Søren Sjøgren: Med Støvlerne På – I krig i Irak og Afghanistan

IMG_0094-0.PNGJeg ville nok ikke have læst den her bog, hvis jeg ikke kendte forfatteren. Men jeg er meget glad for at have læst den. Den satte den danske deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan i perspektiv for mig.

Det er ikke fordi bogen tager stilling for eller imod krig generelt eller de to krige specifikt. Det holder den sig fra. I stedet er der tale om en ekstremt nøgtern beretning fra krigens højdepunkter og dagligdagstrummerum som soldaterne oplever det.

Og det giver mening at opleve krigen fortalt nærmest i dagbogsform og i soldatens sprog. Manøvrer og træfninger genfortælles næsten klinisk renset for følelser, uden at man mister fornemmelsen af intensitet i kampene eller følelsen af hvordan det er at være repræsentant for fremmed besættelsesmagt bladt de lokale. Det er godt gjort.

Men det er også chokerende læsning. Det burde det jo ikke være – krig kan i al sin basale enkelhed være brutal kamp på liv og død mellem fodfolk, og det burde man godt være fuldt ud klar over også er tilfældet for de danske soldaters udsendelser i Irak og Afghanistan. Men det er på en eller anden måde alligevel ikke det, man tænker på først – især ikke når man bruger ord som “fredsbevarende” og lignende om indsatsen. Derfor er det en god reminder og et gedigent reality check at læse sådan en beretning her. De kører altså ikke bare rundt og snakker med lokale og trasker lidt rundt i opiumsmarkerne – det er med  licens til at dræbe og med risiko for eget liv.

Det er ikke stor fortællekunst, og sproget er sine steder lidt kantet. Men det tjener formålet, og det virker.

Kan anbefales.

One thought on “Søren Sjøgren: Med Støvlerne På – I krig i Irak og Afghanistan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *