Maren Uthaug: Og sådan blev det

En fin lille bog. Sjov, rørende og trist – alt sammen på sin egen meget særegne og pudsige måde.

Den handler om Kirsten, en ung kvinde der bor i Danmark, der voksede op i Nordnorge som barn af en samisk kvinde og dengang blev kaldt Risten. Bogen opruller hendes minder om barndommen og de skøre personer og de mærkelige steder, den udfoldede sig i.

Personerne er de kantede, sære, overtroiske, hårde samer og de anderledes runde og vattede danskere. Stederne er henholdsvis Nordnorge, primært familiehjemmet fuldt af strid og hårde ord, og senere Sønderjylland, hvor Kirsten – som Risten så omdøbes til – føler sig fremmed særligt over for de danske skolekammerater og sin fars nye, danske kone Grethe.

Det hele er skrevet i en priceless tone, der udstiller alle personerne uden at man mister alt for dem. De er stadig mennesker.

Hende vil man gerne læse mere af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *