Det er her er bogen, der i detaljer beskriver de professionelle cykelrytteres dopingmisbrug i Armstrong-æraen. Og det gør den godt.

Selv om man kender historien, er det vanvittigt spændende læsning. Det skyldes to ting, tror jeg:

For det første er det hele vanvittigt detaljeret beskrevet. Det gælder både Tylers karriere, ambitionerne og presset, den sociale dynamik i feltet og på holdet og ikke mindst hvilke dopingen: hvilke stoffer og metoder, der blev taget i brug, hvilke ryttere, der gjorde det, hvilke læger, sportsdirektører og hjælpere, der var med til det, og hvordan man kunne skjule sit dopingmisbrug for testerne. Selvfølgelig handler bogen næsten mindst lige så meget om lance Armstrong, som den gør om Tyler Hamilton selv, men deres cykel- og dopingkarrierer har også været tæt slynget sammen. Også de afsnit, hvor Bjarne Riis er med, er interessante.

For det andet virker historien ret ærlig, og Tyler fremstår ægte. Han peger flere fingre af sig selv end af andre, han lægger ikke fingrene imellem i sin kritik og han plastrer ikke hele bogen til med beklagelser og undskyldninger. Og så er sproget ligefremt og historien velformidlet – det er et godt stykke arbejde, medforfatter Coyle har gjort. Man kan med god rette kalde Tylers sandhedstogt for hyklerisk, men det er sådan set lige meget, hvorfor han nu står frem, når nu bogen er så spændende. Og så kan man jo vælge at tro på ham eller lade være.

Der er mange beskrivelser af ryttere, man kender, situationer fra Touren, man husker og sådan noget. Det er fedt at få et insiderblik på. Og så er der alle de ting, man ikke vidste, men som man altså får beskrevet indgående. Det gælder ikke mindst portrættet af Armstrong som en fantstisk cykelrytter, egensindig, ambitiøs og perfektionistisk, men også magtsyg, egoistisk, ufølsom, hård, strategisk og alt for temperamentsfuld. Men Tyler sætter ikke de ord på – det gør man selv som læser – han nøjes med at beskrive situationer, samtaler, blikke. Og det virker.

Vildt fascinerende læsning! Man får helt lyst til at læse en af Armstrongs selvbiografier, for at se forskellene…

EM-læsning…

Den her har jeg læst, fordi min ikke-fodboldinteresserede kæreste anbefalede den, og hun før det havde fået den anbefalet af sin heller ikke fodboldinteresserede chef. SÅ må den da virkelig være noget, tænkte jeg.

Og det er den også. Først og fremmest fordi den emmer af personlighed i hver eneste sætning. Zlatan er stadig den fandenivoldske gadedreng fra Malmöghettoen Rosengården, der ikke er bange for at sige sin mening. Man kan mene om ham hvad man vil, men efter at have læst den her bog forstår man ham i hvert fald. Det er et fantastisk stykke arbejde, samskriveren Lagercrantz har lavet.

Der er selvfølgelig meget fodbold-fodbold: Enkelte finter, mål, afbrændere, situationer, kampe og perioder på banen genopleves i detaljer. Men der er endnu mere af alt det, der foregår bag kulisserne: Kontraktforhandliger, klubskifter, spillerhierarkier, trænerpersonligheder, medieræset mm. – og her kommer der virkelig nogle sandheder på bordet.

Der bliver også sendt nogle gode svinere afsted til bl.a. Frederik Ljungberg, Rafael van der Vaart og ikke mindst Pep Guardiola, Barcelonas træner. Et lille uddrag:

I løbet af kampen havde jeg ikke mærket noget. Men bagefter havde jeg ondt i læggen, og det blev værre, og det var noget shit. Jeg havde fundet min form igen. Men nu skulle jeg være ude i returkampen mod Arsenal hjemme og i forårets El Classico, og jeg fik ikke nogen støtte fra Guardiola. Jeg blev bare psyket endnu mere. Kom jeg ind i et rum, gik han ud. Han ville ikke engang være i nærheden af mig, og nu her bagefter, når jeg tænker på det, føles det helt vanvittigt.

Ingen fattede, hvad der foregik, ikke ledelsen, ikke spillerne, ingen. Men det er underligt med den mand. Som sagt, jeg vil ikke tage hans succeser fra ham eller sige, at han ikke er god som træner på andre måder. Men han må have nogle alvorlige problemer. Han lader ikke til at kunne håndtere sådan nogle fyre som mig.

På den måde er bogen også en – dybt subjektiv – rundtur i det europæiske fodboldcirkus.

Endelig får man også Zlatans egen historie med, ikke mindst opvæksten i Rosengården, men altså også alle de dramatiske klubskifter, og man forstår lidt bedre hvorfor han er den spiller, han er, og hans karriere har formet sig som den har. Dermed ikke sagt, at han ikke kan virke ret så kort for hovedet, egoistisk og småvanvittig. Men han er også åben og ærlig, og det må man respektere.

Det er ikke dyb, stor litteratur – men det er intenst og velfortalt. Kan anbefales – altså også selv om du ikke interesserer dig et klap for fodbold.