Fie Hørby: Drop Opdragelsen

dropopdragelsenDet her var lidt semi-pligtlæsning. Og det var min bedre halvdel, der havde givet mig lektier for. Men jeg er nu ret glad for at have læst bogen – den giver et friskt perspektiv på børneopdragelse og udfordrer nogle dogmer, man godt kan have en tendens til instinktivt at falde tilbage på, når hverdagen er travl og ungen umulig.

Grundprincippet er, at man ikke skal styre ud fra regler, men ud fra sin egen personlighed. Og at man ikke skal gøre noget på en bestemt måde fordi “sådan er det bare”. Det bygger på en ide om, at en mere ligeværdig relation til børnene er bedre, fordi de kan forstå og føle mere, end vi som forældre ofte tror. Og fordi de ikke nødvendigvis søger faste rammer og regler, men autentisk nærvær hos de voksne.

Derfor skal man søge at anerkende i stedet for at rose, opbygge barnets selvværd i stedet for dets selvtillid, opløse konflikter i stedet for at løse dem milimeterdemokratisk, forsøge at forstå hvad børn gerne vil udtrykke i stedet for altid at tage dem på ordet, snakke mindre og lytte mere – det hele altså på en nærværende, autentisk facon.

Det giver god mening, men er sværere end det lyder.

Og det er også svært at formidle sådan noget stof uden at det bliver lidt floskelpræget. Det gælder både i kort blogformat som her, men sådan set også for selve bogen. Det kammer over og bliver lidt for føle-føle-agtigt for mig flere steder, eksempelvis i mange af de semi-fiktive samtaleeksempler mellem forældre og børn, bogen er fuld af. De er meget harmoniske alle sammen.

Bogen er også fuld af sådan nogle egentlig gode, men i konteksten lidt fjollede øvelser og opfordringer til refleksion. “Hvad gør du for at støtte dig selv der, hvor du føler dig udfordret”. “Nævn tre stærke sider ved dig selv, som støtter dig som forælder”. Er der nogen, der rent faktisk sidder og “laver” sådan nogle øvelser slavisk, når de læser sådan en bog her?

Endelig er en naturlig indvending mod bogens principper også, at nogen gange er der jo ting, der har karakter af “sådan er det bare”. Man bliver syg, hvis man ikke får jakke på. Man kan ikke bare gå over for rødt. Man kan ikke leve af guldkorn. For bare at nævne et par eksempler.

Men alt i alt synes jeg faktisk, bogen var rigtig god, ikke mindst fordi den alligevel gav anledning til at tænke over, hvordan man egentlig gerne vil opdrage sine børn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *