David Shrigley: Ants Have Sex in Your Beer

David Shrigley er en engelsk kunstner, der excellerer i en barnlig streg af både almindelige og pudsige ting i hverdagen og af mærkelige påfund tilsat naive småtekster. Prøv at se hans optræden i den 11. time – han er også en rigtig hyggelig fyr.

Konceptet for Shrigleys kunst lyder egentlig ikke af noget særligt, men det er ret sjovt. Ikke sådan hylende morsomt, men mere sådan et lille trækken på smilebåndet.

Han laver både store og små kunstværker. Her har han samlet en masse tegninger i en bog, der ikke har nogen umiddelbart fællesnævner.Nogle sider er tegninger, nogle er små tekster, nogen har begge dele. Nogen ligner noget en “rigtig” 4-årig kunne have lavet, nogen leder tankerne hen på situationer man kender, og andre er bare mærkelige eller skøre.

Det er altså bare “serviettegninger” – men der er nogen sjove imellem. Eksempelvis en side som den her:

Der er også mange, som man hurtigt bladrer forbi. Det er i det hele taget faren ved at præsentere den her slags “kunst” i den her form – man dvæler ikke ligefrem ved de enkelte tegninger, men kigger i stedet kort på dem og går så videre til den næste.

Se i øvrigt også Shrigleys hjemmeside for flere tegninger, værker og projekter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *