Johannes V. Jensen: Kongens Fald

2019-hurtigopsamling #8:

På samme tid lidt tung og fjerlet. Tung vel primært fordi vi er i en anden tid med et andet sprog og en anden litterær tradition. Men samtidig jo solid, rørende og spændende.

Og så springer den visse steder ud i de her maleriske fabuleringer over landskaber, steder, skæbner og historier, der er lige på grænsen til det patetiske, men kun lige, og derfor er så uendeligt smukke. Og som kaster liv og lys over de mere konkrete handlingsdrevne kapitler, de afbryder. Det er så fint.

Historien er jo egentlig lidt svær at blive grebet af. Den springer mærkeligt i tid, hovedpersonen er lidt fraværende i dele af den, og den er jo egentlig ikke spændende i klassisk forstand. Men den er interessant og har nogle gribende scener – Mikkel Thøgersen i Københavns gader, hjemkomsten til fødeegnen, kongen indespærret, for bare at nævne nogle – som i den grad driver historien frem.

Den er jeg glad for, jeg endelig har fået læst. Næste skridt må være Lykke-Per…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *