Graham Greenes fabelagtige The Quiet American og for Ted Chiangs Obama-anbefalede sci-fi-noveller. The Sun Also Rises er noget af det bedste Hemingway jeg har læst. Og Larry Sultans personlige familie-fotobog er en klassiker af en årsag.
Men faktisk var næsten det hele rigtigt godt eller i hvert fald bare godt. Her er, hvad jeg nåede:
- Cormac McCarthy: All the Pretty Horses
- Ted Chiang: Exhalation
- Albert Camus: Faldet
- Jon Krakauer: Into the Wild
- Phil Collins: Not Dead Yet: The Autobiography
- Sidsel Falsig Pedersen: Forholdsregler
- Johannes V. Jensen: Kongens Fald
- Karl Ove Knausgård: Om efteråret
- Graham Greene: The Quiet American
- David Mamet: Sexual Perversity in Chicago + The Duck Variations
- Deplphine de Vigan: Baseret på en sand historie
- Olga Ravn: De ansatte
- Knut Hamsun: Sult
- Larry Sultan: Pictures From Home
- David Halberstam: The education of a coach
- Ernest Hemingway: The Sun Also Rises
- Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen: Pseudoarbejde – Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting
Mod nye sejre!