Haruki Murakami: Kafka on the Shore

Min første oplevelse med Murakami var rigtig god, og den her var endnu bedre. I modsætning til South of hte Border, West of the Sun bevæger den her sig noget mere over i et eller andet eventyrligt/fantastisk univers,   hvor der i sandhed sker mærkelige ting. Når jeg skriver “fantastisk” mener jeg ikke fantastisk som i god (selv om bogen er fantastisk også på den måde), men fantastisk som i at de her ting, der sker, ikke bliver forklaret, men indgår som en naturlig del af bogens begivenheder, hvilket giver den en sjov og uforudsigelig karakter.

Samtidig med det, er der også noget klassisk over historien, hvor man allerede tidligt får en klar fornemmelse af, hvad de to hovedpersoner skal, og dermed også hvor historien vil bevæge sig henaf (at hovedpersonerne selv ikke ved det, er så en anden sag).

Den ene hovedperson er Kafka Tamura, der er 15 år og løbet hjemmefra. Han støder hurtigt ind i nogle interessante mennesker og får også fornemmelsen af, at der gemmer sig noget under overfladen, og at han på mærkelig vis er linket til hændelser i fortiden.

Den anden er Nakata, en gammel, retarderet og godmodig fyr, der kan snakke med katte (og senere også gøre andre mærkværdige ting) og efter et møde med Johnny Walker (!!!) begiver sig ud på en mission uden rigtigt at vide hvorfor.

Begge hovedpersoner ser altså verden med nogle lidt anderledes øjne. Kafka er den gammelkloge unge, mens Nakata er den barnlige voksne. Ikke så forskelligt, når man tænker over det. Og det blik på verden passer meget fint ind i Murakamis nøgterne, men alligevel poetiske og elegante  – sine steder næsten listige – sprog.

One thought on “Haruki Murakami: Kafka on the Shore

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *