Anna Ebbesen og Astrid Haug: Lyt til elefanterne

Det her er en rigtig god introduktionsbog til kommunikation på nettet anno 2011.

Jeg kan særligt godt lide, at den hele tiden formår at gøre op med gamle vaner som kedelig envejs-push-kommunikation uden at gøre et stort nummer ud af det. Sådan gør man bare ikke i dag.

På den måde trækker den det helt rigtige mindset ned over læseren i forhold til, hvordan man går til opgaven.

Jeg var dog lidt irriteret på bogens første halvdel, fordi den ikke rigtigt kommer i dybden med stoffet. I stedet sniksnakker den sig igennem forskellige tendenser og kommer undervejs til at slynge små “i øvrigt”-kommentarer ud, som jeg ikke rigtigt synes hører hjemme nogen steder.

Ex følges et eksempel om den amerikanske senator George Allen, der ved et vælgermøde kalder en sort tilhører “macaca” (der betyder abe), hvilket selvfølgelig bliver smidt på YouTube og gør en ende på hans drømme om at blive nomineret til præsidentkandidat for republikanerne, med dette afsnit:

Den faste vending, at det er menneskeligt at fejle, vil blive udfordret, når alle uheldige handlinger og udsagn kan ende som en nyhed. I det politiske har man længe haft som mantra, at man skal kunne “stay on message”, så man altid får sit budskab igennem og gerne gentagne gange med præcis den samme formulering. I Danmark var forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen eksponent for papegøjemetoden, hvor man anvender de samme formuleringer igen og igen, og Englands tidligere premierminister Tony Blair var formentlig hans retoriske forbillede. George Allens fejltagelse kunne ikke have været forhindret af selv den bedste spindoktor.

…Det blev jeg ikke meget klogere af, og jeg synes ikke at det, at man lige dropper et par begreber og tidligere statsoverhoveder ind i teksten, fungerer særligt godt på skrift. Og der er flere eksempler på den slags lidt for hurtigt anekdotiske springen rundt i tingene, hvor man nogle gange mangler at underbygge eksempler og argumenter. På den måde er den første del af bogen sådan lidt for zig zaggende, synes jeg. (Om end jeg nu synes, jeg har brugt uforholdsmæssigt meget plads i den her omtale på lige netop dét – for så meget fylder det altså heller ikke…)

Den anden del er til gengæld supergod. Her er lidt længere eksempler, hvor der gås mere i dybden, uden at man dog skal trækkes med tekniske detaljer. Og eksemplerne kommer fra forskellige typer organisationer (kommercielle, fagforeninger, politiske) og er på forskellige tilgange til det sociale internet (blogging, Facebook, egen platform, video etc. etc. – det hele er med). Det er virkelig godt, og jeg tror at der er noget for alle. Personligt synes jeg ex, at eksemplerne med FOA og radikale.net var lige i øjet i forhold til, hvad jeg arbejder med til daglig.

Så til andenudgaven (eller hvad nummer, de nu er nået til): Mindre intro, mere af alt det gode. Også selv om det er en introduktionsbog.

Bogen ledsages i øvrigt at en interessant og velskrevet blog, Digitale Tanker, hvor Anna og Astrid fortsat skriver om digital kommunikation og sociale medier. Den er bestemt også værd at læse med på!

4 thoughts on “Anna Ebbesen og Astrid Haug: Lyt til elefanterne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *