Jan Gehl: Byer for mennesker

Jan Gehl prædiker mod modernismens arkitektur og bilernes indtog i byerne. Og med god grund – han formår i hvert fald meget effektivt at påvise, at ingen af de to har gjort særlig meget godt for vores byrum.

Bogen er præget af en del gentagelser af de her grundbudskaber, som er ret unødvendige. Man fatter godt pointen!

Men når han går i detaljer og kommer med komkrete eksempler, bliver man til gengæld klogere. Hvilken størrelse plads er ideel til den menneskelige skala? Hvordan kan man bedst indrette bygningers facader? Hvordan kan man bedst skabe grobund for gode opholdssteder i gaderne? Sådanne nogle spørgsmål giver mening at stille og at få svar på – og Gehl er god til begge dele.

Bevares, det bliver hurtigt tydeligt, at han har sine favoritter, som bliver trukket frem igen og igen. Den engelske arkitekt Ralph Erskine er genial, og Piazza del Campo i Siena er perfekt, forstår man eksempelvis. Men det lever man med.

Jeg savnede mindre prædiken og mere teori og konkrete eksempler. Men grundlæggende en god bog, hvis du er interesseret i byplanlægning og arkitektur!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *