Mary Ellen Mark: Seen behind the scene – Forty years of photographing on set

Egentlig er det ikke en ny bog, og det er heller ikke første gang, jeg har kigget i den. Men fotobøger er jo også til for at blive taget ned fra hylderne igen og igen, og da jeg denne gang også fik læst alle de små essays, synes jeg, den fortjener en lille omtale.

Mary Ellen Mark er en af de store nulevende portrætfotografer. Her har hun samlet sine fotos fra filmsets, hvor hun har lavet en del arbejde.

Billederne er præsenteret i kronologisk rækkefølge, hvilket gør at bogen bliver mindre og mindre interessant, jo længere man kommer – det er altså bare sjovere at se Brando og Coppola på settet til Apocalypse Now end at se Johnny Depp og Tim Burton på settet til Sweeney Todd (med al respekt for dem i øvrigt :-)).

Det er en ærgerlig feature for en bog, men heldigvis afbrydes billedstrømmen også af og til af små essays af filmfolk, som Mary Ellen Mark har bedt om at fortælle en sjov eller interessant historie fra branchen. Der er mange sjove imellem – fulde af sladder, mærkelige episoder og små indblik i livet på settet. Og det er befriende, at de her mellemtkster ikke handler om enten fotografen eller selve bogens billeder, som det oftest er tilfældet i sådan nogle bøger her.

Og nå ja, så er der virkelig mange gode og flotte billeder. Mary Ellen Mark er af den klassiske skole – det er sort-hvide portrætter af enkle scener – oftest bare en enkelt person. Nogle af de bedste er af Brando (med en bille på hovedet), Fellini, Deneuve, Truffaut, Jack Nicholson (der tungekyser med Candice Bergen og Art Garfunkel samtidig), Donald Sutherland og en lang række andre stjerner. Og fra film som Gøgereeden, Apocalypse Now, Ragtime, Tootsie og mange andre. Men også billeder af fotografer, statister og mimdre kendte skuespillere er med – og er gode. Lige noget for en filmnørd!

Jeg skal se hvad jeg ellers har stående på hylden af fotobøger…

Her er nogle af billederne fra bogen. De kan ses alle sammen på Mary Ellen Marks hjemmeside.

Og vil man læse mere om den vanvittige tilblivelseshistorie, som Apocalypse Now endte med at få, kan man læse en fin artikel om det her.

2 thoughts on “Mary Ellen Mark: Seen behind the scene – Forty years of photographing on set

  1. Mary Ellen Mark er simpelthen en medrivende og fængslende fotograf. Jeg har også selv haft fat i bogen, og fotografierne taler virkelig for sig selv.
    Kan helt sikkert anbefales :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *