Ray Bradbury: Fahrenheit 451

Det er let at se hvorfor det her er en klassiker: Fahrenheit 451 iscenesætter store ideologiske tanker i en stramt fortalt lille historie.

Som science fiction-værk synes jeg egentlig den er ret usædvanlig. Mest fordi Bradburys sprog er så poetisk – så meget, at det næsten bliver for meget visse steder. Men det er omvendt også noget af det, der gør bogen til noget særligt:

They sat and the cards were dealt. In Beatty’s sight, Montag felt the guilt of his hands. His fingers were like ferrets that had done some evil and now never rested, always stirred and picked and hid in pockets, moving from under Beatty’s alcohol flame stare. If Beatty so much as breathed on them, Montag felt that his hands might wither, turn over on their sides, and never be shocked to life again; they would be buried the rest of his life in his coat sleeves, forgotten. For these were the hands that had acted on their own, no part of him, here was where the conscience first manifested itself to snatch books, dart off with Job and Ruth and Willie Shakespeare, and now, in the firehouse, these hands seemed gloved with blood.

Genren plejer at være meget mere tingslig – optaget af at beskrive teknik og alt det andet, der adskiller bogens virkelighed fra læserens. Det gør Bradbury også lidt, men kun lidt. Måske fordi der kun er meget få ting, der egentlig er anderledes i bogens virkelighed: Brandmænd er til for at brænde de farlige bøger, og de har en “mechanical hound”, der kan hjælpe dem med at opspore og fange de, der trods forbud alligevel gemmer bøger (og så er også et par andre dagligdags småting blevet “fremskrevet” til bogens fremtid).

På den måde er bogen mere en dystopisk parallelhistorie end science fiction, men i praksis kommer den til at fremstå som noget af en anakronisme (selv om den egentlig er ret “frisk” i forhold til at den er fra 1953). Også selvom netop det simple i Bradburys ide – hvad nu hvis bøger var forbudt? – netop er det, der gør den kraftfuld.

Nå – bogen var udmærket, men jeg havde desværre større forventninger. En grundlæggende fremragende ide fortalt med overskud og mange gode detaljer – men ikke helt oppe at ringe. Men jeg er glad for at jeg fik den læst – så kan man sætte det hak i skæftet…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *