Vladimir Nabokov: Lolita

20130619-225629.jpgJeg har set den her überklassiker ligge allerøverst på flere “bedste bøger nogensinde”-lister, så det var med en vis forventning, jeg kastede mig over den. Men den skuffede ikke! Den er virtuost skrevet, spændende og egentlig også dybt speciel.

Historien kender de fleste – i hver fald i den korte version, der hedder “Humbert Humbert møder og betages af kun 12-årige Lolita, og det kommer der vist ikke noget godt ud af.” Det er ganske vist også grundfortællingen, Men selve historien i Lolita er faktisk både overraskende, dramatisk og fuld af skæve drejninger, man ikke lige havde set komme.

Det er H.H., der fortæller. Og teksten er læsset med farverige og skæve sprogblomster, der virkelig sælger os hans skæve verdensbillede og for alvor springer ud når han frydefuldt og begrjstret – somme tider også frustreret – lader tankerne falde på sin lille nymphet. Og som han dog kan begejstres:

Her legs twitched a little as they lay across my live lap; I stroked them; there she lolled in the right-hand corner, almost asprawl, Lola the bobby-soxer, devouring her immemorial fruit, singing through its juice, losing her slipper, rubbing the heel of her slipperless foot in its sloppy anklet, against the pile of old magazines heaped on my left on the sofa – and every movement she made, every shuffle and ripple, helped me to conceal and to improve the secret system of tactile correspondence between beast and beauty – between my gagged, bursting beast and the beauty of her dimpled body in its innocent cotton frock.

Det er næsten for meget af det gode! Og hele bogen igennem sprudler afsnittene af det her farverige og sjove billedsprog. Og fik jeg sagt at den også er spændende? Det er ikke kun en fortælling om lyst, synd og sex, men også om vold, mord, forfølgelse, moral, dyd og måske endda kærlighed…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *