2017 bog-roundup

9½ bog blev det til. Men den halve var til gengæld virkelig lang!

…Og mange af dem rigtigt gode. For nu at starte i den anden ende, så var jeg ret skuffet over Stephen Kings The Dark Tower, som jeg læste første bind af. Den fangede mig ikke. Det samme gjaldt Tom Rachmans The Imperfectionists,  som ellers er blevet rost meget. Den var også OK, men heller ikke mere.

Så blev det til et par virkelig spændende biografier/personlige beretninger. Bruce Springsteens Born to Run var præcis som man regnede med. Og det var godt. Og Jon Krakauers Into Thin Air er nok den mest spændende og nervepirrende bog, jeg har læst i mange år. Den var ikke til at slippe!

Den bedste bog, jeg læste i 2016 var også mere eller mindre en slags selvbiografi. Delphine de Vigans Alt må vige for natten var virkelig stærk, rørende og autentisk, og oveni det meget velskrevet. Den har jeg tænkt en del på. Det er noget med, at hun har skrevet en slags fortsættelse – den kommer på listen…

Så blev det til et par klassikere. Det er en god vane, jeg har fået etableret. Oscar Wildes The importance of being Ernest var jo decideret hylende morsom, mens James Joyces Dubliners faktisk var rigtig fin og i al sin afdæmpethed havde noget schwung og tyngde over sig alligevel.

Endelig blev det til en hel fagbog med Duncan Watts’ Everything Is Obvious: *Once You Know the Answer, som var spændende nok, men lidt for meget af det samme. Og så blev det til halvdelen af den europæiske historie i form af første halvdel af Norman Davies’ Europe, A History, som var god og spændende læsning, men som jeg også lige napper en pause i efter 750 sider (og det føltes som meget mere!).

Det var også første gang i seks år, at jeg ikke har læst et bind af Knausgårds Min Kamp. Jeg savner den på en måde lidt allerede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *