Jon Krakauer: Into Thin Air

Ubetinget en af de mest nervepirrende spændende bøger, jeg har læst. Og det selv om man i store træk ved, hvordan historien ender (i hvert fald, når man har set filmen…).

Krakauer deltog som journalist på en skæbnesvanger Everestekspedition i 1995. han vidste jo ikke, hvor galt det ville gå, da han tog afsted. Faktisk gik opgave ud på at skrive en artikel om turistificeringen af Everest – efterladt skrald, uerfarne klatrere og ødelæggelsen af den lokale kultur.

Derfor er der masser af baggrund og beskrivelser af økonomien, kulturen og historien bag de kommercielle Everestekspeditioner. Det er i sig selv vildt interessant.

Men fikspunktet er selvfølgelig selve rejsen mod toppen og ned igen. Som ender med at gå grueligt galt for især Krakauers hold, men også for flere af andre ekspeditioner, der er i gang samtidig.

Det er svært at sige, hvad det er, der gør bogen så spændende. Den er velskrevet uden at gøre væsen af sig. Detaljeret uden at blive for nørdet og dvælende. Dramatisk uden at virke dramatiseret. Og så er det jo i virkeligheden bare en nervepirrende historie i sig selv. Virkelig spændende verden at få indblik i, og medrivende at følge hvordan ekspeditionen udvikler sig og hvordan de enkelte medlemmer klarer sig.

Det er frygtindgydende at få fornemmelsen af, hvordan det rent faktisk føles på sindet og kroppen at bevæge sig rundt i den højde. Konstant dundrende hovedpine, mangel på søvn, stress og bogstavelig talt åndenød i en grad, der er helt afsindig. Det, at man ikke kan gå to skridt uden at skulle holde pause og gispe efter vejret. Og så den konstante bevidsthed om at man er i gang med noget livsfarligt samtidig med, at man drives at et ønske om at nå toppen, der er så stærkt, at det vil nage en resten af livet, hvis det ikke lykkes.

Kan ikke anbefales nok!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *