Norman Davies: Europe, A History (første halvdel)

For satan, hvor er den her bog lang. Amazon opgør den til 1300 sider, men det må være med så små bogstaver, at det i virkeligheden er 3500 sider. Jeg har været fem måneder om at nå ca. halvvejs i bogen – fra istid og frem til oplysningstid. Nu skulle der lige lidt afveksling til – derfor kommer den lige på pause. Pyha!

Det er nu ikke fordi, den ikke er god. Det er den. Oplysende, spændende, velskrevet, nuanceret. SÅ jeg skal nok få den gjort færdig.

Uden at blive alt for hverken teoretisk eller omstændig slipper Davies afsted med at indlede med en lang, lang introduktion, der præsenterer metodiske og kildekritiske overvejelser, diskuterer vægtningen af begivenheder og kaster lys over historieskrivning som fag og historiens betydning for nutiden samt problemerne med at afgrænse, hvad “europæisk historie” egentlig dækker over. Det er meget fin læsning.

Vi starter den egentlige historiefortælling med de geografiske forudsætninger for udviklingen af og i Europa, herunder istider, floder, temperaturbælter, afgrøder, vindforhold og topografiske forhold. Godt at have med.

Wheat—the genus Triticum of the grain-bearing grass family—is known in more than 1,000 varieties. Its grain is extremely nutritious. It consists on average of 70 per cent carbohydrate, 12 percent protein, 2 per cent fat, 1.8 percent minerals. The protein content is markedly higher than that of rice, 1 lb yielding up to 1,500 calories. Wheat-based nutrition is one of the factors which has given most Europeans a clear advantage in bodily stature over most rice-eaters and corn-eaters.

Derefter går det løs med de tidligste jæger-samlere og skridt for skridt fremad. Jeg kan godt lide den måde, Davies skriver på. Sproget er ligetil, nøgternt og diskret, for så en gang imellem lige at poppe med en enkelt underfundig eller tongue in cheek bemærkning. Det er fint.

Charles V (Emperor 1519–56), whose realms stretched from the Philippines to Peru, was gradually overwhelmed by the multiplicity of competing problems. Physically, he was most unimperial: weak adenoids gave him a whining voice and a permanently drooping mouth, which an insolent Spanish grandee once told him to shut ‘to keep the flies out’. Yet he possessed many talents for governing his vast dominions, speaking Flemish by choice, Spanish, French, and Italian to his officials, ‘and German to his horse’.

Han blander også gennemgange af konkrete begivenheder og forløb, med mere tematiske perspektiveringer, der forholder sig indirekte til historieskrivning og “almen viden” uden at gøre det til en akademisk irettesættelse. Det virker ufatteligt godt:

Heavy cavalry, of a sort which demanded over-sized cataphracts or ‘great horses’ to carry armoured knights, came to the West from Persia and Byzantium. Charles Martel has been credited not only with their introduction but also with secularizing large amounts of Church land to support their upkeep. For this reason he has been called ‘the founder of European feudalism’.7 The stirrup was invented about the same time. By helping the horseman to stand firmly on his mount, and to carry a lance backed by the full momentum of horse and rider, the stirrup changed cavalry warfare from light, mobile skirmishing into heavyweight offence.8 The main problem, therefore, was to provide a social framework wherein a sizeable class of knights could permanently support both the psychological demands of their service and training and the enormous costs of their horses, their equipment, and their retinue. The upkeep of the knightly class—cabalarii, chevaliers, Rittern, szlachta—where landowning and the cavalry tradition went hand in hand, provided the central rationale of feudal society. Vassalage grew out of the late Roman practice of commendatio, ‘commendation’, where a patron would seal an offer of protection by clasping the hands of his clients.

På den måde er bogen ikke kun god til det, jeg læser den for, nemlig den helt basale viden, jeg synes, jeg mangler: Hvad var det nu med de der puniske krige? Hvem var visigotherne? Charlemagne, hvad var han for en? Er de egentlig katolikker eller protestanter i England? osv. osv. Den er faktisk endnu bedre som en øvelse i “connect the dots” mellem de store begivenheder. Davies gør meget ud af at beskrive strømninger, forandringer, mønstre, sammenhænge. Og det gør han fantastisk.

It is equally hard to be precise about the tempo of the Roman Empire’s decline. Three grand historical processes which begin to take centre stage after Constantine were already in motion; and each of them lasted for many centuries. The first was the relentless westward drive of the barbarian peoples from Asia into Europe (see here). The second was the growing rift between the Western and the Eastern halves of the Roman world (see here). The third was the steady export of Christianity to the pagan peoples (see here). These three processes dominated the period which were later to be dubbed ‘the Dark Ages’. A fourth, the rise of Islam (see here), exploded out of distant Arabia in the seventh century, and rapidly set the southern and eastern limits within which the others could interact.

Undervejs holdes kronologien nogenlunde, men der springes af og til tilbage for at følge parallelle forløb. Hele tiden er det dog til at bevare overblikket. Dog stiger antallet af “spor”, der skal følges i form af nationer, personer, konflikter og temaer, hele tiden, jo længere vi kommer frem i tid. Af samme grund er kapitlerne om især antikken med fokus på den oldgræske kultur og det efterfølgende om tiden under Romerriget uden tvivl de mest spændende og sammenhængende at læse.

Endelig skal det fremhæves, at den relativt strenge kronologi punkteres af ca. 300 kortere og længere nedslag af forskellig art i form af såkaldte “capsules”, der omhandler alt fra heksejagter, Mozart, slaveri, erotisk grafitti i Pompeji – de strækker sig fra store tematiske gennemgange til små sjove fakta. De optræder, hvor de er mest relevante, men er samtidig med til at skabe et billede af en større sammenhængende historie. helt i bogens ånd.

Men nu alligevel pause. To be continued!…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *