Lola Jensen: Den store Far, mor & børn

Jeg forestiller mig, at hvis man var til en session hos hende her Lola, ville man gå derfra med en ide om, at man havde fået en god snak om problemerne, men ikke så mange konkrete bud på, hvad man egentlig skulle gøre anderledes. Det er i hvert fald det, jeg står tilbage med efter at have læst det her værk.

Men det må også være svært at skrive en bog, der kommer rundt om det hele (hvilket den gør!), kommer i dybden og er for alle forældre. Det bliver heller ikke bedre af, at ca. en tredjedel af bogen består af brevkasseindslag i form af breve, Lola har fået, og de svar, hun har givet de frustrerede forældre.

Lola vil gerne være en slags snusfornuftens stemme, der gør op med “overpsykologiseringen” af forældrerollen. Det er ikke så svært, man skal bare vide hvad man vil og stå ved det. Fint nok, men det bliver altså lidt for sniksnakkende til min smag.

Endelig er bogen krydret med ligegyldige citater under overskriften “Lolas linjer”, hvor sniksnakken er kogt ned til et par sætninger. Det gør det endnu sværere at få noget konkret med sig:

Der er ingen grund til at betragte børns seksualitet som noget skamfuldt. Omvendt er der heller ingen grund til at sige “undskyld, jeg forstyrrede”, hvis man forstyrrer midt i en bolleleg. Man skal blot opmuntre ungerne til at lave noget andet. Seksuelle eksperimenter er naturlige for børn, men det gør altså ikke noget, at der også er emner til fremtiden!

Det synes jeg ikke, man bliver klogere af. Det er ikke skamfuldt, tværtimod naturligt, men man skal alligevel forsøge at få dem til at lave noget andet? Det er det, jeg mener med sniksnak…

Bogen kan tjene fint som en slags opslagsbog, hvis man står med en specifik udfordring. Og det er nok i virkeligheden sådan, den bruges bedst. Ikke som læsning fra ende til anden – det er den ikke værd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *