Jørgen Leth: Guldet på Havets Bund

leth-guldetEndnu en runde med fantastiske fortællinger fra Jørgen Leth. Næsten bedre end den første, synes jeg.

Godt nok kommer man liiidt sløvt fra start med en lang gennemgang af de forskellige kvinder i Leths, hvordan han møder dem og bryder med dem. Det fangede mig ikke. Men heldigvis er det kun en lille del af det vidtfavnende bibliotek af minder, som han i bogen mere eller mindre tilfældigt nærmest bladrer frem og tilbage i.

Der er mange højdepunkter, men jeg vil fremhæve historien om Leths rolle i befrielsen af nogle danske sømænd, der tages som gidsler i Haiti i og tilbageholdes i en lang periode, og flere indslag, der beskriver hans oplevelser med de sære og syge mennesker omkring Haitis diktatorer, deres mærkelig personligheder og pudsige tilbøjeligheder, herunder diktatorens egen fascination af skibsvrag.

Der er også guld at hente i indslagene, hvor Leth gengiver ting, man selv kender mere til i forvejen. Vi får blandt andet en fin udlægning af samarbejdet med Jørn Mader om dækningen af Tour de France gennem mange år. Og allerbedst er faktisk en meget lang (over en time på lydbog) passage, hvor Leth genfortæller tilblivelsen af filmen De 5 benspænd, som han lavede sammen med Lars von Trier. Det er sjovt at høre.

Historierne understøttes sublimt af Leths fortællestil, der er nøgtern, underfundig og hudløs. Her er en mand, der tør stå ved, ja nærmest udstiller sine særheder og krukkerier og meget ærligt vedgår sig sine højtravende tanker om sig selv som kunstner.

Af og til kammer det over, som når han i et hysterisk forsvar for sin kunstneriske integritet påberåber sig John Cage og Andy Warhol. Fint nok, hvis ikke det da lige sker i forbindelse med tilblivelsen af en erindringsbog om Tour de France. Det er patetisk. Men heldigvis er Leth ofte den første til selv at punktere sine egen varmluftige tanker.

Når man så endda hører bogen som lydbog, læst op af mister Leth himself, så bliver det næsten ikke bedre. Leths skriftsprog egner sig fantastisk til hans oplæsning. De korte, konstaterende sætninger, der ligesom falder på række, nu og da afløst af længere opremsninger. Det er godt.

Der er vist et tredje bind af Leths selvbiografier. Den vil jeg klart overveje på et tidspunkt!

One thought on “Jørgen Leth: Guldet på Havets Bund

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *