Bruce Springsteen: Born to Run

Jeg har set den her bog beskrevet som værende ligesom en Springsteen-koncert. Lidt til den lange side, går af og til en anelse i tomgang, men i øvrigt fuld af god energi og fremdrift og med mange højdepunkter. Det er helt rigtigt!

Det allerbedste er, at bogen – som manden – virker autentisk, ærlig og konstant søgende. Der er et glimt i øjet, en ydmyghed over for livet og noget på hjerte. Det handler meget om hans hjemstavn, hans far, hans søgen efter hvordan man er en mand, og hans ønske om at synliggøre de kløfter, der er vores samfund.

I determined that there on the streets of my hometown was the beginning of my purpose, my reason, my passion. Along with Catholicism, in my family’s neighborhood experience, I found my other “genesis” piece, the beginning of my song: home, roots, blood, community, responsibility, stay hard, stay hungry, stay alive. Sweetened by cars, girls and fortune, these are the things that guided my musical journey.

Det handler selvfølgelig om kampen for at få karrieren i gang, om bandet, turneerne, indspilningerne og de forskellige plader og albums. Men det handler også om psykisk sygdom, ulykkelig kærlighed, kampen for at finde sig selv, berømmelsens pris og balancen mellem at være venner og kolleger i bandet, når det nu er Bruce, der bestemmer.

About my voice. First of all, I don’t have much of one. I have a bar-man’s power, range and durability, but I don’t have a lot of tonal beauty or finesse. Five sets a night, no problem. Three and a half full-on hours, can do. Need for warm-up, light to none. My voice gets the job done. But it’s a journeyman’s instrument and on its own, it’s never going to take you to higher ground.

Læs den, hvis du gerne vil være klogere på manden. Men også, hvis du vil være klogere på, hvordan det er at være musiker. Eller amerikaner. Eller mand. Det hele fortalt af en person, der gerne deler ud af tvivl og sorger. Og læs den også for alle anekdoterne om bandet og sangene. Og ikke mindst for at høre en mand fortælle en livsbekræftende historie, der vel egentlig er fuld af en masse klicheer, men er formidlet med så meget begejstring, at det egentlig ikke gør noget.

I’ve left enough sweat on stages around the world to fill at least one of the seven seas; I’ve driven myself and my band to the limits and over the edge for more than forty years. We continue to do so but it’s still “playing.” It’s a life-giving, joyful, sweat-drenched, muscle-aching, voice-blowing, mind-clearing, exhausting, soulinvigorating, cathartic pleasure and privilege every night. You can sing about your misery, the world’s misery, your most devastating experiences, but there is something in the gathering of souls that blows the blues away. Something that lets some sun in, that keeps you breathing, that lifts you in a way that can’t be explained, only experienced. It’s something to live for, and it was my lifeline to the rest of humanity in the days when those connections were tough for me to make.

Den her tror jeg, jeg skal læse igen på et tidspunkt. Ikke mindst fordi den bare giver lyst til at høre mandens musik.

Her er min top 5 over Springsteen-plader:
1. Darkness on the Edge of Town
2. The Ghost of Tom Joad
3. Born to Run
4. Nebraska
5. Born in the U.S.A.

…og numre:
1. Thunder Road
2. Tougher Than the Rest
3. Loose Ends
4. The River
5. Jungleland

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *