2016 bog-roundup

13 bøger i 2016 blev det til. Det er 5 flere end året før. Og det er der to gode grunde til: For det første har jeg læst lidt kortere bøger – netop for at kunne læse flere. Men for det andet er der sgu noget ved den der Kindle. Den virker virkelig. Jeg savner ikke noget i læseoplevelsen. Det eneste, jeg savner, er at have bøgerne stående fysisk på hylden som en slags trofæer i samlingen. Det må jeg leve uden…

Nå, jeg har også stort set kun læst rigtigt, rigtigt gode bøger.

Det er svært at skille en enkelt ud, men de fire bedste var nok Julian Barnes’ eftertænksomme og fantastiske historie om at huske, The Sense of an Ending, Andre Agassis selvudleverende og spændende selvbiografi, Open, David Foster Wallaces samling af DFW’ske ekskurser og meditationer over alt mellem himmel og jord, Consider the Lobster – Essays and Arguments og endelig Emily Brontës intense, patostunge og overraskende spændende historie om den fortabte kærlighed, Wuthering Heights.

Så nåede jeg også til vejs ende med sjette bind af Karl Ove Knausgårds navlepillerepos Min Kamp. Og selv om sidste bind måske ikke som enkeltstående værk er blandt de bedste, jeg læste i år (der var også hård konkurrence), så er hele serien samlet set uden sammenligning det bedste, jeg nogensinde har læst. Jeg går allerede og overvejer, hvornår jeg skal læse den igen – næste gang skal de læses i træk. Men der går nok nogle år…

Resten af læselisten har også været fyldt af værker fra alle mulige genrer. I sci-fi-genren en eksistentialistisk dystopisk page turner befolket af andet og mere end papfigurer i form af Emily St. John Mandels Station 11 og en absurd vellykket-på-trods klassiker i Kurt Vonneguts Slaughterhouse Five.

SÅ blev det til nogle forpinte sjæle og noget kunstnerliv med Elena Ferrrantes Forladte Dage, Patti Smiths elskelige selvbiografi Just Kids og Tom Kristensens tålmodlige undergangsepos Hærværk. Alle gode.

De tre sidste bøger var jeg mindre begejstret for, selv om ingen af dem var dårlige. Men de blegner i selskabet. Dave Eggers, som ellers er en af mine yndlingsforfattere, skuffede mig lidt med You Shall Know Our Velocity. Herman Bang, som jeg aldrig har læst noget af før, var ikke nær så god som håbet i Ved Vejen. Og Svend Brinkmann er fuld af gode pointer, men serverer dem desværre en anelse irriterende i Stå Fast – et opgør med tidens udviklingstvang.

Kindle’n er fyldt med mange flere bøger – det er bare at komme i gang.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *