Joe Haldeman: Forever Free

Det her er fortsættelsen til den ganske gode og fint tænkte Forever War. Den har jo status af sci fi-klassiker, og klassikere er vel af natur svære at følge op.

Og det er da heller ikke lykkedes for Haldeman at skrive en toer, der måler sig med den første bog. Blandt andet er mange af de interessante ting fra Forever War nu ude. Relativitets-tids-rejse-problemet (når man rejser langt og hurtigt, ældes man mindre, og springer derfor på sin tid “frem” i tid), som var et grundpræmis i den første bog, er slet ikke særligt aktuelt i den her bog. Og der er ikke længere krig, men fred, hvilket tager spændingen og fascinationen ved krigen, våbnene og “rum-militæret” væk.

Til gengæld er der nu brugt endnu mere krudt på at kredse omkring, hvordan mennesker (og andre racer. og variationer af mennesker (!)) skruer deres samfund sammen, herunder både religionens, fællesskabets/individets og familiens rolle og funktion. Det fungerede jo faktisk fint i den første bog, men det gør sig ikke lige så godt alene.

Bogen er dog stadig udmærket, og har en interessant historie, som forløses nogenlunde elegant. Den bliver aldrig kedelig, og har da også nogle ganske fikse ideer hist og her. Jeg tror måske i virkeligheden, jeg blot stadig har den lidt skuffende, new age-agtige slutning lidt for tæt på. Den ødelagde det hele lidt, synes jeg.

Hurtigt læst, i øvrigt: 200 sider i et let sprog uden for mange dikkedarer. Jeg tør godt kaste mig over den tredje bog, der foregår i samme univers (men parallelt – den er ikke en fortsættelse til disse, og er faktisk skrevet før denne her), Forever Peace.

UPDATE: Og den er så læst nu

One thought on “Joe Haldeman: Forever Free

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *