Haruki Murakami: What I Talk About When I Talk About Running

Lige dele træningsdagbog, memoir og småfilosoferen, kan man vel kalde den her hyggelige, lille bog, hvor den japanske forfatter Haruki Murakami i 9 nogenlunde sammenhængende kapitler får fortalt sig igennem sin karriere som amatørløber (26 marathonløb, et ultramarathon og mere end en håndfuld triatlons!) og samtidig også deler lidt ud af sine tanker som menneske og forfatter.

Det er svært ikke at sammenligne med David Byrnes Bicycle Diaries, som jeg har læst for nylig. Og de beviser begge to, at det faktisk fungerer rigtigt fint at samle anekdoter og tanker efter det meget enkle princip “steder jeg har cyklet/løbet, ordnet kronologisk”. Forskellen på dem er, at Byrnes fortællinger så at sige peger udad – de handler om byer, steder, verden – mens Murakamis kommer indefra – det handler om ham.

Og det er faktisk ret sjovt at lære Murakami at kende. Det giver lidt perspektiv på hans forfatterskab og hans bøger (jeg har læst to – 1, 2), og så er han en ret pudsig fyr – sådan lidt genert, underspillet, nørdet og småsær, men også berejst, litterær, frisk og sjov. og alt det kommer faktisk ret godt frem.

Bogen er sådan lidt “jazzet” fortalt. Den veksler mellem konkrete historier og mere løst strukturerede tankerækker. Nogle gange går der lidt tomgang i den, når Murakami lommefilosoferer sig lidt for langt ud af en tangent. Så fungerer det faktisk bedre, når han fortæller meget konkret om enkelte løb, han har løbet.

Og så skal man ikke glemme at Murakami bare skriver godt. Han kan noget med at skrive meget banalt, som var det et barn, der fortalte, men alligevel få det til at have en eller anden læsværdighed.

I’m often asked what I think about as I run. Usually the people who ask this have never run long distances themselves. I always ponder the question. What exactly do I think about when I’m running? I don’t have a clue.

On cold days I guess I think a little about how cold it is. And about the heat on hot days. When I’m sad I think a little about sadness. When I’m happy I think a little about happiness. As I mentioned before, random memories come to me too. And occasionally, hardly ever, really, I get an idea to use in a novel. But really as I run, I don’t think much of anything worth mentioning.

Nå, jeg må videre. Jeg har lige et løb, der skal løbes…

One thought on “Haruki Murakami: What I Talk About When I Talk About Running

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *