Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen: Pseudoarbejde – Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting

Den her bog stiller en egentlig ret præcis og meget skræmmende samfundsdiagnose med udgangspunkt i et grundlæggende spørgsmål: Er det virkelig nødvendigt, at vi arbejder så meget, og er det, vi laver, nødvendigt at lave?

Der er intet nyt i bogen som sådan. Men bogens rejse gennem eksempler, beretninger, anekdoter, forskning, fakta og tendenser tegner et billede af et samfund, hvor mange arbejder meget og mange timer med meget lidt konkret at kunne vise for det. Og det er jo egentlig ikke fordi, man ikke også selv kan genkende billedet fra såvel den offentlige debat som sine egne oplevelser. Som embedsmand i det offentlige kan man nok ikke se sig helt fri for, at ikke alle arbejdsdagens timer resulterer i konkrete output, vi ikke kan leve foruden.

Den logiske næste tanke er jo “hvorfor gør vi det så” – og det er jo en skræmmende tankevej at gå, når man tænker på sit eget arbejde, men det er en spændende rejse, når man følger bogens forfattere på jagt efter svaret i forskning, sociologi, historie og ikke mindst på besøg hos en lang række ægte mennesker, der gennem personlige beretninger udstiller, hvordan hele eller dele af deres arbejdslivbruges på værdi- og formålsløse aktiviteter.

En i den grad spændende og relevant bog. Jeg er ikke helt vild med den anekdotiske bevisførelse og den dokumentariske fortælleform, hvor vi så at sige følger forfatterne rundt i jagten på svarene. De kunne jo sådan set bare lave al deres research og interviews og så skrive bogen bagefter uden at indvie os i processen. Men det er selvfølgelig et fortælleteknisk greb, der skal dramatisere hvad der ellers måske ville blive en lidt mere knastør semividenskabelig redegørelse. Ok, så.

Bogen sluttes med anbefalinger til, hvad man som individ, arbejdsplads og samfund kan gøre for at komme pseudoarbejdet til livs. Og det er afgjort bogens svageste del. Intentionerne er gode, men nogen konkret selvhjælpsbog til hverken læseren, lederen eller statsministeren er bogen altså ikke.

Men det er lige dele spændende og forfærdeligt at få alle de konkrete eksempler på pseudoarbejde oprullet. Og det alene gør bogen værd at læse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *