Patti Smith: Just Kids

Patti Smith er måske bedst kendt som sangerinde. Men hun er lidt af en altmuligkunstner – digter, tegner, maler, poet, performancekunstner, skuespiller med mere. Og hun tilbragte nogle år i New York som ung og håbefuld kunstnerspire og søgende sjæl sammen med Robert Mapplethorpe, der senere blev en endda meget kendt fotograf.

De år, den søgen og ikke mindst hendes venskab/parløb/forhold med/til Mapplethorpe er det, denne meget fine og poetiske erindringsbog fortæller om.

Man får beskrivelsen af hendes coming of age som menneske og kunstner, og da hun er uadskillelig fra Mapplethorpe, får man samme historie om ham. På den måde har bogen så at sige to stort set ligestillede hovedpersoner – det er blot kun den ene af dem, der fortæller.

Samtidig får man også en meget levende miljøbeskrivelse af kunstnermiljøet i New York i sluttresserne og halvfjerderserne, fra Andy Warhol og The Factory over det legendariske Chelsea Hotel og til de mere celebre kunstkredse. Det er spændende – og det er vitterlig en helt anden tid.

Der er ikke noget specifikt, der har sat sig fast fra bogen, men jeg kunne godt lide den. Patti Smith gengiver ikke situationer (som fx Knausgård gør), hun fortæller om dem. Så man får stemningen, oplevelsen og hendes perspektiv på – og derfor er det jo heldigt, at hun virker som et interessant menneske, der tillige har stor indfølingevne og blik for andre mennesker. Hende ville man gerne sidde ved siden af til et middagsselskab :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *