Dave Eggers: What Is the What

by , under Skønlitteratur

Det er ingen hemmelighed, at jeg er ret vild med Dave Eggers’ debutroman, A Heartbraking Work of Staggering Genius, som jeg gladeligt anbefaler til højre og venstre.

Den her bog er næsten lige så god, synes jeg – men også anderledes. Det er svært at forklare hvad det er, jeg synes Dave Eggers er så god til. Hans måde at skrive på er bare på en eller anden måde meget ærlig og ligefrem, samtidig med at han ikke er bange for at trække tæppet væk under højtldeligheden.

Og det passer rigtigt godt til beretningen om Valentino Achak Deng i bogen her. Han er kun en lille dreng, da han må flygte fra sin landsby i det sydlige Sudan sammen med andre forældreløse drenge, gå mange hundrede kilometer til først Etipoien, derefter til Kenya, hvor han tilbringer sin opvækst i forskellige flygtningelejre inden han som voksen endelig kommer til Atlanta i USA som flygtning.

What Is the What er med andre ord en biografi. Fortalt af Valentino selv, men skrevet af Dave Eggers. Og det ligger lige til højrebenet for Eggers at formidle den helt unge flygtende hovedpersons forundrede og pudsige barneerindringer om opvæksten i landsbyen, det høflige kenyansk-engelske, som Valentino lærer i flygtningelejrene er også gengivet, og så det naive blik som en immigrant har på Amerika.

Tilværelsen i USA og specifikt et dramatisk døgn, der viser lidt af det værste af det amerikanske samfund, er rammehistorien, men det meste af bogen er beretningen om, hvordan lille Achak flygter gennem Sudan og oplever massakrer, vilde dyr, sult og borgerkrig, og livet i flygtningelejrene, som ud fra beskrivelsen virker som meget absurde steder (og alene den beskrivelse synes jeg gør bogen værd at læse).

Der bliver også lejlighed til at indvie læseren i den historiske baggrund for konflikten mellem de kristne Dinkaer (som hovedpersonen) og det muslimske styre i Nordsudan, der leder til konflikt og borgerkrig (sammen med diverse olieinteresser osv.). Det er et nyt aspekt hos Eggers, og virker fint.

Det er svært at finde et specifikt citat, der på få linjer illustrerer Eggers sprog og stil, for det er i beskrivelserne af hverdagens ligegyldige små detaljer de farverige anekdoter og konstante små afstikkere, som hele historien er vævet af, at guldet ligger – ikke i catchy og skarpe dialoger eller dramatiske højdepunkter.

Så er spændingen vist også bygget op. Her er Achaks første glimt af en hvid mand:

I was woken by excited talk outside the shelter.
- You haven’t seen him?
- No. You’re saying he’s a white man? His hair is white?
- No, his skin, every part of him. He’s white like chalk.
I sat up and crawled outside, still not alert enough to think much of what the three of the eleven were discussing. When I stood and peed, I saw clutches of boys everywhere in the camp talking intensely, in groups of ten or more. Something was happening, and it was somehow related to the gibberish my tentmates had been uttering. As I began to piece together their conversation, I looked up to se the heads of hundreds of boys turning simultaneously. I followed their stares and saw what seemed to be a man who had been turned inside out. He was the absence of a man. He had been erased. An involuntary shudder went through my body, the same reaction I  had when I saw a burn, a missing limb – a perversion or ruination of nature.
I began to walk toward the erased man before I realized I had not lifted my pants after urinating. I fixed myself and followed the crowds of boys who were herding the erased man.

Jeg har egentlig lyst til at citere videre, for de her situationer, som Eggers spinder frem, bliver kun bedre, jo mere de udfolder sig. Det er præcis ligesom i A Heartbraking Work of Staggering Genius. Men i den her bog handler det ikke bare om Eggers selv – der er noget mere på spil, hvilket man tydeligt mærker. Og det gør historien meget stærkere, om end stadig meget Eggersk.

Overskuddet fra salget af bogen går i øvrigt udelukkende til genopbygningen af Valentino Achak Dengs landsby og det sydlige Sudan, og til at Achak kan komme på college. Senest har Eggers og Deng været i hans hjemby, Marial Bai – det kan man alt sammen læse mere om på valentinoachakdeng.org.

Leave a Reply