David Buckley: Strange Fascination. David Bowie – The Definitive Story

Efter at have læst den her Bowie-biografi, som jeg har researchet mig frem til skulle være den ultimative af slagsen – ved man en hel del mere om David Bowies musik, karriere og kunstneriske samarbejder, men det er påfaldende, så lidt man er blevet klogere på manden David Bowie.

Det vidner nok om den tilbagetrukkethed fra offentligheden og det antal mellemmænd og assistenter, Bowie i stigende grad er blevet kendt for. Men nok også om det faktum, at han nok er en lukket og mærkelig snegl, som er svær at komme ind på, selv for tætte samarbejdspartnere.

Fokus på bogen er – prisværdigt nok – på Bowies kunstneriske virke som musiker. Og hovedkilderne er hans musikalske samarbejdspartnere, ex Alomar, Visconti, Sales og Garson. Og musikere er åbenbart notorisk ærekære, for der er megen “sådan var det altså ikke” eller “nej nej, vi skiltes ikke som uvenner” over beretningerne. Til gengæld er det vildt fascinerende at høre om de tidlige år, om samarbejderne med Eno og om tilblivelseshistorierne bag de lidt mere tvivlsomme albums fra senfirserne og halvfemserne.

Det må være svært at være forfatter til sådan en bog her. For det hele skal gerne med, der skal sås tvivl om de tvivlsomme kilders udsagn, og samtidig skriver men jo ikke sådan et kæmpeværk uden at være fan (tænker jeg) og derfor også have sin egen holdning til manden og myten, for ikke at tale om sine egne yndlingsnumre, -plader, -samarbejder, -perioder, -udtalelser osv. Og det giver sådan en sjov blanding af nøgtern historieskrivning og subjektive vurderinger (Er Scary Monsters virkelig det bedste album, som er det indtryk, jeg får fra bogen? Jeg synes Diamond Dogs er bedre…). Man savner den kulørte selvbiografiske stil, der ikke er bange for at vælge side og tage stilling og pynte på historierne – men en selvbiografi kommer der nok aldrig fra Bowie!

Nåh, bogen er selvfølgelig også en guldgrube af små og store interessante stykker Bowie-trivia, man ikke kendte til. Hvem vidste at han var dybt fascineret af mimekunst i begyndelsen af sin karriere, og brugte det ivrigt i sine sceneshows? At langt de fleste af hans vokalspor er first takes? At han var tæt på et samarbejde med Bruce Springsteen på et tidspunkt (tal om at modsætninger mødes!)? At Eric Idle er gudfar til Bowies søn? Osv. osv.

Det allerbedste er, at bogen virkelig giver lyst til at høre Bowie. Virkelig, virkelig, virkelig! Det er fantastisk at sidde og læse om tilblivelsen af de enkelte numre, mens man hører dem. Og man får lyst til at udvide sin Bowie-horisont – under læsningen har jeg købt fire nye Bowie-albums (jeg er nu oppe på 15 samt et live- og to greatest-albums, og har næsten endda fået lyst til at høre “Earthling”!).

Om bogen er den definitive Bowie-biografi ved jeg ikke. Men den er grundig og godt fortalt. Man kunne sikkert skrive hele bøger om de enkelte plader og perioder (jeg ville gerne læse en om Berlin-årene med Iggy Pop), men hvis man – som jeg – vil nøjes med en bog, så synes jeg den her var ganske god.

På min anden blog har jeg samlet et par sjove tv-klip med Bowie. Enjoy…

One thought on “David Buckley: Strange Fascination. David Bowie – The Definitive Story

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *